Vær som Ammon

Denne helt fra Mormons Bog kan lære os meget om missionering og aktivering i dag.

Illustrationer: Dan Burr

Ammon er en heroisk skikkelse i Mormons Bog, der var kendt for sin tapre tjeneste, hvor han blandt andet forsvarede den lamanitiske kong Lamonis flokke (se Alma 17:25-39; 18:1-10). Beretningen om Ammon kan som mange andre beretninger i Mormons Bog lære os meget om, hvordan vi skal favne mulighederne og overvinde udfordringerne, som vi møder i dag.

En meningsfuld mission

Suzanne E. Tarasevich fra Millville i New Jersey i USA lærte meget af Ammon, da hun selv tjente på en fuldtidsmission sammen med sin mand, Adolf.

»Da den store, hvide konvolut, der indeholdt vores missionskaldelse, lå i postkassen,« fortæller hun, »blev min mand og jeg meget henrykte. Vi havde fastet og bedt omkring vores kald. Vi var ikke så bekymrede for, hvor vi skulle kaldes til, men vi havde et stærkt ønske om en bekræftelse på, at vi havde evnerne til at kunne udfylde vores kaldelse på en meningsfuld måde.

Senere den aften åbnede vi konvolutten med børn og børnebørn samlet omkring os og læste om vores kald til Warszawa-missionen i Polen. Da vi læste kaldelsen, følte vi en stor fred i hjertet, der bekræftede, at dette kald virkelig var til os. Vi var begge himmelhenrykte.«

Men efter at være ankommet til missionen tog søster Tarasevich sig selv i at kæmpe med at forstå, hvordan hun helt nøjagtigt kunne bidrage. »Min mand fik med det samme ansvar, der gav ham udfordrende opgaver, som udviklede hans lederevner,« siger hun. »Selv om ingen af os kunne tale polsk, syntes hans virke at bryde sprogbarrieren.« »Jeg kæmpede derimod ofte med følelsen af at være unyttig og isoleret. Jeg overvejede, om min indsats som missionær havde nogen betydning,« fortæller hun.

Mægtige missionærer

Søster Tarasevich tog sig selv i at tænke på storslåede missionærer fra Mormons Bog. »I min tid som primarylærer havde jeg ofte trukket på den inspiration og motiverende kraft, der lå i beretningerne om Alma og Mosijas sønner til at kunne undervise børnene om missionering. Hver gang, jeg tænkte på missionærer, fik jeg altid et billede af en stærk og mægtig Ammon i tankerne, og jeg kunne så let som ingenting se de dynamiske, unge missionærer i vores mission som nutidige sønner af Mosija. Men jeg tænkte, om det mon var mangel på ydmyghed, at en gråhåret bedstemor stræbte efter en sådan rolle.«

Mens hun tænkte således, følte hun, at en indre stemme blidt begyndte at adspørge hende:

»Hvad var Ammons første opgave?«

»At være tjener, passe flokkene og at samle de spredte får,« svarede hun.

»Jamen, så vær en Ammon.«

Forberedt på at tjene

Disse tanker gav søster Tarasevich ny indsigt. »Pludselig fik jeg en klar forståelse af, hvad min opgave bestod i,« siger hun. »Jeg indså, at selv om jeg ikke mestrede sproget godt nok til at kunne missionere, så havde mange års erfaring i Hjælpeforeningen beredt mig på at tjene andre – at søge efter, finde og elske dem, der følte sig glemt eller udenfor.«

Hun begyndte at se på sin missionering med nye øjne. »Jeg blev opmærksom på de mange måder, hvorpå Kristuscentrerede principper kunne overvinde sprogbarrieren,« siger hun. »Jeg begyndte at kunne se, hvad jeg kunne gøre for at passe flokken og samle de spredte får.«

Efter det, fortæller hun, »blev tilværelsen som seniormissionær en vidunderlig periode med læring og tjeneste, idet vi var så privilegerede at se evangeliet forandre og berige livet for dem, der tog imod det.« Hun fik ofte lyst til at synge det, hun kaldte for Ammons salme: »Min glæde er fuldkommen, ja, mit hjerte er fyldt til randen af glæde, og jeg vil fryde mig i min Gud« (Alma 26:11).

Red fårene

Peggy Wallace Poll fra South Weber i Utah lærte noget af Ammon, da hun fik til opgave at undervise om at komme til undsætning og om aktivering under et stavslederskabsmøde.

»Jeg lagde mærke til noget nyt, da jeg læste den velkendte beretning om Ammon,« fortæller hun. »Husk på, at Ammon tjente blandt lamanitterne. Han havde fået til opgave at passe kongens får. Der var andre tjenere med ham, og mens de førte fårene hen for at drikke ved Sebus’ vande, spredte røvere flokkene. Det var meget skræmmende for de andre tjenere. De, der før havde tilladt, at fårene blev spredt, var tilsyneladende blevet henrettet, og nu var de sikre på, at de skulle lide samme skæbne (se Alma 17:25-30).

Men Ammon øjnede en mulighed,« siger søster Poll. »Han fortalte de andre tjenere, at de skulle være ved godt mod, for han havde en plan. Læs Alma 17:31-33, så vil du tydeligt kunne se planen:

1. Opdag så hurtigt som muligt, at der mangler får.

2. ›[Kom] af sted med stor raskhed.‹

3. Saml fårene.

4. Bring dem trygt tilbage til folden.

5. Indkreds dem, beskyt dem og giv dem kærlighed.«

Søster Poll fortæller, at hun blev imponeret over, hvordan denne beretning kan relateres direkte til aktivering: »Det er muligt at se Ammons beretning som symbol på kirkeledere i dag, der redder medlemmer, der er blevet spredt. Der er mange påvirkninger i verden, der ligesom røverne kan drive medlemmer væk fra evangeliets gode ord. Vi må være årvågne og handle hurtigt, når en af Herrens værdifulde sjæle savnes i flokken.«

Hun citerer præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008), for at have sagt: »Jeg vil håbe, jeg vil bede om, at vi alle … vil beslutte os til at søge dem, som har brug for hjælp, som er i desperate og vanskelige situationer, og opløfte dem i en kærlig ånd ind i Kirkens favn, hvor stærke hænder og kærlige hjerter vil varme dem, trøste dem, støtte dem og lede dem hen til vejen til lykkelige og produktive liv.«¹

Note

1. Gordon B. Hinckley, »Ræk ud med en hjælpende hånd«, Stjernen, jan. 1997, s. 83.

Find den fortabte

»Det er vigtigt for os alle at tænke over, hvordan det føles at være fortabt, og hvad det betyder at være en ›åndelig‹ hyrde, som vil efterlade de 99 for at finde den fortabte. Sådanne hyrder kan have brug for redningsholdets ekspertise og hjælp, men de er tilstede, til at regne med og klatrer lige ved siden af dem for at redde dem, der er uendeligt meget værd i Guds øjne, for de er hans børn.«

Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum, »Før sjæle til mig«, Liahona, maj 2009, s. 112.

Vi kan også lære af Amulek

Amulek er en anden storslået helt fra Mormons Bog. Han viste, hvad folk kan blive til, hvis de vender tilbage på retfærdighedens sti.

Kendt og velhavende erkendte Amulek, at han havde været vidne til Guds hemmeligheder og kraft, men at han havde forhærdet sit hjerte. »Der blev kaldt på mig mange gange, og jeg ville ikke høre; derfor kendte jeg til dette, og dog ville jeg ikke vide af det,« siger han (Alma 10:6; se også vers 4-5).

Men Herren sendte en engel for at fortælle Amulek, at han skulle tage imod profeten Alma i sit hjem. Amulek gav Alma noget at spise, og Alma velsignede og forkyndte for Amulek og hans husstand. Så tilsluttede Amulek sig Alma i tjenestegerningen og blev et stærkt vidne om evangeliets sandheder (se Alma 10:7-12).

Amulek blev Almas missionærkammerat og hjalp med til at kalde folk til omvendelse, og han forkyndte evangeliet med så stor styrke og autoritet, at folket blev forbavset (se Alma 11:46). Amulek og Alma, der blev bundet og kastet i fængsel, flygtede på mirakuløs vis, etablerede Kirken i Sidom og forkyndte derefter evangeliet i hele landet (se Alma 14; 15; 31).

Præcis som Amulek er der mange i Kirken i dag, som, når de bliver aktive igen, vil opdage, at Herren velsigner dem, og at de kan blive stærke vidner om sandheden.