Et nabo-krybbespil
Forfatteren bor i Texas i USA.
»For et barn er født os, en søn er givet os« (2 Ne 19:6).
Rose stod på tæer, da hun kiggede ud ad vinduet. Deres venner kunne komme hvert øjeblik nu!
Hvert år ved juletid opførte Rose og hendes familie et krybbespil. De inviterede altid folk til at komme og være med. Denne gang havde de inviteret deres naboer og missionærerne. Rose var spændt, for deres naboer havde en baby, der skulle være Jesusbarnet.
Alt var næsten klart. Mor var ved at tage godter ud af ovnen. Roses små brødre havde samlet alt deres legetøj op. Ellen hentede kostumerne. Og Rose havde endda tapet en stor, gul stjerne på væggen.
»Rose,« kaldte mor fra køkkenet. »Kan du hjælpe Ellen med at gøre kostumerne klar?«
»Okay, mor!« Rose vendte sig om for at hjælpe sin søster, der havde favnen fuld af tæpper.
»Vi har tæpper, håndklæder og udklædningstøj fra skabet,« sagde Ellen. »Vi kan bruge denne kurv som krybbe.« Hun rakte Rose en stor kurv. Rose lagde et blødt tæppe i den til babyen.
»Perfekt,« sagde Rose.
Roses lillebror Jack trak et gråt tæppe over hovedet og skar en grimasse. »Kan jeg være æslet?«
Rose grinede. »Nej, dit fjollehoved! Du ville jo gerne være en af de vise mænd, ikke?«
»Åh ja,« sagde Jack. Han greb kronen og satte den på hovedet.
I det samme blev der banket på døren.
»De er her!« sagde Rose. »Jeg åbner!«
Snart var huset fuld af glade mennesker. Rose hjalp alle med at få deres kostumer på. Søstermissionærerne var hyrder. Hendes brødre og søster var de vise mænd. Den søde baby var Jesusbarnet og hans forældre var Maria og Josef.
Rose tog en blød, hvid hat på. Hun var et får.
Endelig var alle klædt på og klar. Ældste og søster Yancey, et missionærægtepar fra deres menighed, åbnede Det Nye Testamente og fandt juleevangeliet. De læste versene højt. Alle spillede deres roller.
Hen imod slutningen, sang alle »Stille nat, hellige nat.« Rose følte sig varm og glad indeni. Hun vidste, at det, hun følte, var Helligånden. Det føltes som om, at Jesus var tæt på.
Efter sangen afspillede mor videoen »Samuel og stjernen.« Ellen bad en bøn. Så fandt de godterne frem. Alle havde det sjovt.
»Hvad var din yndlingsdel?« spurgte søster Yancey.
»Jeg kunne godt lide sangen,« sagde Ellen. »Og at lege med Jesusbarnet.« Ellen lod babyen hoppe på sit skød. Hun havde leget med ham lige siden, de var færdige med at synge.
»Jeg kunne godt lide at komme med gaver til Jesus,« sagde Jack. Han havde stadig legetøjskronen på.
»Hvad med dig, Rose?«
Rose slog ud med armene. »Jeg kunne lide det hele,« sagde hun højt. »Men mest af alt, synes jeg det er dejligt at have alle her for at fejre Jesus. For det er det, julen handler om.«