Til vi ses igen
Han lærte mig evighedens himmelske orden
Fra Autobiography of Parley P. Pratt, 1979, s. 297-298.
Jeg kunne nu elske med ånden og også med forståelsen.
Detalje fra Joseph Smith og hans venner, af William Warner Major, med tilladelse fra Kirkens historiske museum
I Philadelphia havde jeg den lykke endnu engang at møde præsident [Joseph] Smith og at tilbringe flere dage med ham og andre og med de hellige i den by og i omegnen.
Under disse interview lærte han mig mange herlige og storslåede principper om Gud og evighedens himmelske orden. Det var på denne tid, at jeg fra ham modtog den første forståelse af den evige familieorganisation og den evige forening mellem kønnene i disse ubeskrivelige, kærlige forhold, som kun den mest intellektuelle, den ædle og rene i hjertet ved, hvordan man værdsætter, og som er selve fundamentet for alt, der er værd at blive kaldt lykke.
Indtil da havde jeg blot lært at værdsætte familiemæssige følelser og sympatier som noget, der vedrørte denne overgangstilstand, som noget, hjertet fuldstændigt bør vænnes fra for at være værdig til sin himmelske tilstand.
Det var Joseph Smith, der lærte mig at værdsætte det kærlige forhold mellem far, mor, ægtemand, hustru, bror, søster, søn og datter.
Det var af ham, jeg lærte, at mit hjertes hustru kunne være sikret mig for tid og al evighed; og at den forædlede ømhed og hengivenhed, som gjorde, at vi elskede hinanden, stammede fra den guddommelige, evige kærligheds kilde. Det var af ham, jeg lærte, at vi kan fremme disse følelser, og at vi kan styrke og forøge disse i al evighed, og at resultatet af vores uendelige forening ville blive afkom så talrigt som himmelens stjerner eller som sandet ved havets bred.
Det var af ham, at jeg lærte den sande ophøjethed og dimension af en Guds Søn, klædt i evigt præstedømme, som patriark og overhoved for sine utallige efterkommere. Det var af ham, at jeg lærte, at det højeste udtryk for kvindelighed var at stå som dronning og præstinde for sin ægtemand og for evigt og altid regere som dronningemoderen over sine utallige og stadigt voksende efterkommere.
Jeg havde elsket før, men jeg vidste ikke hvorfor. Men nu elskede jeg med en renhed og intensitet, der stammede fra en ophøjet følelse, der løftede min sjæl fra de flygtige ting i denne urene sfære og udbredte den som havet. Jeg følte, at Gud var min himmelske Fader, at Jesus var min bror og min hustru, mit hjertes udkårne, var en udødelig, evig ledsager; en venlig, hjælpende engel, der var givet mig til trøst og som en krone af herlighed for evigt og altid. Kort sagt kunne jeg nu elske med ånden og også med forståelsen.