2020
Det perfekte træ
December 2020


Det perfekte træ

»Jesus vil i herlighed, snart til jorden komme ned« (Salmer og sange, nr. 118).

The Perfect Tree

»Mor, se denne her!« Joshua pegede på juletræet. Det var højt og smalt, med perfekte grønne nåle.

Mama stoppede op og så på prismærket. Hun rystede på hovedet. »Nej, det tror jeg ikke.«

Joshua sukkede og gik videre. Markedet var fyldt med boder med mad og juletræer. Der var fyldt med familier, der købte træer og ingredienser til at lave julegodter, som bûche de Noël. Mama havde taget Joshua med for at købe mad, men han kunne ikke tage øjnene fra juletræerne. Nogle af træerne var høje og tynde. Andre var korte og runde. Joshua så endda et lige på hans højde.

Mama sagde, at de ikke havde så mange penge i år. De fik nok ikke råd til at købe et træ. Det gjorde Joshua lidt ked af det. Hvor end han kom hen på markedet med mama, blev han ved med at kigge efter det perfekte juletræ. Måske, bare måske, kunne de finde et træ at få med hjem.

Joshua holdt mama i hånden, mens de gik videre til den næste række af træer. Joshua gispede. Der var det – det perfekte træ.

Han løb hen og lagde en hånd på træet. Det var ikke særlig grønt. Det manglede nogle nåle. Det var ikke for højt. Det var faktisk bøjet, som en krumbøjet gammel mand, der hviler på sin stok.

»Mama, det er perfekt!« sagde Joshua. »Kan vi tage det med hjem? Kan vi ikke?«

Mama kiggede på prismærket. »Tja, det er ikke så dyrt. Og jeg tror, at vi kan få det ind i bilen.«

Joshua kunne dårligt vente! Han blev ved med at rykke i sine frakkeærmer, mens han ventede på, at mama betalte for træet. Så hjalp en flink mand dem med at få træet ind i bilen. Da de endelig nåede hjem, hjalp Joshuas stedbror, Matthieu, og papa med at løfte træet ud af bilen. De bar træet indenfor og satte det i hjørnet af deres stue.

»Først, skal vi ordne lysene,« sagde Matthieu.

Det var svært at sætte lys på, for træet var så bøjet. Matthieu satte lys i toppen. Joshua satte dem på forneden. Så hængte de pynt på. Til sidst hjalp papa Joshua med at sætte stjernen i toppen.

Papa satte stikket i kontakten og lagde en arm om mama. Joshua smilede ad træet. Lysene på træet fyldte hele rummet med varme og hygge. Han satte sig under træet og så op i den skinnende, farverige pynt. Nu så træet ikke mere krumbøjet og trist ud. Det var smukt! Det var perfekt.

»Det er et perfekt Jesustræ,« sagde Joshua.

»Hvad mener du?« spurgte mor.

»Vores træ er ligesom Jesus,« sagde Joshua. »Jesus blev født i en lille og ussel stald. Vores træ var lille og trist på markedet. Men nu er træet smukt og imponerende, ligesom Jesus blev en smuk konge.«

»Vores perfekte Jesustræ,« sagde papa. »Det elsker jeg.«

Joshua smilede. Det ville blive en meget speciel jul.