Du er den!
Forfatteren bor i Utah i USA.
Det syntes ikke at være sjovt – i det mindste ikke for Annica.
»Jeg ønsker at være god og rar, det er den rette vej« (Børnenes sangbog, s. 83).
»Jeg glæder mig til frikvarteret!« sagde Annica til Louise, da de lagde deres madkasser tilbage på hylden i klasseværelset. »Tilde sagde lige, at vi alle skal lege fangeleg sammen på legepladsen i dag.«
»Sjovt!« sagde Louise. »Jeg elsker fangeleg.«
Louise var glad og lidt overrasket over, at Tilde havde inviteret Annica med til at lege. Tilde havde altid været lidt tarvelig over for Annica. Louise var glad for, at hun endelig forsøgte at være sød.
»Jeg skal lige aflevere en bog på biblioteket først, så sørg for, at de ikke begynder uden mig.« Annica smilede, mens hun løb ned ad gangen til biblioteket.
Louise skyndte sig ud på legepladsen. Da hun kom, var Tilde allerede ved at samle de andre børn i en rundkreds. Louise løb hen til dem.
»Skynd jer, allesammen!« sagde Tilde, da hun samlede alle i en snæver kreds. »Jeg har en sjov idé, som jeg vil fortælle jer alle, før Annica kommer herud.«
Louise følte sig ikke godt tilpas over det.
Alle børnene kom tæt på for at høre. »I stedet for at fange alle, som vi plejer at gøre,« sagde Tilde, »så lad os kun fange Annica. Men ingen må sige det til hende, eller også!« Tilde grinede. Hun syntes at være så stolt af sig selv.
Louise kiggede på de andre børn i kredsen. Mange af dem havde ikke været søde ved Annica siden børnehaven. Det var dengang, at børnene rigtig begyndte at være slemme over for Annica. De gjorde grin med hende og drillede hende. De fleste gange var det Tilde, som begyndte, og de andre børn fulgte med.
Louise havde aldrig kunnet lide, hvordan de behandlede Annica. Hun besluttede lige på stedet, at hun ikke ville være med. Hun vidste, at alle er Guds børn og burde blive behandlet venligt.
Hun tog en dyb indånding og kiggede Tilde i øjnene. »Det lyder ikke særlig sjovt for mig. Jeg synes ikke, at vi bør behandle Annica sådan. Så vil jeg ikke være med.«
Louise forlod kredsen og begyndte at gå alene tilbage til skolen for at finde Annica.
Hun troede i hvert fald, at hun var alene.
Så hørte hun: »Hej, vent lidt!« Louise vendte sig, og der stod de fleste af børnene fra Tildes kreds. Hun kunne ikke tro det!
»Lad os finde Annica og begynde vores egen fangeleg,« sagde David.
»Jeg vil også være med!« sagde Lea. De andre nikkede.
Louise smilede. Den grimme følelse i hendes mave var væk.
»God idé!« sagde Louise. »Der kommer Annica.«
Hun vendte sig om og prikkede David på skulderen. »Du er den!« råbte hun og løb hen mod Annica. Og alle børnene kom løbende efter hende.
Illustrationer: Steven Keele