Kun digitalt: Unge Voksne
Fandt hjælp til udfordringer med mentalt helbred
Jeg blev rædselsslagen, da jeg begyndte at opleve angst, men så vendte jeg mig mod Herren – og han hjalp mig med at finde den hjælp og de ressourcer, jeg havde brug for til at begynde at hele.
En dag for nogle få år siden følte jeg mig utrolig udmattet i toget på vej hjem fra arbejde. Mit sind var fyldt med ængstelige og skræmmende tanker. Det var ikke første gang, at sådanne tanker var dukket op i mit sind, men de var begyndt at dukke op oftere, og denne gang var jeg bange.
Pludselig følte jeg så megen smerte i brystet, at jeg begyndte at finde det svært at trække vejret. Jeg begyndte at gå i panik. Mit hjerte hamrede. Da jeg ankom til togstationen i nærheden af mit hjem, satte jeg mig på en bænk, ude af stand til at tage et skridt mere.
Jeg var snart i en ambulance på vej til hospitalet, og jeg var sikker på, at jeg skulle dø.
Følte skam
Nogle få måneder inden denne hændelse var jeg blevet overvældet af en række begivenheder i mit liv, og mit mentale helbred begyndte at lide. Jeg havde følt mig deprimeret og en masse selvlede. Jeg havde mødtes med en terapeut, men jeg vidste, at jeg havde brug for mere hjælp. Alligevel havde jeg ikke været i stand til at få mig selv til at gå til lægen. Jeg ønskede bare ikke at blive dømt eller set som svag, og jeg skammede mig over det, jeg oplevede.
Jeg havde det sådan, for i Japan taler folk ikke ofte om mentale og følelsesmæssige problemer, og hvis de gør det, bliver der ikke talt om det uden for ens egen familie.
På hospitalet konkluderede lægerne, at jeg ikke var døende – jeg havde ganske enkelt oplevet et panikanfald. Så jeg blev sendt hjem, da jeg følte mig stabil.
Men dagen efter havde jeg stadig hjertebanken. Jeg vidste, at det måtte hænge sammen med mit svindende mentale helbred, så jeg fandt endelig modet til at træffe en aftale med en psykiater.
Jeg blev diagnosticeret med generaliseret angst, og lægen udskrev angstmedicin til mig.
For at være ærlig var det svært at acceptere denne diagnose til at begynde med. Men på samme tid blev jeg lettet, da lægen forklarede, at det ikke var en svaghed – det var en tilstand, der skulle behandles.
Rakte ud efter vor himmelske Fader og Frelseren
Jeg tænkte, at jeg hurtigt ville få det bedre, men det var ikke tilfældet. Cyklussen med gentagne gange at få det bedre og derefter falde tilbage i en tilstand af depression var frustrerende.
På en særlig svær dag besluttede jeg mig for at vende mig til Herren. Og da jeg gjorde det, begyndte jeg at se min helingsproces som en mulighed for at ydmyge mig, åbne mit sind for psykiske udfordringer, øve mig på accept og tålmodighed og stole mere på vor himmelske Fader og Frelseren.
Da jeg troede på, at de kunne helbrede mig, begyndte jeg flittigt at bede om styrke og vejledning til ressourcer, der kunne hjælpe mig. Jeg følte mig også inspireret til at bede mine omsorgsbrødre om præstedømmevelsignelser på virkelig svære dage. Selvom jeg ikke blev helt helbredt med det samme, var jeg hver gang, jeg modtog en præstedømmevelsignelse, i stand til at føle fred i mit hjerte, vejledning og håb.
Jeg følte virkelig »Guds umiddelbare godhed«, som ældste Kyle S. McKay fra De Halvfjerds engang talte om. Han sagde, at »selvom vi tålmodigt venter på Herren, er der visse velsignelser, der kommer til os straks.«1
Fandt helbredelse
Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle kæmpe med mentale udfordringer. Men gennem denne oplevelse har jeg lært på ny, at Herren er opmærksom på hver af os.
Det måtte jeg sande, da jeg besluttede mig for at tage en pause fra arbejdet for at hele mit sind. Da jeg talte med min chef, blev jeg overrasket over, hvor meget medfølelse og forståelse han viste mig. Han fortalte mig også, at han var blevet godkendt til rådgivning om mentalt helbred.
Jeg følte ikke, at det var en tilfældighed, at jeg arbejdede for denne mand, især da mentalt helbred ikke drøftes åbent i Japan. Jeg blev så meget mere opmærksom på vor himmelske Faders barmhjertighed og indflydelse i detaljerne i vores liv.
Mentale helbredsproblemer kan let ramme alle, og de er ikke noget at skamme sig over. De er nødt til at blive behandlet, ligesom andre tilstande eller sygdomme er.2 Nu hvor de er en del af mit liv, føler jeg medfølelse og kærlighed for andre, der oplever lignende kampe.
Jeg har indset, at selvom mange mennesker omkring mig ikke forstår mentale udfordringer, så gør Frelseren det. Og han har i sidste ende beredt en vej for mig, så jeg kan overvinde denne udfordring. Med ham kan selv de sværeste tider i livet være til gavn for os og vores åndelige udvikling (se Rom 8:28).
Jeg heler stadig, men jeg har opdaget, at mine prøvelser kan hjælpe mig til at anerkende den kærlighed, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus har til os hver især. Jeg ved, at når vi stoler på vor Fader i himlen og Frelseren, vil de altid støtte os i vores kampe og fortsat hjælpe os til at finde håb og heling.