Trosskildringer
Michael Isaac
Bydgoszcz i Polen
»Der kan komme meget godt ud af sygdom,« siger Michael, der lider af en nyrefejl. Fordi hans sygdom har øget hans taknemmelighed for evangeliet, siger han, »det er en god prøvelse.«
Leslie Nilsson, fotograf
Jeg blev født i Etiopien i 1942 og tog til Polen for at studere i 1965. I 1991 mødte jeg missionærerne og sluttede mig til Kirken. Jeg har tjent som grenspræsident i tre et halvt år. Jeg tjente som rådgiver i missionspræsidentskabet i 12 år. Jeg blev grenspræsident igen og så distriktspræsident. Så blev jeg nyresyg.
Nu kan jeg kun gøre nogle få ting i Kirken. Jeg prøver at komme om søndagen.
Til at begynde med var jeg vred.
»Hvorfor mig?« spurgte jeg. »Jeg har tjent dig, Herre.« Efter et stykke tid forstod jeg. I skrifterne står der: »Den, der har tro på mig til at blive helbredt og ikke er bestemt til at dø, skal blive helbredt« (L&P 42:48).
Dette vers siger, at vi vil blive helbredt, hvis vi ikke er bestemt til at dø.
Medlemmerne af Kirken bliver ved med at bede for mig, men mit helbred bliver værre. De tænker, at deres bønner ikke bliver hørt, men de bliver hørt, for de bliver bedre mennesker, og jeg kan mærke den kærlighed, de viser mig.
Selvom jeg blev rask, hvor meget længere ville jeg så have tilbage i min alder? Alligevel ligger der meget forude for mig.
Jeg kan lide at læse i skrifterne og finde helte, der hjælper mig. Da jeg var rask og kunne tjene, kunne jeg lide at følge Nefi, men nu tænker jeg mange gange på Job. Han var en god mand, og han led også meget. Der er altid håb i evangeliet.
Hvis jeg ønsker at træffe borgmesteren i en by som Bydgoszcz, har jeg ikke en chance, for jeg er ikke betydningsfuld nok. Men i evangeliet står døren altid åben for påkaldelse af Gud. Derfor elsker jeg min kirke.
Jeg har Kirken. Jeg har en måde at kontakte Gud på gennem bøn, faste og alle de ting, vi gør. Hvad behøver jeg mere?
Sommetider siger jeg til mig selv: »Måske er det derfor, jeg er syg – så jeg kan lære, hvor stor en sag jeg er en del af.«
Jeg kan se, at min hustru, Renata, er ked af det, fordi jeg er syg. Det kan jeg ikke lide, men sorg er kærlighedens sidegevinst. Hvis hun ikke elskede mig, ville hun ikke blive ked af det. Kærlighed hjælper os til at føle, at vi ikke er alene, og at der er mennesker, der kerer sig.
Døden er ingenting. Alle skal dø. Det afhænger af, hvilken tilgang man har til døden. Jeg ved, at Gud lever. Han elsker os alle – også mig. Det er det, jeg kan sige.
Michaels sygdom har været en svær prøvelse for hans hustru, Renata. »Jeg kan se, at min hustru er ked af det, fordi jeg er syg,« siger han. »Men sorg er kærlighedens sidegevinst. Kærlighed hjælper os til at føle, at vi ikke er alene, og at der er mennesker, der kerer sig.«
Trods de begrænsninger Michaels sygdom giver, finder han stadig måder at tjene og opløfte dem omkring ham på.
Michael finder håb og vejledning i skrifterne. Da han var rask og kunne tjene, beundrede han Nefi. »Men nu tænker jeg mange gange på Job,« siger han. »Han var en god mand, og han led også meget.«