2014
Sarah gik og gik
Juli 2014


Til mindre børn

Sarah gik og gik

Forfatteren bor i Utah i USA.

Sarah hoppede og sprang. Hun var klar til at tage på vandretur rundt om Silver Lake med sin familie. Hendes bror, Jonas, løb i forvejen.

Der gik ikke længe, før Sarah kunne mærke den varme sol på sine arme. Hendes ben blev trætte.

»Bare tag det roligt,« sagde mor. »Vi er snart henne ved bilen.«

Broen er lukket

Da så Sarah et stort orange reb, der spærrede for vejen. »Broen er gået i stykker,« sagde far. »Vi bliver nødt til at gå tilbage og rundt om søen.«

»Men jeg er så træt!« sagde Sarah. Jonas satte sig på jorden med rynket pande.

»Kan I huske historien om pionererne?« spurgte mor.

Sarah nikkede. Hun kunne godt lide pionererne.

»De måtte gå meget, meget langt,« sagde mor. »Nogle gange var det virkelig varmt, og nogle gange var det meget koldt. Men de blev ved med at gå. Da de nåede frem til deres nye hjem, byggede de huse og templer.«

Sarah var glad for, at pionererne var blevet ved med at gå. Hun ville også blive ved med at gå. Hun rakte sin hånd ud mod Jonas. »Kom,« sagde hun. »Vi skal gå lidt endnu.«