Unge voksne

At kunne se det gode i os selv

Emily Abel

Forfatteren bor i Utah i USA.

Hvordan definerer I gaven til at skelne? Indtil for nylig gik jeg glip af et af de væsentlige formål med denne gave.

Billede

woman looking away against background of sea and sky

Fotoillustration fra Getty Images

I det meste af mit liv har jeg defineret gaven til at skelne som det at kunne skelne rigtigt fra forkert, sandhed fra fejl. Selvom det er en vigtig del af gaven, lærte jeg for nylig, at den rummer endnu mere.

Jeg fandt en skat i fodnoterne til en tale fra generalkonferencen i april 2020. En taler citerede præsident Stephen L Richards (1879-1959), tidligere førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, der sagde: »Den højeste form for skelnen er den, som ser og afdækker andres gode egenskaber for dem, det gode, som ligger i dem.«¹

Lyder det ikke som poesi?

Helligånden kan hjælpe os med at afdække det gode, der bor i andre. Sandheden i denne erklæring syntes jeg var så særlig, at jeg ville lære mere. Jeg fandt ud af, at ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum også underviste om, at gaven til at skelne hjælper os med at »finde og bringe det gode frem, der kan være skjult i os.«²

Siden denne opdagelse har jeg indset, hvor vigtig denne del af gaven til at skelne er. Vi må finde de gode kvaliteter i os selv, så vi kan udvikle dem. Når vi gør det, vil vi føle og handle mere som de Guds børn, vi virkelig er (se Sl 82:6; Mosi 5:7; Moro 7:19).

Så hvordan kan vi begynde at finde det gode i os selv? Her er nogle måder at komme i gang på.

Fokuser på at bruge jeres talenter til at velsigne andre

Det er en doktrinær sandhed, at alle har visse gaver fra Gud (se L&P 46:11) – og det er ikke forfængeligt at forholde sig til dem. Faktisk har Herren bedt os om det! Skrifterne lærer os at stræbe »oprigtigt efter de bedste gaver, idet I altid husker på, hvorfor de er blevet givet« (L&P 46:8; fremhævelse tilføjet).

Efterhånden som vi bliver mere klar over vores gaver eller talenter, bør vi tænke over, hvordan vi kan bruge dem til at tjene andre.

I kan bl.a. identificere jeres gaver ved at spørge nogle, I stoler på! Spørg dem, hvad jeres talenter er. Hvis I har det ligesom mig, synes I nok, det lyder akavet. Men husk, at dette ikke handler om forfængelighed; det handler om at afsøge, hvilke af jeres personlige kvaliteter eller egenskaber der kan gavne jeres medmennesker (se Mosi 8:18).

For eksempel fortalte en venlig nabo mig engang, at jeg har en gave til at få andre til at føle sig godt tilpas. I stedet for at affærdige kommentaren som høflig ros, begyndte jeg at se efter den gave i mit liv. Da jeg gjorde det, indså jeg, at min himmelske Fader kunne hjælpe mig med at bruge mine sociale færdigheder til at blive venner med andre, så flere kunne få del i velsignelserne.

Ved at kende jeres gaver kan I bevidst vælge at bruge dem til at velsigne andre (se L&P 82:18).

Studér jeres patriarkalske velsignelse

Billede

a young woman reading her patriarchal blessing

Foto: Judith Ann Beck

Patriarkalske velsignelser er også en god kilde til at opdage vores unikke, gudgivne gaver. Ældste Larry R. Lawrence, emeritusmedlem af De Halvfjerds, sagde: »Ånden kan vise os vores svagheder, men han kan også vise os vores styrke … Når vi læser vores patriarkalske velsignelse, bliver vi mindet om, at vor himmelske Fader kender vores guddommelige potentiale.«³

At studere jeres patriarkalske velsignelse kan hjælpe jer med at fokusere på at udvikle jeres personlige kvaliteter og opnå jeres fulde potentiale.

I mit tilfælde forestiller jeg mig ofte den type mor, jeg håber at blive en dag. Uden at vide af det tænker jeg for meget på, at en god mor er sund, organiseret og smuk – og at hun bliver misundt for sine kanelsnegle af alle i menighedens Hjælpeforening. Selvom disse ting ikke er dårlige, har studiet af min patriarkalske velsignelse vist mig, at Herren er mere opmærksom på, at jeg er en venlig og barmhjertig mor. For mig er disse kristuslignende kvaliteter dem, jeg bør være mest ivrig efter at udvikle.

Erindring og eftertanke under nadveren

Billede

bread being broken for sacrament

Foto: Jerry Garns

Nadveren er en tid til at tænke over Frelseren. Det er også en tid til at tænke over jeres fremskridt hen imod at blive som ham. Når I arbejder på at opdage jeres iboende gode kvaliteter, kan det, hver uge at se tilbage på jeres præstationer, oplevelser og sociale aktivitet, hjælpe jer med at erkende bestemte øjeblikke, hvor jeres gaver blev manifesteret.

Præsident Henry B. Eyring, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Når I ransager jeres liv under nadveren, håber jeg, at jeres tanker ikke blot kredser om det, I har gjort forkert, men også om det I har gjort godt – stunder, hvor I har følt, at vor himmelske Fader og Frelseren er tilfredse med jer. I kan måske tilmed bruge lidt tid under nadveren til at bede Gud om at hjælpe jer med at se det.«⁴

Her er nogle spørgsmål, I kan stille jer selv eller Gud under nadveren:

Hvordan har jeg fulgt Kristi eksempel i denne uge?
Hvem tjente jeg?
Hvornår følte jeg Ånden i denne uge? Hvorfor?
Hvilken kristuslignende kvalitet prøver jeg at udvikle? Hvordan klarer jeg mig?
Er der noget i mit liv, som jeg bør bede Gud om hjælp med?
Er der nogen, jeg bør tilgive?
Hvilket problem, stort som lille, har vor himmelske Fader og Jesus Kristus hjulpet mig med i denne uge?

At tænke over Guds godhed og at evaluere mit liv under nadveren i stedet for kun at fokusere på fejl og mangler hjælper mig med at stole på ham.

Højn jeres kaldelse

Vi får vores kald af en grund, selvom vi ikke kender grunden til at begynde med.

Jeg blev engang kaldet til Hjælpeforeningens præsidentskab i min menighed for unge voksne. Jeg glædede mig til at begynde. Men efter et par måneder følte jeg mig modløs. Jeg kunne ikke se nogen åndelig vækst blandt dem, jeg prøvede at tjene. Min indsats med at besøge mennesker og etablere venskaber var ingen succes.

En søndag følte jeg, at jeg manglede de åndelige gaver, der hjælper os med at være gode til at tjene. Min bøn under nadveren den dag var at blive bekræftet i, at jeg var i stand til udføre min kaldelse. Jeg følte mig tilskyndet til at bede om en præstedømmevelsignelse.

Jeg mødtes med min biskop, og da han lagde hænderne på mit hoved, var en af de første ting, han sagde til mig: »Vor himmelske Fader værdsætter den venlighed, du viser over for andre.«

Ånden skyllede ind over mig, og jeg følte mig forsikret om, at Herren var tilfreds med min indsats. Jeg følte, at jeg havde nogle af de gaver, der var nødvendige for at tjene i kærlighed. Jeg havde bare målt mine fiaskoer i stedet for mine succeser.

Jeres kald er glimrende muligheder for at finde og anvende jeres åndelige gaver.

I kan begynde nu

Vi behøver ikke at vente med at begynde at afdække det gode i os selv.

Præsident Dieter F. Uchtdorf, tidligere andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt:

»Nogle gange føler vi os modløse, fordi vi ikke er ›mere‹ af noget – mere åndelige, respekterede, intelligente, sunde, rige, venlige eller dygtige …

Jeg har i mit liv lært, at vi ikke behøver at være ›mere‹ af noget for at begynde at blive den person, som Gud havde til hensigt, at vi blev.«⁵

Vi kan starte med en bøn. Fortæl vor himmelske Fader, hvad I føler i dag, og hvordan I ønsker at have det med jer selv. Bed specifikt om gaven til at skelne for at hjælpe jer med at se jeres iboende godhed. Nogle af de mest specielle øjeblikke i mit liv er opstået ved at bede disse bønner. Jeg tror, at vor himmelske Fader er ivrig efter at hjælpe os med at se alt, hvad han ser.

På grund af vores identitet som Guds børn er vi skabt til storhed (se L&P 78:17). Gennem gaven til at skelne kan vi selv komme til at vide det.