2012
I nyhederne
December 2012


I nyhederne

Første stav oprettet i Kap Verde

Søndag den 29. april 2012 oprettede ældste Erich W. Kopischke, dengang præsident for Det Europæiske Område, den første stav i Kap Verde i hovedstaden Praia, og flere end 1.000 hellige deltog.

Kaldet og indsat til at præsidere over Praia Stav i Kap Verde er Rosiveltt Teixeira som præsident og Adilson Monteiro som førsterådgiver og José Pires som andenrådgiver.

Genindvielsen af kirkebygning i London spreder evangeliet til mange

Kirkens historiske kirkebygning Hyde Park i London i England blev renoveret og genindviet som kirkebygning og besøgscenter lige før OL den 1. juli 2012.

Ældste Erich W. Kopischke fra De Halvfjerds, dengang præsident for Det Europæiske Område, genindviede bygningen. »Det er mit håb, at hundredtusinder af mennesker i årenes løb vil komme ind i bygningen for at høre om Jesu Kristi evangelium,« sagde han.

Ny Kaledonien fejrer Kirkens vækst

Den 27. maj 2012 oprettede ældste James J. Hamula fra De Halvfjerds, præsident for Stillehavsområdet, den første stav i Ny Kaledonien, mens 800 kirkemedlemmer så på.

»Sidste dages hellige og hele Ny Kaledonien vil blive velsignet, når der bliver undervist i Jesu Kristi evangelium, og flere og flere mennesker tager imod det,« sagde ældste Hamula.

Den nye stav, Noumea Stav i Ny Kaledonien, omfatter 2.000 medlemmer og otte kirkebygninger.

»Vores vigtigste mission bliver at forkynde evangeliet og alle dens principper til alle mennesker i Ny Kaledonien. Det vil bringe lykke til dem, deres familie og deres arbejde og lokalsamfund,« sagde Georgie Guidi, der blev kaldet som stavens første præsident. Marc Mocellin og Thierry Gorodey blev kaldet som hans rådgivere.

Første sdh-kirkebygning i Etiopien

Medlemmer i Etiopien ser allerede velsignelserne fra landets første kirkebygning. Den befinder sig på vejen mellem Addis Ababa og Adama og har tre etager med parkering i kælderen.

Men vigtigere end de tekniske aspekter ved kirkebygningen er, hvordan den tjener som symbol på grenens tro, der tidligere mødtes i en beboelsesejendom ikke langt fra den nye bygning.

Grenspræsident i Debre Zeit Gren, Efrem Aemero Mekonen, fortalte: »Hver gang jeg kommer forbi den nye bygning, bliver jeg mindet om vore pagter. Ligesom dengang, hvor hærføreren Moroni rejste frihedens banner, bliver jeg styrket.«

Stavspræsidentskabet i Praia Stav i Kap Verde er (venstre til højre): Adilson Monteiro, førsterådgiver, Rosiveltt Teixeira, præsident, og José Pires, andenrådgiver.

Foto: Ældste José A. Teixeira