Ældste Gerrit W. Gong: Elsk Herren og stol på ham
Som nygift studerende på en overbygningsuddannelse på Oxford University i England lærte Gerrit W. Gong af personlig erfaring, at når vi elsker Herren og stoler på ham, vil han hjælpe, vejlede og styrke os.
Gerrit var studerende på Rhodes-programmet, og han arbejdede på at færdiggøre to eksaminer, den ene var en doktorgrad. På samme tid tjente han i biskoprådet i Oxford Menighed. Han og hans hustru, Susan, huskede på et råd, som ældste David B. Haight (1906-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum gav, da han viede dem i templet i Salt Lake City. »Han sagde, at vi altid skulle have en kaldelse,« siger ældste Gong. »Vi vidste, at stolede vi på Gud og gjorde vores bedste, så ville han hjælpe os.«
Gerrit og Susan modtog »himmelsk hjælp og inderlig barmhjertighed,« siger han. Mens Gerrit fortsatte i biskoprådet, fuldførte han alle de akademiske krav til en doktorgrad, bortset fra sin afhandling. Han bad biskoppen i menigheden, Alan Webster, om en præstedømmevelsignelse. I velsignelsen fik Gerrit dette løfte: »Fortsæt med at gøre alt, du kan, så vil Herren velsigne dig.«
To medlemmer af menigheden var erfarne advokatsekretærer, og de indvilligede i at hjælpe med at maskinskrive hans manuskript, og Gerrit blev i stand til at gøre sin afhandling klar i løbet af få måneder. Så rent faktisk klarede han at tage både en kandidatgrad og en doktorgrad på lidt over tre år. Da han var færdiguddannet, takkede han ja til en forskerstilling på universitet. Hans oplevelse på Oxford styrkede hans tillid til Herren, en tillid der har varet ved til denne dag og fortsat vil velsigne Gerrit W. Gong nu, hvor han tjener i De Tolv Apostles Kvorum.
Brød og fisk
»Herren er god og nådig og stræber efter at velsigne os,« siger ældste Gong. »Hvis vi gør vores bedste, vil han gøre os i stand til at gøre mere, end vi ellers kunne. Det er ligesom med surbrødene og fiskene, som Herren fik til at række. Herren tager det forhåndenværende og gør det til så meget mere, end vi selv kunne have gjort.«
Princippet om brødene og fiskene gælder også i forbindelse med at lære, siger han. »Selv når det ikke er muligt at få en formel uddannelse, er det ånden ved at lære, der er det afgørende, for det at lære er evigt. Vi kan alle uagtet vores situation søge lys og sandhed. Når vi gør det, vil Herren hjælpe os med at finde det.«
Pagtsbånd
Mens ældste Gong var i Oxford, lærte han et andet evangelisk princip, et han kalder for »pagtsbånd.«
»Efterhånden som vi kommer Herren nærmere, kommer vi også hinanden nærmere,« siger han. »I Oxford satte Susan og jeg lige så stor pris på vores erfaringer i menigheden som vores akademiske erfaringer. Mange af mine nærmeste venner er stadig mennesker fra menigheden i Oxford.«
Blandt disse venner er Tim og Katherine Witts, der husker, at de tog i templet sammen med Gong-parret. »Jeg husker tydeligt, at bror Gong tog sit ur af, så han ikke blev distraheret eller ophængt af tiden, når han havde med evige ting at gøre,« siger søster Witts. »Den lille handling har hjulpet mig til være mere hengiven i min tempeltjeneste.«
Gong-parret mødes ofte med venner, de kender igennem evangeliet. »Folk siger for eksempel: ›Vi sad sammen i højrådet, da du sad der,‹ og det går begge veje,« siger ældste Gong. »Jeg er taknemmelig for en stavspræsident og et menighedsråd, der hjalp mig som ung biskop. Vi står alle i gæld til vores forældre, svigerforældre, naboer, missionspræsidenter, søstre og præstedømmeledere, der er venlige imod os, vejleder og opfordrer os til at komme til Kristus.«
Familiearv
Ældste Gong kan spore sin slægtshistorie 34 generationer bagud til den første Dragon Gong, der blev født år 837 e.Kr. Ældste Gongs bedsteforældre emigrerede fra Kina til USA. Ældste Gongs mor, Jean, sluttede sig som teenager til Kirken på Hawaii, og hun kom senere på Brigham Young University i Provo, hvor hun boede hos Gerrit de Jongs familie. Han var den første dekan for College of Fine Arts. »Familien de Jong hjalp mig med at forstå, hvad en evangelisk familie er,« siger hun.
Efter BYU kom Jean på Stanford University i Palo Alto i Californien, hvor hun mødte Walter A. Gong. »Han var allerede kristen og forstod hurtigt, hvad det gengivne evangelium havde at tilbyde,« fortæller Jean. Han tilsluttede sig Kirken, og et år senere blev de gift i templet i Salt Lake City. Begge blev de undervisere og samlet brugte de mere end 70 år på at undervise.
»Far blev også patriark,« fortæller ældste Gong, »og fordi der blev givet patriarkalske velsignelser i vores hjem, blev vores hjem fyldt med en dyb ærbødighed for Guds kærlighed til alle hans børn.«
Den 23. december 1953 blev det første af Jean og Walters tre børn født i Redwood City i Californien. »Han fik navnet Gerrit, som er hollandsk, til ære for Gerrit de Jong,« forklarer Jean. »Hans mellemnavn er Walter til ære for hans far. Og vores slægtsnavn er kinesisk, hvilket er for at ære hans arv.«
Jean siger, at Gerrit var hensynfuld over for sine yngre søskende, Brian og Marguerite. »Han syntes om at hjælpe dem,« siger hun, »selv med små ting som at lære dem at snøre deres sko.« Hun husker, hvordan hun en dag kom hjem fra kirke og overhørte Gerrit og Brian tale med hinanden om, at de syntes, at en tale ved nadvermødet var kedelig. »Så jeg gav dem en udfordring: ›Hold selv en bedre tale.‹ De tog udfordringen op og begyndte at lægge mere mærke til alle talerne,« siger hun.
Som teenager elskede Gerrit at tage på vandretur med oppakning sammen med de andre unge mænd i menigheden. Wally Salbacka, en livslang ven, husker særligt en hyttetur. »Jeg var af sted med Gerrit og hans bror, Brian, og en ven, der ikke var medlem af vores kirke. Af en eller anden grund begyndte vi at synge salmer. Gerrit sang melodistemmen, Brian sang tenor og jeg sang bas. Jeg tror, at vi sang 10 eller 20 salmer, bare fordi vi var glade for at synge. Det var en god oplevelse. Vores ven blev imponeret.«
Bror Salbacka husker også, at Gerrit på deres high school spurgte cheerleadererne, om de ville føre an i et tavst hepperåb for skolens skakhold. »Han overbeviste dem om, at moralsk støtte var godt for alle,« fortæller han, »og de kom faktisk til en kamp!«
Fra venstre: Marjorie og Gordon B. Hinckley ønskede Gerrit og Susan tillykke ved deres bryllupsreception. Som missionær i Taiwan underviste ældste Gong en familie, og flere år senere mødte han som generalautoritet en dreng, der var søn af en datter i den familie. I Vietnam malede ældste og søster Gong et vægmaleri for at sprede glæde for børn med vanskeligheder. Medlemmer af familien Gong mødtes med dem, der havde hjulpet med vægmaleriet i Vietnam.
Efter high school kom ældste Gong på Brigham Young University. Fra 1973 til 1975 tjente han som missionær i Taipei-missionen i Taiwan, hvorefter han vendte tilbage til BYU, hvor han i 1977 fik en bachelorgrad i asiatiske studier og almene studier.
Kurmageri og ægteskab
Efter sin mission meldte ældste Gong sig frivilligt til at arrangere foredrag søndag aften på missionærskolen i Provo i Utah. De foredrag hjalp missionærerne, der skulle til Taiwan, til vide mere om folket, skikkene og kulturen der. En af missionærerne var søster Susan Lindsay fra Taylorsville i Utah, hun var datter af Richard P. og Marian B. Lindsay. Bror Lindsay var medlem af De Halvfjerds’ Andet Kvorum. »Jeg følte, at jeg altid havde kendt Susan,« siger ældste Gong.
To år senere og nogle måneder efter Susan var vendt tilbage til BYU efter sin mission, var Gerrit i Provo med sin familie. Hans far underviste på universitetet og Gerrit havde planlagt at være der i to uger. Besøget blev forlænget til fire uger, og Gerrit datede Susan hver dag. Så skulle Gerrit i praktik på Hawaii, inden han vendte tilbage til Oxford.
»Vi kurtiserede fra hver sin ende af jorden,« mindes ældste Gong. »Jeg prøvede at studere i England, mens jeg lærte alt det om hende, jeg kunne, fra tværs over Atlanterhavet.«
»Vi blev forlovet over telefonen,« siger søster Gong. »Han kom hjem igen til thanksgiving, og vi blev gift den første dag, templet havde åbent i det nye år.« To uger senere fløj de til England for at begynde et nyt liv sammen.
»Når folk bliver gift, taler man om, at to familier bliver en,« siger ældste Gong. »Og sådan har det virkelig været for mig. Jeg føler mig som en del af familien Lindsay, ligesom jeg er en del af familien Gong.«
En stjernekarriere
Efter en kort tid på fakultetet i Oxford skiftede Gong karriere til den politiske administration i Washington D.C. i USA. I 1984 arbejdede han som en del af kampagneteamet for genvalg af Reagan-Bush, hvor han delte kontor med Mike Leavitt, som senere blev guvernør i Utah. »Gerrit var opmærksom og eftertænksom,« siger bror Leavitt, »men skilte sig ud ved sin udsøgte venlighed.«
I 1985 arbejdede Gerrit som særlig assistent for udenrigsministeren i det amerikanske udenrigsministerium. I 1987 blev han rådgiver for den amerikanske ambassadør i Beijing i Kina. Og fra 1989 til 2001 arbejdede han i forskellige stillinger ved Center for Strategic and International Studies i Washington D.C i USA. Derpå vendte han tilbage til den akademiske verden, da han tog imod en stilling som assistent for direktøren for strategisk planlægning på BYU. Han arbejdede ni år i den egenskab.
Carri Jenkins, assistent for direktøren for BYU ’s eksterne kommunikation, sad på kontoret ved siden af. Hun husker Gerrit Gongs evne til at opmuntre folk omkring sig. »Havde man ikke tillid til, at man kunne påtage sig en svær opgave, så havde han tilliden for en,« siger hun. »Han gjorde alt i sin magt for at rådgive en, give en håb og selv prøve at gå fremad og bevise, at man selv kunne.«
Delstatsdommer Thomas B. Griffith, der både kender ældste Gong fra Washington og fra BYU, beskriver omgangen med ham på denne måde: »Når samtalen var slut, indså man, at alt fokus havde været på dig. Han er meget dygtig til at lytte. Og han stiller spørgsmål, der får en til at tænke.«
Cecil O. Samuelson, emeritus halvfjerdser-generalautoritet og tidligere rektor på BYU, siger, at ældste Gong »generelt er stille, men hjulene var altid i gang.«
Familielivet
Gerrit og Susan Gong blev forældre til fire sønner – Abraham, Samuel, Christopher og Matthew – der er vokset op under mange forskellige omstændigheder.
»Mens vi boede i Beijing, fik vores børn den velsignelse at blive hinandens bedste venner,« siger ældste Gong.
»På den ene side fik de muligheden for se mere af verden,« tilføjer søster Gong. »På den anden siden knyttede det os tættere sammen som familie. Vores drenge siger stadig, at det bedste, vi som forældre har gjort, var at give dem brødre.«
»Engang gjorde vi brug af vores bonuspoint hos flyselskaberne,« siger ældste Gong. »Hver person fik lov til at vælge en destination. Vi begyndte i Washington D.C., hvor vi boede, så tog vi til England, til Tjekkiet, Grækenland, Tyrkiet, Indien, Kina og Japan.
Vi havde en fast regel på den tur,« siger Susan. »Hvorend vi tog hen, så spiste vi det, som de lokale spiste.« Til sidst i Japan, da turen var ved at være forbi, fortalte ældste Gong sine sønner, at han ville tage dem med til et sted, hvor de var berømte for deres oksekød. På McDonald’s konsumerede fire sultne drenge og deres forældre 17 hamburgere!
»Både mor og far sætter værdsætter, at man lærer af erfaring,« siger Abraham. »Far tror meget på, at oplevelser former mennesker, inklusive hele kulturer.« Abraham bemærker også, at hans far »taler forsigtigt, for han er er nødt til at tro fuldt og fast på det, han siger.«
Sam husker, at »selvom far havde så travlt, som han havde, da han arbejdede i udenrigsministeriet, tog han sig hver aften tid til at forberede og træne mig til en matematikkonkurrence i tredje klasse, der hed ›Challenge 24‹, som jeg gerne ville deltage i. Han sagde, hvis jeg vandt, ville vi holde fest med soft ice og 24 slags toppings.« Sam klarede den frem til den nationale slutrunde, men han vandt ikke. Familien Gong fik soft ice alligevel. Men det var ikke let at finde 24 slags toppings – en af dem var tørret kød.
Christopher og Matthew fortæller, at de »påskønner den tillid, kærlighed og hengivenhed, vores forældre har.« Det er en kærlighed, ældste og søster Gong har til hinanden og til hver af deres sønner og den udvidede familie.
»Udover at være en hengiven far er Gerrit en hengiven søn og bror,« siger Susan. »Det er vigtige roller for ham. Han hjælper os med at forstå, at familierelationer er det vigtigste af alt.«
Kirkeerfaring
Selvom ældste Gong havde travlt med sin karriere og familie, fortsatte han villigt med at tjene i Kirken, han passede kaldelser som højrådsmedlem, højpræsternes gruppeleder, stavens søndagsskolepræsident, seminarlærer, biskop, stavens missionspræsident, stavspræsident og områdehalvfjerdser.
Hvadend han er blevet kaldet til at gøre og i sit familieliv, har han konstant udvist visse karaktertræk. »Han ser alle som en søn eller datter af vor himmelske Fader,« siger søster Gong. »Men fremfor alt elsker han Herren. Han ønsker virkelig af hele sit hjerte at opbygge riget og velsigne vor himmelske Faders børn.«
Og han beundrer sin hustru. »Hvadend jeg bliver bedt om at gøre, er Susan ved min side,« siger han. »Hun kan omgås alle og er orienteret mod andre mennesker. Hun har altid været villig til at tage nye steder hen og prøve nye ting, og det er jeg taknemmelig for.«
Tjeneste som halvfjerdser
Den 3. april 2010 blev ældste Gerrit W. Gong opretholdt som generalautoritet og halvfjerdser. Han blev knyttet til det asiatiske områdepræsidentskab, der har hovedkvarter i Hong Kong. Senere blev han præsident for Det Asiatiske Område. Den 6. oktober 2015 blev ældste Gong opretholdt til De Halvfjerds’ Præsidium, hvor hans internationale erfaringer fortsatte, blandt andet med områdeevalueringer i forskellige dele af verden blandt andet i Afrika og Centralamerika.
»Man møder og kommer til at elske de hellige på alle de steder,« siger han. »Man føler sig velsignet, når folk fortæller dig om deres tro, for deres erfaring med Gud virker i deres liv og bliver en del af at forstå, hvem Gud er, og hvordan han elsker hver eneste en af os.«
»Når vi sender ældste Gong ud i hvilken som helst situation, så føler de involverede, at de har fået en ny ven,« siger præsident Russell M. Nelson. »Han har et højt niveau af kundskab, men han er ydmyg. Han kan omgås mennesker på alle niveauer. Og han er altid velforberedt og meget overbevisende.«
Fra venstre: I Thailand mødtes ældste Gong med hans højhed Francis Xavier Kardinal Kriengsak Kovithavanij, den katolske ærkebiskop i Bangkok. Ældste Gong er glad for at tage på endagsture med sine sønner som denne i Canada med sønnen Sam. Ældste Gong delte sine tanker om Livets brød med seminar- og institutlærere i 2017. Søster Gong aflægger besøg hos cambodjanske medlemmer.
Kaldet som apostel
Da præsident Nelson præsenterede ældste Gong for kaldelsen til at tjene som medlem af De Tolv Apostles Kvorum, tog profeten »kærligt … mine hænder i sine med min kære Susan ved min side og viderebragte denne hellige kaldelse fra Herren, som gjorde mig målløs« (»Kristus dødens lænker brød«, Liahona, maj 2018, s. 97). Ydmygt, men helt overbevist om sin kærlighed og tillid til Herren accepterede ældste Gong kaldet. Han blev opretholdt den 31. marts 2018. Han er blevet omhyggeligt forberedt af Herren og vil nu tjene som et særligt vidne »om Kristi navn i hele verden« (L&P 107:23).