Budskab fra områdets ledelse
Inviter vores venner til at
opleve evangeliets velsignelser
Vielsker de tidspunkter, hvor vi føler os uovervindelige. De er en usædvanlig kontrast til de andre meget mindre sjove tidspunkter, som vi alle oplever. Efter en bevægende oplevelse, hvor jeg føler mig tilgivet, når dem, jeg elsker, træffer gode valg, når jeg hører en god tale eller lektion, der taler direkte til mit hjerte, føles det godt.
Da jeg tænkte over en af disse oplevelser for nyligt, og idet jeg forsøgte at sætte ord på, beskrev jeg det som at føle sig »tændt« indeni. Jeg følte mig lysere, lettere og mere positiv. Jeg vidste, at mine problemer ikke ville forsvinde, men jeg følte en fornyet energi til at overvinde dem. Jeg havde fundet en opmuntrende lykke til at ledsage mine mere almindelige oplevelser, selv når der er udfordringer.
I forbindelse med anmodningen om at skrive dette budskab huskede jeg Frelserens ord til nefitterne: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg byder jer at være et lys for dette folk.«1
Jeg kom til at tænke på to ting. Jeg blev virkelig »tændt« ved glæden ved evangeliet som en guddommelig ømhed, og jeg havde derfor en forpligtelse til ikke blot at nyde den trøst, den gav, men lade andre rundt om mig se det lys. Frelseren fortsatte: »En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules … Tænder man et lys og sætter det under en skæppe? Nej, men på en lysestage, så det giver lys til alle, der er i huset. Lad derfor jeres lys skinne for dette folk således, at de må se jeres gode gerninger og ære jeres Fader, som er i himlen.«2
Jeg kan se, at den lykke, jeg får fra himlen, ikke kun er tiltænkt som en velsignelse for mig, men også for andre. Jeg skal lade dem se den lykke, jeg har fået, og alt det gode, det får mig til at gøre.
Der findes helt sikkert ikke nogen bedre måde at dele evangeliet på end ved at være synligt glade, når vi efterlever det. Det lyder som det fuldkomne supplement til »den store plan for lykke«,3 at vi skal dele evangeliet mest effektivt ved at være glade. Hvis vi ønsker at gøre vores del i den store og endelige indsamling, er jeg ikke sikker på, at vi kan gøre noget bedre end at tilbringe vores tid med at finde lykke på Herrens måde. Det lyder som den slags missionering, vi alle bør være forberedte til at melde os til.
Hvis vi bruger tid på at huske, at vi er glade, at vores lykke er en gave fra Gud og at den store lykke altid findes i at leve, som vor himmelske Fader har planlagt, så vil vi være et »ejendomsfolk«4 og af de rette årsager.
Apostlen Peter udtrykte disse tanker på en anden måde. Han kom med det inspirerede forslag, at vi »skal hellige Herren Kristus i [vores] hjerte og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver [os] til regnskab for det håb, [vi] har.«5
Glæden ved evangeliet bringer mig håb i mine udfordringer. Det ville ikke være klogt blot at lade som om, at mine udfordringer ikke findes, men jeg kan planlægge at koncentrere mig om de glade øjeblikke, der kommer min vej og undgå at lade livets problemer skjule dem fra mig og andre. I stedet kan jeg forsøge og lade lyset ved den glæde oplyse det, som jeg og dem omkring mig ser.