Til vi ses igen
Opstandelsen – Begyndelsen på udødelighed
Fra »Opstandelsen«, Liahona, juli 2000, s. 16-19.
Døden er ikke afslutningen på vores eksistens.
Den førjordiske Kristus, af Robert T. Barrett
Jeg spekulerer på, om vi virkelig påskønner den enorme betydning af vores tro på en bogstavelig, altomfattende opstandelse … Profeten Joseph Smith har sagt:
»De grundlæggende princip i vores religion er apostlenes og profeternes vidnesbyrd om Jesus Kristus, at han døde, blev begravet og igen opstod på den tredje dag og fór til himlen; og alt andet, som falder ind under vores religion, er kun tillæg dertil« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 50).
Af alle glorværdige ting omkring Kristi tjenestegerning, hvorfor valgte profeten Joseph Smith så vidnesbyrdet om Frelserens død, begravelse og opstandelse som vores religions grundlæggende princip … ? Svaret ligger i den kendsgerning, at Frelserens opstandelse er afgørende for det, profeter har kaldt »den store og evige plan til udfrielse fra døden« (2 Ne 11:5)«.
På vores evige rejse er opstandelsen den store milepæl, der angiver slutningen på jordelivet og begyndelsen på udødeligheden … Vi ved også fra nutidig åbenbaring, at vi ikke uden genforeningen af vores ånd og legeme i opstandelsen kan modtage en »fylde af glæde« (L&P 93:33-34) …
Det »levende håb«, som vi får takket være opstandelsen [se 1 Pet 1:3], er vores overbevisning om, at døden ikke er afslutningen på vores eksistens, men blot et nødvendigt skridt i den fastlagte overgang fra dødelighed til udødelighed. Dette håb ændrer hele perspektivet for livet på jorden …
Visheden om opstandelsen giver os og dem, vi elsker, styrke og perspektiv til at udholde de udfordringer, som dette jordiske liv giver, som for eksempel de fysiske, mentale eller følelsesmæssige skavanker, som vi har med os fra fødslen eller pådrager os i løbet af livet her på jorden. Takket være opstandelsen ved vi, at disse jordiske skavanker kun er midlertidige!
Visheden om opstandelsen giver os et stærkt incitament til at holde Guds befalinger hele vores jordiske liv. Opstandelsen er meget mere end blot det, at en ånd genforenes med et legeme, der holdes fanget af graven … Profeten Amulet belærte: »Den selv samme ånd, som besidder jeres legeme, når I går bort fra dette liv, den selv samme ånd har magt til at besidde jeres legeme i den evige verden« (Alma 34:34) …
Visheden om, at opstandelsen giver os mulighed for at være sammen med vore familiemedlemmer – ægtemand, hustru, forældre, brødre og søstre, børn og børnebørn – er en vidunderlig opmuntring til os om at leve op til vores familieansvar i jordelivet. Det hjælper os til at leve sammen i kærlighed i dette liv i forventning om en glædelig genforening og samvær i det næste.