2014
Arbejde og selvhjulpenhed
Juli 2014


Undervis i Til styrke for de unge

Arbejde og selvhjulpenhed

Når unge og børn lærer at være hårdtarbejdende og selvhjulpne, forbereder de sig på at »bidrage til den verden, [de] lever i« (Til styrke for de unge, 2011, s. 40).

På side 56-57 i dette nummer fortæller Randall L. Ridd, andenrådgiver i Unge Mænds hovedpræsidentskab, om det, han lærte ved at bygge sammen med sin far. Han drøfter vigtigheden af at arbejde hårdt, have en god indstilling og opbygge Herrens rige. Bror Ridd giver os denne påmindelse: »Hvem har brug for arbejde? Det har vi alle sammen! Det er roden til selvhjulpenhed, bedrifter og glæde i dette liv. Når I med glæde tager del i arbejde, vil alle omkring jer få del i en rig høst på grund af de frø, I planter.«

Forslag til undervisning af de unge

  • I Til styrke for de unge lyder det: »Sæt høje mål for dig selv og vær villig til at arbejde hårdt for at nå dem« (s. 40). I kan sammen med jeres børn se videoen »I udvikling«, som er en af Mormon Messages-videoerne for unge (se Marriage and Family-videoerne på mormonchannel.org/come-follow-me). Bagefter kan I sammen sætte jer nogle mål og lægge en plan for at nå dem.

  • Det er meget nemmere at arbejde, når man har en positiv indstilling. Læs »Flytning af rør i mudrede sko« på side 58-59 i dette nummer og drøft, hvordan jeres indstilling påvirker jeres arbejde.

  • »En form for dovenskab er at bruge for meget tid på aktiviteter, der afholder dig fra produktivt arbejde, såsom at bruge internettet, spille videospil og se tv« (Til styrke for de unge, s. 40). Spørg jeres børn om fordelene og farerne ved internettet, videospil og fjernsyn. Hvornår går de fra at være redskaber til at blive distraktioner? Hvilke velsignelser kommer der af produktivt arbejde? Hjælp jeres børn til at opleve disse velsignelser ved at lægge al teknologi til side et stykke tid og i stedet arbejde sammen på et projekt.

Forslag til undervisning af børn

  • Missionering er hårdt arbejde, og jeres børn vil være bedre forberedt på det arbejde, hvis de lærer at være selvhjulpne. Sammen med jeres børn kan I lave en liste over de huslige pligter, som missionærer bør kunne udføre (fx at vaske tøj, lave mad og rydde op). Udfør så nogle af de pligter sammen.

  • I sin artikel minder bror Ridd os om, at »det vigtigste arbejde er Guds arbejde.« Hvordan kan jeres familie fremme Herrens arbejde? Find på en aktivitet, som I kan lave sammen, der vil hjælpe andre til at komme tættere på Kristus.

  • Selvhjulpenhed handler også om at lære at kunne tage vare på sine penge. Undervis jeres børn om principperne ved at lægge budget og om vigtigheden af at lade tiende være en del af deres budget.