2018
Æg, sikringer og tro
Oktober 2018


Æg, sikringer og tro

Alvaro Alcaino fra Antofagasta i Chile

pencil sharpener

Illustration: Carolyn Vibbert

Et af vores mål som familie er spare penge nok op til en udbetaling på vores eget hus. Uden det mål ville jeg måske spilde mine weekender på at se tv og vente på, at der byder sig en økonomisk mulighed.

Som chauffør i et mineselskab i det nordlige Chile arbejder jeg fire dag væk hjemmefra og har så tre dage fri – fra lørdag til mandag. For at supplere vores indkomst og opsparing til et hjem besluttede vi os for at sælge æg. Vores plan var at tage imod bestillinger fra venner, naboer og kirkemedlemmer. Vi ville købe ca. 1.000 æg om ugen fra en grossist og hente og levere æggene om lørdagen og mandagen.

Min hustru, Laura, og jeg besluttede, at vi ville tage vores to børn med på leveringsruten og nyde den tid sammen. Da vi på vej for at købe vores første parti æg, blev vi dog ramt af en katastrofe. Et af vores børn legede med en lille metalblyantspidser, han kastede den og den ramte direkte ind i en tom cigarettænder. Gnisterne fløj ud og vores bil løb helt tør for strøm, og vi gik i stå midt på motorvejen. Vi havde sprunget en sikring.

Da vi sad der og lavede trafikprop og spekulerede på, hvad vi skulle gøre, blev vi så frustrerede, at vi havde lyst til at græde. Men i det øjeblik kom jeg i tanke om, at Herren har lovet at løfte og hjælpe os, hvis vi sætter vores lid til ham. Der kom en ro over mig. Jeg indså, at jeg ikke bare kunne sidde der og klage. Vi havde et problem og med Guds hjælp kunne vi løse det.

Laura og jeg så på hinanden og sagde: »Vi må vise tro.« Vi bad en bøn og tørrede vores øjne. Og med Laura ved rattet gik jeg ud for at skubbe bilen. Adskillige mennesker hoppede ud af deres biler for at hjælpe mig.

Vi skubbede bilen ca. 200 meter, før vi fandt et sikkert sted at parkere væk fra motorvejen. Da bilen stod stille, lagde jeg mærke til, at vi havde parkeret lige uden for en forretning, der solgte bilradioer.

Jeg fandt den afbrændte sikring og gik ind i butikken og spurgte: »Har I en af disse?«

Ekspedienten svarede: »Selvfølgelig.«

Jeg købte en sikring og satte den på plads, bilen startede med det samme, og vi kom videre. Æggegrossisten var lige ved at lukke, da vi kom kørende. Vi købte vores æg og kørte rundt for at aflevere dem.

Når vi støder på udfordringer, er vi nødt til at huske at bede vor himmelske Fader om hjælp. Jeg ved, at han vil svare os, når vi går frem og viser vores tro på ham.