Hej fra Frankrig!
Salut! Vi hedder Margo og Paolo.
Vi rejser rundt i verden for at lære om Guds børn. Besøg Frankrig sammen med os!
Der er næsten 40.000 medlemmer af Kirken i Frankrig! Templet i Paris i Frankrig blev færdigt i maj 2017.
Det her er en Mormons Bog på fransk.
Louvre i Paris er det største kunstmuseum i verden! Der er mere end 380.000 kunstværker.
I Sydfrankrig forbereder folk julen med at lave »crèche« eller krybbespil. Denne scene er fuld af mennesker, der venter på, at Jesus Kristus bliver født. Juleaften lægger de en statue af Jesusbarnet i krybben.
Franske børn elsker at lege en leg, der kaldes »escargot« [snegl]. Man hopper i en spiral for at nå til enden!
Frankrig er berømt for sine brød og oste. Mange mennesker køber friske baguettes fra boulangeries (bagerier) hver dag.
Mød nogle af vores venner fra Frankrig!
Jeg elsker alt ved Primary – sangene, lærerne, aktiviteterne og de ting, jeg lærer om Jesus Kristus. Jeg kan særlig godt lide det, når vi ønsker børn tillykke med fødselsdagen! Jeg glæder mig til Primary hver uge.
Julien B. er 10 år og fra Haute-Garonne i Frankrig.
Min yndlingshistorie i Mormons Bog er om Nefi, der tilgiver sine brødre. Takket være Nefis eksempel gør den del af skrifterne det lettere for mig at bede mine brødre om tilgivelse, når vi har skændtes, og også for mig at tilgive.
Evelyne N. er 6 år og fra Île-de-France i Frankrig.
Er I fra Frankrig? Så skriv til os! Vi vil mægtigt gerne høre fra jer.
Tak, fordi I udforskede Frankrig med os.