En velsignelse med min mors håndskrift
Douglas Hedger fra Nevada i USA
Illustration: Dilleen Marsh
En aften sad jeg og tænkte over, hvilket budskab jeg skulle give ved en kommende menighedskonference. Jeg havde studeret skrifterne i ugens løb, og selvom jeg havde fået meget vejledning og indsigt, havde jeg stadig ingen klar tilkendegivelse af, hvad Herren ønskede, at jeg som stavspræsident skulle sige til menighedens medlemmer.
I en oprigtig bøn bad jeg om Åndens vejledning til at lede mine tanker i den rigtige retning. Så åbnede jeg skrifterne og begyndte at læse igen. Mine tanker kom straks ind på de mål for menigheden, som biskoppen og jeg havde drøftet for nyligt. Et af de mål var at bruge Forkynd mit evangelium til at fortælle sine venner og naboer om evangeliet.
Jeg følte mig inspireret til at inkludere Forkynd mit evangelium i mit eget studium den aften. Jeg fandt et eksemplar frem og slog tilfældigt op. På den side fandt jeg to håndskrevne skriftstedshenvisninger – 1 Nefi 8:8-11 og 1 Nefi 11:21-22. Da jeg kiggede nærmere efter, så jeg, at henvisningerne var skrevet af min mor. Min søde mor var død adskillige år tidligere, to måneder efter hun var blevet 80 år. Hun var et forbillede på mod og uselviskhed, og hun så altid det bedste i mennesker. Og hun elskede skrifterne.
Jeg slog de to vers op i skrifterne for at se, hvad det var, der havde tilskyndet hende til at skrive dem ned. Da jeg læste dem, vidste jeg straks, hvad jeg skulle tale om. Det var et enkelt budskab om, at medlemmer af Kirken, som har smagt evangeliets udsøgte frugt, sommetider kan glemme, at mange andre mennesker leder efter samme frugt. Vi er nødt til at række ud og fortælle, hvor de kan finde den.
Jeg tænkte på min kære mor, da jeg kiggede resten af Forkynd mit evangelium igennem. Der var ikke noget navn, ingen andre noter eller noget andet, der indikerede, at den bog nogensinde havde tilhørt hende. Jeg sad lidt forbløffet og tænkte over den række af åndelige tilkendegivelser, der havde ført til dette øjeblik. Ånden bekræftede for mig, at jeg var blevet vejledt i mine tanker, akkurat som jeg havde bedt om. Min mor havde nok ingen anelse om, da hun skrev de henvisninger for mange år siden, at Herren ville bruge dem som svar på hendes søns ydmyge bøn.