Min lektion om tro
For et par år siden gav jeg en lektion om tro til familieaften. Min familie havde brugt megen tid på at tale om tro, fordi min storebror havde spurgt, hvorfor vi havde brug for tro. Jeg plantede et frø, som jeg havde gemt fra en melon, i en lille kop. Jeg fortalte min familie, at tro er som et frø. Hvis man passer godt på det, vokser frøet.
Vi havde ikke haft så meget held med at holde have. Men jeg håbede på, at jeg kunne få denne plante til at gro, og at jeg kunne være et godt eksempel på tro. Jeg satte koppen i vinduet og tog mig af den. Jeg ventede på og bad til, at mit frø måtte vokse.
Jeg var lige ved at give op, men efter en uge så jeg endelig noget grønt, der spirede. Det blev ved med at vokse ugen efter, mens det stod i vinduet. Så bad mine forældre mig om at plante det i blomsterbedet i baghaven.
Jeg passede godt på min plante. Jeg vandede den og holdt ukrudt væk. Den voksede sig større og større. Jeg var så begejstret!
Efter flere uger så jeg blomster på planten, og så begyndte små frugter at spire frem. Vi så syv meloner, der voksede frem på planten, der kom fra mit ene lille frø. Jeg syntes, at det var et mirakel og et svar på mine bønner. Frugten var sød, præcis som det står i Alma 32:42: »Og på grund af jeres flid og jeres tro og jeres tålmodighed med hensyn til at pleje ordet, så det må kunne slå rod i jer, se, da skal I snart plukke frugten af det, som er yderst dyrebar, som er mere sød end alt, hvad der er sødt.«
Denne her oplevelse gjorde mig rigtig glad og lærte mig og min familie, at tro er et sandt princip i Jesu Kristi evangelium.