En velsignet juletradition
Forfatteren bor i Utah i USA.
Der var intet specielt ved at fejre jul i et nyt hjem, men en præstedømmevelsignelse ændrede alt.
Illustration: Tracy Walker
Jeg var 14 år gammel, da jeg oplevede min første jul uden sne. Min familie var lige flyttet fra bjergene i Utah til Texas i USA. Jeg syntes, at Texas var for fladt og varmt. Det var svært at komme i julestemning, når jeg ikke havde nogen venner på den nye skole og især, når der ikke lå sne på jorden. Jeg følte ikke, at jeg passede ind nogen steder, så jeg følte mig ofte alene og trist til mode.
Trods min nedslåethed var der kun en uge til jul, og jeg satsede på, at vores families juletraditioner kunne få mig i bedre humør. De sjove ting min familie havde lavet sammen de tidligere år, gjorde mig altid glad. Traditioner var en stor del af vores fejring af julen, så jeg troede ikke, at jeg havde noget at bekymre mig om. Der var en årsag til, at det hed traditioner, så jeg vidste, at de skulle holdes.
Holder julens ånd i live
Dagene op til jul sneglede sig af sted. Vi havde endnu ikke gjort noget sammen som familie for at fejre, så jeg begyndte at føle mig ramt. Da det endelig blev juleaften, ventede jeg hele dagen på, at der skulle ske noget – noget, der ville vise, at vores skattede familietraditioner stadig ville blive holdt i vores nye hjem. Jeg er sikker på, at jeg kunne have sat skub i de traditioner, men det havde jeg ikke lyst til. På en måde kiggede jeg efter et tegn, der viste, at julens ånd stadig var i live.
Dagen blev til aften, og jeg blev mere og mere urolig. Tårerne stod i øjnene på mig, da min familie samledes for at bede vores aftenbøn sammen. Hele vores hjem føltes koldt og tomt, selvom vi alle sammen var i det. Pludselig brød min far stilheden med et spørgsmål.
»Er der nogen, der gerne vil have en præstedømmevelsignelse?«
Mit hjerte sprang et slag over. Jeg havde bekymret mig så meget over, hvorvidt vi fik lys op eller bagt småkager, at jeg havde glemt en meget speciel juletradition, vi havde juleaften – vi fik alle sammen en præstedømmevelsignelse. At få en velsignelse af min far havde tidligere altid givet mig fred, men det var ikke alle i min familie, der nød at få en. Sommetider sagde mine søskende og min mor, at de ikke følte, at de trængte til en. Jeg ville ikke lade mig skuffe, hvis alle de andre afslog det.
Men denne gang var det anderledes. Min mor rejste sig og satte sig ned på den stol, min far havde trukket frem til os.
»Jeg vil gerne have en,« sagde hun blidt.
Vi blev alle meget overrasket, men min far tøvede ikke. Han lagde sine hænder på min mors hoved og begyndte at tale. Jeg kunne mærke, hvordan min far var tunet ind på min mors følelser og personlige kampe. Han udtalte trøstende og fredfyldte ord til hende i denne omvæltende tid.
Jeg følte pludselig en brænden i mit bryst – næsten som om der blev tændt en tændstik inden i mig. Jeg vidste, at jeg følte Helligånden, selvom den brænden i mit bryst ikke var sådan, jeg altid havde følt Ånden før. Det var lige som om, at vor himmelske Fader talte direkte til mig, og det var ikke engang min præstedømmevelsignelse!
Da min far stille sagde »amen«, og jeg åbnede mine tårevædede øjne, så jeg, at hele min familie græd. Vi havde alle følt, Ånden tale mildt og kærligt til os og sagde, at alt ville ordne sig. Min mor og far gav hinanden et kram, og jeg følte, at den tunge sky, der havde hængt over mit hoved så længe, endelig veg tilbage for sollyset.
Vi fik alle en velsignelse, inklusive mig. I min velsignelse forsikrede Herren mig om, at han altid var opmærksom på mig og ønskede, at jeg skulle være glad. Den gav mig en følelse af fred og varme, som jeg ikke havde haft, siden jeg var flyttet til Texas.
Præstedømmets kraft er virkelig.
Vi fik måske ikke luftet alle vores traditioner det år, men vi huskede altid, hvordan det var at vidne Guds kraft igennem min fars præstedømmevelsignelser. Jeg vil altid huske, hvordan det ændrede min tristhed til fred og glæde. Jeg lærte også en værdifuld lektie om præstedømmets kraft. Når alt omkring jer synes at gå den gale vej, kan en præstedømmevelsignelse minde jer om Herrens årvågne og kærlige nærhed i jeres liv.