Mormon på arbejdspladsen
Hvor arbejder du, og hvad laver du?
Jeg går i skole pt. Jeg studerer til at blive socialrådgiver og har lige været i praktik i en familieafdeling. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er familier, jeg skal arbejde med, når jeg bliver færdiguddannet.
Hvad siger dine kollegaer til, at du er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige?
Jeg har snakket meget med mine medstuderende om kirken. Jeg har fortalt om min mission i England, det syntes de var spændende. De bliver også tit overrasket, da de ikke synes, at jeg er prototypen på en religiøs. Tit siger de: »Det må virkelig være svært«, men det synes jeg ikke, at det er.
Står du indimellem i nogle dilemmaer i forhold til din religion?
Ja, det synes jeg nogle gange, at jeg gør. Det er svært, at man ikke altid kan få lov til at behandle folk så godt, som de fortjener. Vi er jo alle unikke. Evangeliet er jo en helende ting for alle mennesker, så jeg har tit lyst til at fortælle om evangeliet, men det kan jeg jo ikke, når jeg arbejder som socialrådgiver. Det sværeste er at holde det tilbage.
Har du nogle særlige missionæroplevelser på dit arbejde?
Jeg var i et ungemagasin i Esbjerg engang, hvor en ven og jeg fortalte om Kirken. Forsiden på bladet lød: »Ingen sex før ægteskabet – Mød mormonerne Martin og Nicklas« sammen med et kæmpe billede af os. Jeg så bladet hos en borger på mit arbejde, og så fik jeg en anledning til at fortælle om Kirken.
Missionærerne gav mig en udfordring om at finde én, de kunne undervise. Så kom jeg i tanke om en fra min klasse. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gøre det. Så en dag spurgte jeg hende, om hun ikke vil med ud at handle. Jeg skulle købe en gave til min kæreste. Hun spurgte om min kæreste, hvor jeg havde lært hende at kende osv. Så fik jeg muligheden for at fortælle om mission, tempelægteskab og meget mere. En dag mødte vi missionærerne, og vi kunne hilse på dem og snakke med dem. Nu »drypper« jeg fortsat lidt hele tiden om Kirken, og hun stiller mange spørgsmål. Jeg håber på, at hun en dag vil undervises. Man skal ikke overlæsse folk med oplysninger. Man skal så et frø og lade det spire, men man skal ikke drukne frøet.
Andre oplevelser
Jeg har haft en muslim og en tidligere katolik med i min studiegruppe. En dag i studiegruppen kom vi til at tale om bøn. Katolikken var holdt op med at bede, da hun ikke synes, at det virkede. Jeg ønskede at fortælle hende om frelsesplanen, men følte ikke, at jeg skulle tale om det. Jeg bad om, hvad jeg skulle gøre. Så en dag i studiegruppen snakkede vi om Adam og Eva. Vi kom også til at tale om, hvad der sker, efter vi dør. Nu havde jeg chancen for at fortælle om frelsesplanen, og hun sagde, at det ville hun ønske, at hun havde vidst tidligere. Så begyndte hun at bede igen. Da vi skulle til eksamen, bad vi en bøn sammen om, at det måtte gå godt. Det var hende, der bad bønnen. Hun bliver nu undervist af missionærerne.