2022
FSY 2022 – Stol på Herren
Marts 2022


FSY 2022 – Stol på Herren

FSY-programmet er til dig i aldersgruppen 14-18 år, og du bliver en af 50.000 deltagere på verdensplan. Der holdes FSY i Lund i Sverige den 4.-9. juli 2022 for Skandinavien – Danmark, Island, Norge og Sverige. FSY står for »For the Strength of Youth« og formålet er at hjælpe dig og andre unge i Kirken til virkeligt at finde styrke i Kristus.

Højdepunkterne i ugens løb vil være hjemmeaften, fester, et musikprogram, en spille- og legeaften, tjenesteprojekt, underholdning, god mad og et vidnesbyrdsmøde. Det største udbytte er nye venner, styrkede vidnesbyrd og minder for livet. Du vil komme Kristus nærmere, og du vil få venner, som tror på det samme, som dig. Tag dine venner med fra Unge Kvinder eller Unge Mænd. Også venner, der ikke er medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, er velkomne – hvis de er med på at efterleve Kirkens standarder under arrangementet.

Ungdomslederne på FSY er blevet udvalgt blandt unge voksne i hele Skandinavien, og deres opgave er at hjælpe dig til at få en vidunderlig uge. De fleste af dem har været på mission.

Hvad kommer FSY til at betyde for dig? Kom og find svar på det! Sæt kryds i kalenderen fra den 4. til 9. juli og tilmeld dig!

Her er lidt udtalelser fra tidligere deltagere og ledere på FSY:

»En af de bedste oplevelser jeg har haft.«

»FSY er en unik aktivitet, hvor både deltagere og ledere styrkes og føler Frelserens kærlighed.«

»FSY hjalp mig til at forberede mig på mission og gav mig den motivation, jeg havde brug for til at kunne tjene.«

»Man lærer ikke bare om Jesus Kristus – man lærer ham at kende.«

»Den bedste uge i mit liv.«

»Mange sjove aktiviteter.« »Jeg fik venner for livet.«

»For mig er FSY den hellige lund, hvor Herren forbereder den opvoksende slægt.«