2016
Jeg føler mig …
Marts 2016


Jeg føler mig …

Disse skriftsteder kan være til opmuntring, når du føler dig nede.

Billede
I’m Feeling cards 1
Billede
I’m Feeling cards 2
Billede
I’m Feeling cards 3
Billede
I’m Feeling cards 4

Uanset hvad du føler, så kender Gud dig, han elsker dig og forstår, hvad du går igennem. Rent faktisk elsker han dig så meget, at han sendte sin søn, Jesus Kristus, for at udvirke forsoningen, så du kan overvinde udfordringer, være glad og vende tilbage for at bo hos ham igen (se Joh 3:16). Det virker måske ikke ligetil, når du føler dig nede, men der er et sted, du altid kan søge hjælp – skrifterne.

De følgende kort nævner storslåede eksempler fra skrifterne, der viser, hvordan Gud altid er der for dig. Så når som helst, at du måtte føle dig ked af det, ensom eller frustreret, kan du finde disse kort frem og slå op på det nævnte skriftsted og vide, at Gud er med dig.

Instruktioner: Klip kortene ud og saml dem med en ring, en snor eller et bånd. Du kan eventuelt laminere dem eller lægge dem i et plastikchartek, så de holder længere. Du kan hente flere kopier til venner eller familie på liahona.lds.org.

Ked af det

Kristus følte al den sorg, jeg nogensinde kommer til at opleve, så han kan trøste mig.

L&P 121:1-9: Mens Joseph Smith sad fængslet i Liberty, følte han sig fortvivlet, fordi medlemmerne af Kirken led, og det gjorde han også. Han bad og modtog trøst. Gud vil være med mig, når jeg søger trøst hos ham.

Yderligere skriftsteder:

Bange

Kristus overvandt alt, så jeg behøver ikke at være bange.

Markus 4:36-41: Disciplene blev bange, da de var ude på søen og blev fanget i en voldsom storm. Kristus stilnede stormen med påbuddet: »Ti stille, hold inde!« Når jeg bliver bange, kan jeg kalde på Herren, og han vil gøre mig rolig.

Yderligere skriftsteder:

Forvirret

Herren kender løsningen på ethvert problem, jeg møder, så jeg kan sætte min lid til hans forsoning.

Joseph Smith–Historie 1:5-20: Joseph Smith følte sig forvirret omkring, hvilken kirke han skulle tilslutte sig. Han spurgte Gud og fik et svar, der førte til genoprettelsen af Herrens kirke. Når jeg føler mig forvirret, beder jeg til Gud, og han svarer.

Yderligere skriftsteder:

Skyldig

Frelseren påtog sig mine synder, så jeg kan blive tilgivet og befriet for sorg og skyld.

Alma 36:16-21: Alma den Yngre begik alvorlige overtrædelser, men han kunne stadig tilgives og befries for den skyld, han følte. Ved at omvende mig kan jeg opleve den fred, som Alma beskriver.

Yderligere skriftsteder:

Modløs

Jeg kan overvinde mismod, når jeg stræber efter at forstå Kristi forsoning og trække på hans kraft.

Alma 26:27: Ammon påminder sine brødre om, at Herren trøstede dem og lovede dem succes, da de følte sig mismodige. Gud lover mig det samme, hvis jeg vender mig til ham.

Yderligere skriftsteder:

Overvældet

Gennem Jesu Kristi forsoning kan jeg opnå tro og styrke til at udholde alt.

Mosija 24:13-15: Almas folk blev holdt som slaver under en ond herre. De bad og modtog styrke til at bære deres byrder. Når jeg føler mig overvældet, vil Gud også styrke mig.

Yderligere skriftsteder:

Tvivlrådig

Jeg kan finde svar på mine spørgsmål i evangeliet og stole på, at Frelseren vil hjælpe mig med at overvinde enhver tvivl.

Jakobs Brev 1:5-6: Jakob opfordrer mig til at spørge Gud, hvis der er noget, jeg ikke forstår, men han formaner mig også til at spørge i tro. Han forstod, at det at stille spørgsmål leder til et ønske om at forstå, hvor tvivl leder til vantro.

Yderligere skriftsteder:

Frustreret

Kristi nåde kan give mig den fornødne tålmodighed til at overvinde min frustration mod mig selv og andre.

2 Nefi 4:16-35: Selv Nefi, der var så trofast, blev frustreret over sig selv. Når jeg prøver på at overvinde mine svagheder, gennemføre en opgave eller modstå fristelser, finder jeg trøst i at vide, at Gud vil hjælpe mig og give mig fred.

Yderligere skriftsteder:

Værdiløs

Kristus led for mig, fordi han elsker mig og kender til mit endeløse værd.

Lukas 15:3-7: Lignelsen om det mistede får viser, at den gode hyrde, Jesus Kristus, vil gøre alt for at finde det mistede får. Jeg er så meget værd, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus sørgede for en vej tilbage til dem og til at blive som dem.

Yderligere skriftsteder:

Syg

Herren ved, hvordan han skal komme mig til undsætning og takket været ham vil jeg en dag blive helbredt for al min sygdom.

Lukas 8:43-48: Kristus helbredte mange mennesker, mens han var på jorden. Jeg kan også blive helbredt. Den helbredelse kommer måske ikke med det samme eller i dette liv, men han kan lindre min sygdom (en form for heling) og gøre mig helt rask i opstandelsen.

Yderligere skriftsteder:

Ensom

Fordi Kristus led og sonede for mig, behøver jeg ikke gå alene igennem alle prøvelser.

Job 1:21-22: Job led forfærdelige ting blandt andet at se sine børn dø. Han fortsatte dog med at stole på Herren. Når jeg vender mig til Gud for at lære ham at kende, vil jeg se, at jeg aldrig er helt alene, for han er med mig.

Yderligere skriftsteder:

Svag

Kristi nåde og barmhjertighed vil give mig styrke til at overvinde udfordringer, selv når jeg føler mig svag.

Alma 2:27-31: Når nefitterne lå i krig, vendte de sig til Herren, og han styrkede dem. Når jeg oplever forskellige åndelige og følelsesmæssige anslag, kan jeg føle mig svag, men Herren vil styrke mig.

Yderligere skriftsteder:

Såret

Enhver smerte, jeg føler, kan lindres igennem Kristi forsoning, og hans kærlighed inspirerer mig til at tilgive andre.

1 Nefi 7:6-21: Laman og Lemuel bandt Nefi og truede med at efterlade ham i ørkenen. Nefi bad og med Herrens hjælp slap han fri og tilgav sine brødre. Jeg kan også bede, føle fred og finde styrke til at tilgive.

Yderligere skriftsteder:

Udskriv