Vor Frelsers forsoning

Ældste M. Russell Ballard

De Tolv Apostles Kvorum

Fra en tale ved aprilkonferencen 2004.

Hvis vi virkelig forstod Herren Jesu Kristi forsoning, ville vi indse, hvor dyrebar én søn eller datter af Gud er.

I januar 2004 led vores familie et tragisk tab, da vores barnebarn Nathan døde i en flyulykke. Nathan tjente i Den Baltiske Mission, russisktalende. Han elskede folket og vidste, at det var et privilegium at tjene Herren. Tre måneder efter, at jeg forrettede hans evige ægteskab med hans kære Jennifer, tog denne ulykke hans liv. At Nathan så pludseligt blev taget fra vores jordiske nærhed, har vendt vores hjerte og sind mod Herren Jesu Kristi forsoning. Selvom det er mig umuligt fuldt ud at forklare den fulde betydning af Kristi forsoning, beder jeg om, at jeg kan forklare, hvad hans forsoning betyder for mig og vores familie, og hvad den måske også betyder for jer og jeres.

Frelserens dyrebare fødsel, liv, forsoningen i Getsemane have, lidelsen på korset, begravelsen i Josefs grav og hans herlige opstandelse er alt sammen blevet en fornyet realitet for os. Frelserens opstandelse forsikrer os alle om, at vi også en dag vil følge ham og opleve vores egen opstandelse. Hvilken fred, hvilken trøst denne store gave er, som kommer ved Jesu Kristi kærlige nåde, hele menneskehedens Frelser og Forløser. På grund af ham ved vi, at vi kan være sammen med Nathan igen.

Der er intet større udtryk for kærlighed end Guds Søns heroiske forsoning. Var det ikke for vor himmelske Faders plan, som blev lagt, før denne verden blev til, ville alle hidtidige, nutidige og fremtidige medlemmer af menneskeheden være ladt tilbage uden noget håb om evig fremgang. Som resultat af Adams overtrædelse blev de dødelige adskilt fra Gud (se Rom 6:23) og ville være det for evigt, medmindre der blev fundet en måde at bryde dødens bånd på. Det ville ikke blive let, for det fordrede et stedfortrædende offer af en, der var uden synd og derfor kunne påtage sig hele menneskehedens synder.

Heldigvis fuldførte Jesus Kristus dette offer på modigste vis i det gamle Jerusalem. I stille ensomhed knælede han ned i Getsemane have, og mellem krogede oliventræer påtog Frelseren sig verdens synder på en for os ufattelig måde. Selvom han levede et rent og syndfrit liv, betalte han den højeste pris for synd – din og min og for alle, der har levet. Hans mentale, følelsesmæssige og åndelige smerter var så store, at han blødte fra hver eneste pore (se Luk 22:44; L&P 19:18). Og dog led Jesus villigt, for at vi alle kan have muligheden for at blive renset – ved vores tro på ham, ved at omvende os fra vore synder, ved at blive døbt med den rette præstedømmemyndighed, ved at modtage Helligåndens rensende gave ved bekræftelsen og ved at acceptere alle andre nødvendige ordinancer. Ingen af disse velsignelser ville uden Herrens forsoning være tilgængelige for os, og vi ville ikke kunne blive værdige eller beredte til at dvæle i Guds nærhed.

Jeg tror, at dersom vi virkelig forstod Herren Jesus Kristi forsoning, ville vi indse, hvor dyrebar én søn eller datter af Gud er. Jeg tror, at vor himmelske Faders evige hensigt med sine børn generelt opnås ved de små og enkle ting, vi gør for hinanden. Midt i det engelske ord for opstandelse – atonement – er ordet one, der betyder en. Dersom hele menneskeheden forstod dette, ville der aldrig være nogen, vi ikke interesserede os for uanset alder, race, køn, religion eller sociale eller økonomiske ståsted. Vi ville stræbe efter at ligne Frelseren og ville aldrig være uvenlige, ligegyldige, respektløse eller ufølsomme over for andre.

Dersom vi fuldt ud forstod forsoningen og den evige værdi af hver eneste sjæl, ville vi få fat i den vildfarne dreng eller pige og enhver anden af Guds vildfarne børn. Vi ville hjælpe dem med at fatte Kristi kærlighed til dem. Vi ville gøre alt, hvad vi kunne for at hjælpe dem med at forberede sig til at modtage evangeliets frelsende ordinancer.

Når jeg tænker på Nathan, og på hvor meget han betyder for os, kan jeg tydeligere se og mærke, hvordan vor himmelske Fader føler for alle sine børn. Vi ønsker ikke, at Gud skal græde, fordi vi ikke gjorde alt det, vi kunne for at dele evangeliets åbenbarede sandheder med hans børn. Jeg beder til, at enhver af vore unge vil søge at kende forsoningens velsignelser, og at de vil stræbe efter at være værdige til at tjene Herren i missionsmarken. Det var Jesus, som sagde: »Og dersom I skulle arbejde alle jeres dage med at råbe omvendelse til dette folk og kun føre én sjæl til mig, hvor stor skal da ikke jeres glæde være sammen med ham i min Faders rige!« (L&P 18:15; fremhævelse tilføjet). Ikke kun det – men hvor stor skal ikke også Herrens glæde være over den sjæl, som omvender sig! For den ene er af stor værdi for ham.

Vor himmelske Fader har rakt ud imod os gennem vor Frelsers forsoning. Han indbyder alle til at »komme til Kristus, som er Israels Hellige, og få del i hans frelse og i hans forløsnings kraft« (Omni 1:26). Han belærte os om, at det er gennem vor trofaste overholdelse af evangeliets principper, ved at modtage de frelsende ordinancer, som er blevet gengivet, gennem stadig tjeneste og ved at holde ud til enden, at vi kan vende tilbage til hans hellige nærhed. Hvilke ting i hele verden kan tilnærmelsesvis være så vigtige at vide som dette?

Sørgeligt nok er det ofte sådan i verden i dag, at en persons vigtighed afgøres af størrelsen på det publikum, han eller hun har. Det er sådan medier og sportsprogrammer måles, sådan betydning i erhvervslivet nogle gange afgøres, og ofte sådan offentlige embeder besættes. Det er måske derfor roller som far, mor og missionær sjældent hyldes med stående bifald. Fædre, mødre og missionærer »optræder« foran et meget lille publikum. Og måske er der i Herrens øjne kun en størrelse på publikum, som virkelig betyder noget – og det er bare en, enhver, dig og mig, og enhver af Guds børn. Det er tankevækkende, at forsoningen, som er uendelig og evig, anvendes individuelt, én person ad gangen.

Undervurder aldrig nogensinde værdien af den ene. Husk altid på Herrens enkle formaning: »Elsker I mig, så hold mine bud« (Joh 14:15). Stræb efter altid at leve værdigt til Herren Jesu Kristi forsonings fulde, hellige velsignelser. I vores sorg over adskillelsen fra vores kære Nathan er den fred, som kun Frelseren og Forsoneren kan give, kommet. Vores familie har vendt sig mod ham én for én, og vi synger nu med større påskønnelse og forståelse:

O, hvilken kærlighed, at han til jord kom ned
og døden for mig led,
o hvilken kærlighed, himmelsk kærlighed.

(»O, se hvilken kærlighed«, Salmer og sange, nr. 114).

Må I give andre og selv modtage enhver velsignelse, som Herren Jesu Kristi sonoffer tilbyder.