Opskrift på en lykkelig familie
Herunder finder du ni måder til, hvordan du kan styrke din familie.
Familien står helt klart højt på listen med hensyn til vigtige læresætninger i Jesu Kristi evangelium. I unge piger fremsiger regelmæssigt jeres forpligtelse om at »styrke hjem og familie,«1 I unge mænd bliver opfordret til at skrive »en liste over det, du kan bidrage med til et lykkeligt hjem,«2 og både unge mænd og unge piger bliver mindet om: »Din familie vil blive velsignet, når du gør dit for at styrke den.«3
Hvad er så den bedste måde til at styrke jeres familie og være med til at skabe et lykkeligt hjem? »Familien: En proklamation til verden« har svaret! Dette vigtige dokument beskriver, hvorfor familier er så vigtige i vor himmelske Faders plan, og præcis hvad vi kan gøre for at styrke vore familieforhold. Den forklarer også, præcis hvordan vi kan være lykkeligere i vores familie. Det er ingen hemmelig opskrift – blot de grundlæggende principper i evangeliet, som vi er blevet undervist i hele tiden: »Lykke i familielivet vil med størst sandsynlighed opnås, når det baseres på Herren Jesu Kristi lærdomme. Vellykkede ægteskaber og familier opbygges og bevares ved tro, bøn, omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed, barmhjertighed, arbejde og sunde fritidsbeskæftigelser.«4
Der står det – det er en enkel opskrift til at skabe en lykkelig familie og forbedre dine evige familieforhold. Hermed ikke sagt, at det ikke kræver arbejde og indsats fra jeres side. Hele den indsats, I lægger i at styrke jeres familie, vil i sidste ende gøre jer – og dem – lykkeligere.
Her er nogle forslag til, hvordan disse principper kan se ud, når vi anvender dem i praksis.
Tro
-
Deltag i familiens og i personlig studium af skriften og i familieaften.
-
Sæt et mål med din familie om at holde en befaling bedre, fx fasteloven eller tiendeloven.
-
Læg en plan om at lytte til den kommende generalkonference eller om at studere den sidste generalkonference sammen i familien.
Bøn
-
Deltag i familiebøn.
-
Bed specifikt i jeres personlige bønner for hvert medlem af familien ved navn. Tænk over deres behov, når I beder for dem.
Omvendelse
-
Sig, at du er ked af det. Sig det ofte. Og mén det.
-
Lær sammen om vigtigheden af Kristi forsoning og nadveren og den rolle, de begge spiller i omvendelsesprocessen.
Tilgivelse
-
Vær ydmyg og erkend, at alle, selv forældre, begår fejl.
-
Husk på det, I elsker ved de personer, der har såret eller fornærmet jer.
-
Bed om hjælp til at tilgive andre.
Respekt
-
Adlyd jeres forældre.
-
Tal ikke dårligt eller uvenligt om nogen i jeres familie.
-
Se efter de positive sider hos hver enkelt i familien. Fortæl dem, hvad I beundrer ved dem.
Kærlighed
-
Bed om næstekærlighed – Frelserens kærlighed – over for medlemmer af jeres familie.
-
Find måder at tjene jeres familie på.
-
Skriv opmuntrende og kærlige beskeder. Gem dem i madkasser, tasker eller punge, som jeres familie kan finde senere.
Medfølelse
-
Tilskynd dem i familien til at fortælle om deres følelser og prøv at forstå hinanden.
-
Trøst hinanden i hårde tider og prøv at bære hinandens byrder (se Mosi 18:8-9).
Arbejde
-
Tilbyd at lave et måltid til familien.
-
Hjælp til derhjemme ved fx at slå græs, luge i haven eller pudse vinduer.
-
Hjælp jeres mindre søskende med deres lektier.
Sunde fritidsbeskæftigelser
-
Vær med til at planlægge familieudflugter, ferier eller aktiviteter, som familien måske kan glæde sig over sammen.
-
Bliv digitalfri. Sluk for tv og andre elektroniske enheder, mens I er sammen med jeres familie.
Unges oplevelser
Vi har spurgt nogle unge, hvordan de praktiserer disse principper i deres familie. Her er det, de har fortalt om deres oplevelser:
Tro
Jeg valgte at arrangere de næste to familieaftener med fokus på tro. Jeg begyndte med at forberede lektionen og prøve at lære akkorderne på guitar til de sange, vi skulle synge.
Den første lektion handlede om tro. Jeg spurgte, hvad vi som familie kunne gøre anderledes for at få større tro. De svarede: »Bede, studere skrifterne, faste, gå i kirke« osv. Vi var enige om, at man kan gøre meget for at udvikle sin tro, men det vigtigste er rent faktisk at gøre det. Det er vigtigt, at man handler for at styrke sin tro.
Den anden lektion handlede om åndelige gaver. Vi talte om, hvad tro og åndelige gaver havde med hinanden at gøre.
Vores familieaftener med tro som tema gik rigtig godt. Vi forbedrede nogle ting i vores familie; vi havde det sjovt og forsøgte ikke blot at få det overstået. Vi mærkede Ånden sammen i familien.
Riza S., 16 år, Roskilde
Bøn
Jeg besluttede at øve mig på min tro ved at bede Gud om hjælp og vejledning. I begyndelsen så jeg ikke virkningen af mine bønner, men efter nogle få dage kunne jeg se, at vi havde mere fred i hjemmet.
Men så blev min tro udfordret. Min yngste bror kom til skade og skulle hasteopereres, en af mine venner kom også slemt til skade, og min mor fik ondt i halsen og havde høj feber. Alle disse forfærdelige situationer jog alle følelser af fred væk fra mig. Jeg var meget ked af det, men fortsatte med at bede. Jeg kom i tanke om min bedstemors yndlingsdigt, som siger, at Gud kender alt, bedre end vi gør, og at vi skal stole på ham. Så jeg begyndte at udøve min tro endnu mere og at gøre alt, hvad jeg kunne. Kort tid efter kunne min bror forlade hospitalet. Min ven var ikke kommet så slemt til skade, som det først havde set ud til. Min mor blev rask.
Når jeg nu beder for andre, så beder jeg mere fokuseret og med mere tro end før. Vi bør have tro på Gud, især når det kan være svært at tro på ham og hans planer, og aldrig beklage os, for han ved bedst.
Jarom K., 18 år, Graz, Østrig
Omvendelse
Jeg har forstået, hvor meget omvendelse påvirker alt andet. For nogle måneder siden begik jeg fx nogle synder og omvendte mig ikke, og det var svært at bryde denne onde cirkel. Men da jeg havde talt med biskoppen og andre nære venner, kunne jeg bruge omvendelsesprocessen, føle mig så meget tættere på Gud og føle mig lykkelig igen. Ved inderlig bøn og ved at bruge megen tid på at læse i mine skrifter erkendte jeg, at jeg måtte ændre den måde, hvorpå jeg levede på nogle områder. Jeg forstår nu, hvor meget jeg er vokset på grund af det. Gennem denne oplevelse kom jeg meget nærmere på især min mor og far.
Selv om jeg stadig oplever fristelser og stadig synder, kan jeg bruge Frelserens forsoning til at omvende mig og gennemgå, hvordan jeg har klaret mig hver dag, og prøve på altid at ønske at gøre det bedre. Jeg er for evigt taknemlig for forsoningen i mit liv.
Billy P., 17 år , Ipswich, England
Arbejde
Jeg betragter slægtshistorie som en slags arbejde, så jeg besluttede at lave min egen slægtshistoriske bog. Jeg samlede alle billederne af mine slægtninge. Jeg gjorde det, så mine børn og oldebørn kan se, hvordan deres forfædre så ud. Og mens jeg gjorde det, havde jeg en meget fredfyldt følelse, for jeg vidste, at jeg ikke gjorde det for mig selv, men at jeg også gjorde det for kommende generationer.
Glory S., 18 år, Johannesburg, Sydafrika
Sunde fritidsbeskæftigelser
Mit første forsøg med sunde fritidsbeskæftigelser sammen med mine søskende var lidt barsk for at sige det mildt. Vendepunktet kom for mig på en tur til Blue Ridge Mountains. Bladene havde enhver mulig farve, og forlystelsesparken var sjov, men øjeblikke med grimme ord, egoistiske handlinger og fejlslagne drillerier lagde ofte en dæmper på glæden. Før vi tog hjem, vandrede min søster og jeg op på en lille bakke og sad stille, mens vi lyttede til naturen omkring os. Det var første gang i lang tid, at vi havde siddet sammen uden at skændtes, mens vi stille drøftede dagene forude og vores nuværende problemer. Ånden var til stede og bragte en fred, som jeg havde glemt.
Jeg begyndte at gøre en ekstra indsats for at tale med mine søskende, spørge til deres dag, give dem et knus – ganske enkelt at være involveret i deres liv. Jeg hjalp min yngste og autistiske bror med hans lektier. Jeg hjalp min yngste søster med huskekort og fjollede rim, så hun kunne huske forskellige ord. På sin næste prøve var hun gået over 20 % frem og fik sin højeste karakter nogensinde. Glæden, jeg fik fra disse stunder, var anderledes og mere dyb, end jeg havde forventet.
Det kan være svært at leve i en familie, men i sådanne øjeblikke var det det hele værd. Disse små øjeblikke ledte til mange andre med sjov, spil og latter, og jeg har oplevet en ny fællesskabsfølelse i min familie.
Emily C., 17 år, North Carolina, USA
Søndagslektioner
Denne måneds emne:
Ægteskab og familie