Samuel og stjernen
For mange år siden og langt væk over havet var der en gudsmand ved navn Samuel, der kom med en profeti.
Han fortalte folket mange ting om Frelserens fødsel. Han talte til dem om Jesus Kristus, og hvordan han ville komme til jorden.
Folk lyttede ikke. Deres hjerte var fyldt med tvivl. Så de førte Samuel til byporten og smed ham ud.
Men Samuel gav ikke op. Han måtte fortælle dem det. Han kravlede op på bymuren og kaldte på dem nedenfor.
»Om fem år kommer Herren, på en stjerneklar nat, for at frelse menneskeheden fra alle deres synder, og give verden sit lys.«
»Og selvom det er om fem år, og det er langt væk, vil solen gå ned, natten falde på, men der vil være lige så lyst som om dagen.«
Folket rasede og stampede med fødderne. De sagde, at der ikke ville komme nogen Kristus.
De kastede med sten. De skød med pile. De ramte alle ved siden af.
De trofaste ventede spændt i håb om, at de ville se stjernen, lyset, løfterne og noget, der var mere værd end guld.
Der gik så fem år og i Betlehem blev Kristus født i en stald. De så lyset og de vidste, at han var kommet, deres Frelser, Herren over alle.
Og som det altid sker, når profeterne taler frimodigt, så opfyldte Herren sine løfter, som Samuel havde sagt.