Bed for Max
Da jeg var seks år, var der et ældre par i vores menighed, der gerne ville finde et godt hjem til deres hund, Max. De vidste, at vores familie ville elske Max. Så vi adopterede ham.
Nogle få uger senere kom nogle af vores venner hjem til os og skulle være der nogle dage. Vores hus var fuld af legende børn, der løb overalt.
Men Max var vant til et pænt, stille hjem. At være i et hus fuld af larmende børn gjorde ham meget nervøs. En dag, hvor vi legede og grinte, opdagede vi pludselig, at Max var væk.
Vi ledte alle vegne efter ham. Jeg var lige ved at græde, da min mor kørte os rundt i hele nabolaget. Vi tjekkede endda hos Max’ første ejere. Men vi kunne ikke finde ham nogen steder.
Da vi kom hjem, var der en, der sagde: »Lad os bede for Max.« Vi knælede alle sammen ned i en cirkel og bad. Vi bad vor himmelske Fader om ideer til, hvor vi skulle kigge efter Max.
I samme øjeblik vi sagde »amen«, lød der en gøen fra skabet! Det var Max!
Vor himmelske Fader kender og elsker os hver især. Svar på vores bønner kommer ikke altid lige med det samme. Og vor himmelske Fader besvarer dem måske heller ikke helt, som vi ønsker det. Men det er sådan, vi vokser i tro og tålmodighed.
Har I problemer eller behov for at snakke, så vil vor himmelske Fader altid høre på jer!