Kun digitalt
Gå i redningsbåden: Find sikkerhed i Kirken
Lad os ikke være som dem på Titanic, der nægtede at komme i en redningsbåd, fordi de mente, at Titanic ikke kunne synke.
Da Titanic påbegyndte sin jomfrurejse i 1912, sagde folk, at det var et skib, der ikke kunne synke. Ulig noget skib før det, var skibet inddelt i rum, så hvis man fik et hul, ville kun det rum blive fyldt med vand, og skibet kunne forblive oven vande. Da Titanic ramte et isbjerg i det nordlige Atlanterhav, slog isbjerget huller i mange rum, og skibet begyndte at synke.
Kaptajnen bad alle om at komme i redningsbådene, men mange passagerer var overbevist om, at der ikke var nogen reel fare. De mente, at kaptajnen var alt for forsigtig og snart ville bekendtgøre, at problemet var blevet løst, og at de kunne gå tilbage til deres kahytter. De så ingen grund til at forlade et skib oplyst af smukke lys, og hvor orkestret spillede. Så vippede det »usynkelige« skib farligt til den ene side og begyndte at gå under, og alle ønskede at være på en redningsbåd.
Men på det tidspunkt var det for sent.1
I 2019 erklærede nogle mennesker: »Intet kan stoppe verdensøkonomien. Arbejdsløsheden over hele kloden er lavere end nogensinde.« Så kom der en virus, der var så lille, at vi ikke engang kan se den, og den ændrede alt. Ikke alene blev millioner af mennesker syge, og mange døde, men mange mistede også deres job. Der var frygt overalt. Ligesom Titanic vippede verden, men medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige var i sikkerhed i redningsbåden.
Og så skete der en interessant ting. Der var mange mennesker, der så hen mod vores redningsbåd i Kirken. Generalkonferencerne i april og oktober 2020 blev set af flere mennesker end nogensinde før – millioner af flere mennesker. Under pandemien begyndte mange mennesker at indse, at de havde brug for det, redningsbåden havde at tilbyde: Tro på Gud, påskønnelse for organiseret religion og tro på Jesus Kristus.
Tro på Gud
En nyere international undersøgelse viser, at flere unge erklærer sig for ateister end nogensinde før. Disse personer tror, at tro på Gud ikke gør en forskel, når det gælder om at være en god, moralsk og etisk person.2 Her er udfordringen: Gud har givet os frihed til at tro på ham eller ej, men det er ikke korrekt at sige, at det ikke gør en forskel. Vores tro på Gud påvirker, hvordan vi ser os selv, og hvordan vi ser og behandler andre.
Undersøgelser viser, at troende i tider med problemer og kriser klarer sig langt bedre end ikke-troende.3 Troende er lykkeligere og mere villige til at donere til velgørenhed.4 Under pandemien kæmpede folk med at finde fred og mening i en tid med stor isolation og forstyrrelser. Troende følte et håb og en optimisme, som andre ikke gjorde.5
Brett G. Scharffs er juraprofessor på Brigham Young University. Når nogle af hans kolleger på andre universiteter opdager, at han er hengiven troende, spørger de sommetider: »Men hvad nu, hvis du tager fejl, og Gud ikke eksisterer?«
Han svarer: »Jeg er villig til at tage fejl på denne måde, hvis det betyder at tro og behandle andre, som om de er Guds børn, skabt i hans billede med potentialet til at blive væsener som en fuldkommen og fuldkomment kærlig Gud. Jeg vil hellere begå den fejl at tillægge et univers, der ellers er meningsløst og ligegyldigt, mening og kærlighed, end vice versa. Og desuden tror jeg ikke, at vi tager fejl.«6.
Værdsæt organiseret religion
Mange mennesker tror på Gud, men ikke organiseret religion. De siger: »Jeg er åndelig, ikke religiøs.« Det betyder typisk, at de anerkender Guds eksistens, men ønsker ikke, at han beder dem om noget, giver dem nogen befalinger eller forventer, at de foretager nogen ændringer.
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at åndelighed – en personlig oplevelse – kan være alt, vi havde brug for, hvis vi boede alene på bjergtoppene, men vi bor i familier, lokalsamfund og samfund. Det er derfor, vi har brug for religion – gruppeudøvelse af åndelighed.7.
Det er let at sidde alene på en bjergtop og sige: »Jeg elsker alle.« Prøv at føle det på samme måde, når I kommer for sent på arbejde, fordi chaufføren i bilen foran jer kører så langsomt. I har lyst til at dytte og råbe af chaufføren. I det øjeblik har I brug for religionens normer og standarder til at hjælpe jer med at bringe idealer på bjergtoppen som kærlighed helt ned til virkeligheden i det øjeblik, hvor nogen ikke er til at elske. Det er det, religion hjælper os til at gøre.
Nogle mennesker ser intet behov for organiseret religion, og alligevel kræver de organiserede skoler, byer, butikker, lufthavne og hospitaler. De ser fordelene ved at tage til et organiseret hospital, hvor der er regler eller forventninger. Vi ser de samme fordele i vores organiserede kirke.
At være en del af denne organiserede religion velsigner os og dem, vi elsker, på alle områder af vores liv. Eftersom Kirken er organiseret, kan vi tage os mere effektivt af andre, end vi nogensinde kunne gøre individuelt. Ældste Gerrit W. Gong fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at Kirken, et stykke inde i gennem pandemien i 2020, allerede havde deltaget i over 1.000 humanitære hjælpeprojekter i over 150 lande. Vi sørgede for mad og andre fornødenheder for at tage os af millioner i nød. Ingen af os kunne have gjort det på egen hånd, men vi gjorde det sammen, fordi vi har en organiseret religion.8
Hav tro på Jesus Kristus
Nogle mennesker tror på Gud og tilhører organiserede religioner, men de har ikke tro på Jesus Kristus. Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum rapporterede ved oktoberkonferencen 2020 om, at flere i de kommende årtier forventes at forlade kristendommen end at indtræde i den.9
Det er almindeligt at se opslag på de sociale medier, der nedværdiger Kristus og kristne. Vil vi vende Frelseren ryggen, fordi det ikke længere er populært at følge ham? Vil vi nægte at hejse det kristne flag, fordi det gør os til skydeskiver? Det tror jeg ikke.
En undersøgelse viste, at mens COVID-19 pandemien rasede i sommeren 2020, øgede 12 procent af ikke-sidste dages hellige familier deres religiøse udøvelse sammenlignet med 62 procent af sidste dages hellige familier, der øgede deres.10 Disse familier ved, at folks meninger ikke ændrer sandheden. Jesus Kristus er verdens Frelser. Han er kaptajn på redningsbåden. Han sagde: »Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på« (Matt 5:11).
Hjælp andre med at finde redningsbåden
Da nogle få passagerer begyndte at gå ombord på redningsbådene på Titanic, syntes andre, at de var skøre. Faktisk sejlede de første redningsbåde væk, kun halvt fyldt. Men da Titanic vippede, så folk vigtigheden af redningsbåden. Når verden vipper, begynder nogle mennesker at tænke mere på Gud, indser værdien af organiseret religion og øger deres tro på Jesus Kristus.
Tiden er ikke inde til at tage tilbage til Titanic. Nu er tiden inde til at blive i redningsbådene – Jesu Kristi Kirke – og række ud for at hjælpe andre med at finde det, de mangler.