Bekæmp ensomhed med vor himmelske Fader og Jesus Kristus

Kylie Parrish

Når I er ensomme, så glem ikke at lade vor himmelske Faders og hans Søns kærlighed ind i dit liv.

Forfatteren bor i Utah i USA.

Kontakt er noget vi stræber mod hele vores liv. Vi ønsker at få kontakt med vores familie, vores venner, vores bedre halvdel. I en verden med teknologi er det let at tro, at I er forbundet med alle. Dette er delvist sandt – I kan holde kontakten med andre og se deres opslag på de sociale medier – men dette giver ikke altid en dyb følelsesmæssig kontakt.

Ensomhed i højtiderne

En brudt kontakt kan gøre jer ensomme. Og denne ensomhed kan opleves hele året rundet, men det er ofte værre til højtiderne, hvilket er en skam, da det er den tid, hvor det er meningen, at vi skal være omgivet af kærlighed og glæde. Men vi kan være ensomme, fordi vi er langt væk hjemmefra og dem, vi elsker, eller selv når vi er med vores familie, men det ikke rigtig lykkes med få kontakt med dem.

Når det føles som om, I er alene mod verden, så husk på, at der er to personer, der altid er der for jer. To personer, der altid er villige til at have kontakt med jer, uanset hvad I går igennem – vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Nogle gange tror jeg, at vi glemmer, at vi altid kan vende os til dem, når vi er så desperate for at få kontakt med alle andre.

Lad dem komme ind

Når jeg tænker på at have kontakt med vor himmelske Fader og Jesus Kristus, kommer jeg til at tænke på en oplevelse, jeg havde for et stykke tid siden.

Jeg så ud af mit vindue på regnvejret og ventede på, at dets lyd ville bringe mig en følelse af fred. Når jeg koncentrerer mig om at lytte til regndråberne, der rammer jorden, bliver alt andet jeg føler normalt vasket væk i et par dyrebare øjeblikke.

Følelsen af fred kom, men ikke i den grad, som jeg havde brug for. De fleste af mine tanker hang stadig fast i livets kaos. Jeg kunne ikke forstå, at det ikke hjalp mig til at få det bedre.

Efter få minutter ramte en tanke mig. Du lader ikke regnen komme ind. Jeg åbnede dernæst vinduet og lod lyden skylle over mig. Der var den fred, jeg ledte efter. Resten af mine hvirvlende tanker forsvandt, idet jeg lyttede til den blide regn.

Jeg stod der i et stykke tid, før et spørgsmål opstod i mit sind: Lader jeg Gud og Frelseren komme ind i mit liv?

Det var jeg ikke forberedt på. Det var ikke noget, jeg havde tænkt over før. Men jo mere jeg overvejede tanken, desto mere gav det mening. Det bragte mig fred at lade regnen komme ind, og det kunne bringe mig endnu mere at lade min himmelske Fader og min Frelser komme ind i mit liv.

Åbn jeres hjerte til Gud

Det at lade Frelseren og vor himmelske Fader komme ind var kun det første trin. Jeg skulle stadig åbne mit hjerte for dem. Da jeg først lyttede til regnen gennem vinduet, var det dæmpet og gav mig ikke den ultimative fred, som jeg ønskede. Og hvis jeg ikke havde åbnet vinduet for at lade lyden komme ind, havde jeg ikke følt det, jeg gjorde.

Det samme gælder alle »vinduerne« i mit liv. Hvis jeg lukker og låser dem alle sammen, hvordan kan jeg så virkelig acceptere det guddommelige og etablere et forhold til dem? Hvordan kan jeg føle Ånden og deres kærlige fred skylle ned over mig?

Det er nemmere at sige, at jeg skal åbne alle mine vinduer, end rent faktisk at gøre det. Jeg har indset, at når jeg føler, at jeg har mistet kontakten til Ånden, er jeg nødt til at finde ud af, hvad der forårsager det. Det meste af tiden er det små ting, som altid at være på min telefon. Eller ikke at læse mine skrifter så meget, som jeg burde. Eller at vælge at følge min egen vilje, snarere end at søge at kende deres. Eller selv at være for fokuseret på alle mine prøvelser og distancere mig selv fra dem, fordi jeg tror, at vor himmelske Fader ikke besvarer mine bønner.

Når jeg så har fundet frem til, hvad det er, der holder mig fra at mærke Ånden, kan jeg vælge at holde op med at gøre de ting, én ting ad gangen. Jeg kan åbne mine vinduer lidt efter lidt, indbyde vor himmelske Fader og Frelsen, indtil jeg kan mærke deres kærlighed omkring mig.

Vid, at vi aldrig er alene

Ensomhed kan virke mørk og endeløs til tider, især i juletiden. På de tidspunkter, hvor vi har lyst til at give op, skal vi minde os selv om: Vi er ikke alene. Vi må bare være villige til at lade dem komme ind.

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Fordi Jesus gik en så lang og ensom sti fuldstændigt alene, behøver vi ikke gøre det. Hans ensomme rejse købte os dejligt selskab på vores lille version af den sti.«¹

Vor himmelske Fader og Jesus Kristus er der altid for os. De rækker ud og venter tålmodigt på, at vi åbner vores hjerte og liv for dem – uanset om det er til jul eller resten af tiden.