Aldrig for sent
En historie om seminar
Min kære mand, Jan, blev medlem af Kirken som 25-årig og var nogle måneder forinden blevet gift. Han har derfor aldrig haft muligheden for at deltage i seminar eller andre af Kirkens ungdomsprogrammer.
Da han på et tidspunkt blev kaldet som rådgiver i biskoprådet i Allerød, fik han bl.a. med de unge at gøre og derved også seminar. Seminarlæreren var Richardt Andersen, og når han indimellem var forhindret, trådte Jan til. Det var morgenseminar og blev holdt på en skole i Hillerød. Dette fandt sted i et par år, og som altid, når det var omkring de unge, elskede Jan det.
Nye omgivelser
Senere flyttede vi til Roskilde Menighed, hvor Jan blev kaldet til at undervise en engelsktalende seminarklasse, hvor de ældste elever deltog, heriblandt vores egen søn, Simon.
Klassen eksisterede i ca. 2½ år, hvorefter den blev opløst – dels fordi eleverne blev færdige og andre rejste hjem (til USA).
Herefter blev Jan kaldet som lærer i den »almindelige« seminarklasse, hvor vores yngste barn – Anne-Kirstine (kaldet AK) – begyndte til seminar. Samtidig med at undervise var Jan også elev, og de to – far og datter – fortsatte sammen i 4 år.
Så en stolt seminarlærer og far og en glad elev blev begge færdige her i år og har hver modtaget et flot bevis.
Endnu et skift
Nu er vi så flyttet til Slagelse Menighed, hvor Jan skal undervise i institut, hvilket han glæder sig meget til.
Så institutelever i Slagelse – hæng bare i og lær af Jan – det er aldrig for sent.