Fremme Zion
Ældste Gerrit W. Gong
De Tolv Apostles Kvorum
De sidste dages hellige er velsignet med det gengivne evangelium, og vi er kaldet til at styrke Kirken og opbygge Zion.
Billede af kort fra Getty Images
Gennem historien har Herrens folk forsøgt at skabe et evangelisk fællesskab, hvor han kan dvæle. For at blive et sådant samfund af hellige må vi lære at helliggøre og forene vores hjerter og sind, agere retfærdigt uden strid og uenighed og bo i retfærdighed uden fattige blandt os (se Moses 7:18).
For eksempel da John og Maria Linford tilsluttede sig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Gravely i England i 1842, blev John præsident for den lokale gren. Slægtninge og venner delte dog ikke den glæde, som parret Linford fandt i gengivelsen. Hvis de ikke kunne overtale John til at opgive sin nye religion, ville de »sulte ham til det« ved at boykotte hans skomagervirksomhed.
I 1856 gav Den vedvarende emigrationsfond John og Maria mulighed for at immigrere til Salt Lake Valley. De sejlede til New York med tre af deres sønner. Derefter rejste de til Iowa City i Iowa, hvorfra de i juli 1856 rejste videre med James G. Willies ulyksalige håndkærrekompagni.
Tidligt den 21. oktober, nær bredden af Sweetwater River i Wyoming, talte John sine sidste ord.
»Jeg er glad for, at vi kom hertil,« fortalte han Maria, da hun spurgte ham, om han fortrød, at de havde forladt England. »Jeg når ikke frem til Salt Lake i live, men det gør du og drengene, og jeg fortryder intet af alt det, vi har været igennem, hvis vores drenge kan vokse op og selv stifte familie i Zion.«1
Hvad er Zion?
Få emner ud over Herren Jesu Kristi fødsel har inspireret gamle og nutidige profeter og hellige mere end indsamlingen af Israels hus og opbygningen af Zion som forberedelse til Frelserens andet komme de sidste dages.2
Hvorfor er Zion så vigtigt for de sidste dages hellige – dengang som nu, hvor Herrens folk end befinder sig?
Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum erklærede: »Fra Adams dage til i dag – hvor Herren har haft sit eget folk; hvor der er nogle, der har lyttet til hans røst og holdt hans befalinger; hvor hans hellige har tjent ham med hjertets faste forsæt – har der været et Zion.«3
Skrifterne beskriver et samfund, som kaldes Zion. Enok, en profet på Noas tid med stor tro, »byggede en by, som blev kaldt Hellighedens By, ja, Zion« (Moses 7:19). Herren kom og boede hos sit folk, og velsignede dem og landet (se Moses 7:16-18). Herren sagde til Enok: »Se, jeg er Gud; Hellighedens Menneske er mit navn« (Moses 7:35).
Hensigten med Zion er at etablere et fælles trossted baseret på himmelens celestiale principper, hvor Guds folk kan vandre med ham, og hvor Gud selv kan bo.
Mormons Bog vidner om, hvad der skete, da den opstandne Frelser besøgte den nye verden: »Alle mennesker på hele landets overflade … blev omvendt til Herren …
»Og de havde alt til fælles blandt sig, derfor var der ikke fattige og rige, trælle og frie, men de blev alle gjort frie og delagtige i den himmelske gave …
»Og det skete, at der ikke var nogen strid i landet på grund af Guds kærlighed, som boede i folkets hjerte« (4 Ne 1:2, 3, 15).
Udrustet med retfærdighed og kraft
Enoks dage var præget af med krige, blodsudgydelse, frygt, mørke og had – hvor »Satans magt var over hele jordens overflade« (Moses 7:24; se også v. 16, 17, 33). Men Enok var trofast, og Herren kaldte ham til at opfordre til omvendelse.
Herren fortalte Enok, at de samme »store trængsler« (Moses 7:61) vil gå forud for hans andet komme. »Så sandt som jeg lever, så kommer jeg i de sidste dage, i ugudelighedens og hævnens dage, for at opfylde den ed, som jeg har aflagt over for dig angående Noas børn« (Moses 7:60).
Præsident Russell M. Nelson bemærkede for nylig: »Jeg ser den nuværende [COVID-19] pandemi som blot en af mange sygdomme, der plager vores verden, herunder had, uroligheder, racisme, vold, uærlighed og manglende høflighed.«4 Dog har vi profetisk bekræftelse. Præsident Nelson har også sagt:
»Vi lever i en tid, ›som vores forfædre med spændt forventning har set frem til.‹ [L&P 121:27]. Vi sidder på forreste række som vidner til det, profeten Nefi så i et syn om, at ›Guds lams kraft‹ ville komme ›over Herrens pagtsfolk, som var spredt over hele jordens overflade, og de blev udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed.‹ [1 Nefi 14:14.
»I, mine kære brødre og søstre, er blandt de mænd, kvinder og børn, Nefi så.«5
Opfordringen til at indsamle og velsigne dem på begge sider af sløret, opbygge Zion og forberede verden til vores Frelsers andet komme gælder os alle. »Ud af alle dem, der nogensinde har levet på denne planet,« sagde præsident Nelson, »er vi dem, der får lov til at deltage i denne sidste, store indsamlingsbegivenhed.«6
Hvordan kommer vi derhen?
Som sidste dages hellige, velsignet med det gengivne evangelium, er vi »kaldet til at arbejde i [Herrens] vingård og til at opbygge [hans] kirke og til at fremme Zion« (L&P 39:13). Dette arbejde kræver kærlighed, enighed, tro, tjeneste, opofrelse og lydighed.
»Når mennesker elsker Gud af hele deres hjerte og retskaffent stræber efter at blive som ham, er der mindre strid og splid i et samfund. Der er mere sammenhold,« har ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum, sagt. Han tilføjede: »Samhørighed er … et bredt, omfattende begreb, men den eksemplificerer bestemt både det første og andet store bud om at elske Gud og elske vores næste. Den betegner et Zion, hvor folkets hjerter er ›knyttet sammen i enighed‹ [Mosi 18:21].«7
Med denne kærlighed og enighed udøver vi vores tro på, at vores Frelsers forsoning forvandler os og renser vores hjerter og liv (se Mosi 3:19; L&P 97:21). Vi indsamler dem, der er villige til at komme til Herren i retfærdighed. Gennem hellige ordinancer og celestiale principper inviterer vi guddommelighedens kraft ind i vores liv (se L&P 105:5). Indviet ved en pagt med Gud og hinanden opbygger vi Zion og forbereder os på det andet komme.
»Næstekærlighed er Kristi rene kærlighed,« har præsident Henry B. Eyring, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, sagt. »Og det er tro på ham og den fulde virkning af hans forsoning, der vil kvalificere jer, og dem I elsker og tjener, til den himmelske gave at bo i et samfund af det længe ventede og lovede Zion.«8
Bered jer til den tid, der skal komme
Nutidige profeter lærer os, at det at komme til Frelseren handler om vores individuelle forpligtelse og ikke vores fysiske placering.
»I Kirkens første tid medførte omvendelse til Kirken ofte også, at man måtte emigrere,« sagde præsident Nelson. »Men nu finder indsamlingen sted i hvert enkelt land. Herren har forordnet Zions oprettelse hvert sted, hvor han har ladet sine hellige føde og blive statsborgere.«9
Når vi tager imod udfordringen og velsignelsen ved at opbygge Zion i vores familier, grene, menigheder, stave og samfund, ser vi ligesom John og Maria Linford frem mod den dag, hvor vores børn og børnebørn »kan vokse op og stifte familie i Zion« blandt alle folkeslag, stammer og tungemål.
Idet vi søger Herren og hans retfærdighed først, beder vi om, at hans rige må have fremgang på jorden, for at dens indbyggere må modtage det og være beredt på de dage, der skal komme, da Menneskesønnen skal komme ned i himlen, iklædt sin herligheds glans, for at møde Guds rige, som er oprettet på jorden« (L&P 65:5).