2023
Tempelpræsidentskab fuldt
Februar 2023


Tempelpræsidentskab fuldt

Så kom der rådgivere

Efter nogen »modningstid« blev der endelig kaldet rådgivere til vores tempelpræsidentpar, præsident og søster Ottesen.

Førsterådgiverparret er gamle kendinge for os alle, nemlig præsident og søster Ravn-Petersen.

Andenrådgiverparret vil for de fleste i Danmark være et nyt bekendtskab, nemlig præsident og søster Nilsson.

Præsident og søster Ravn-Petersen

Præsident Ole Ravn-Petersen er 68 år og fra Aarhus Menighed. Han blev døbt som 16-årig i kirken på Priorvej i 1970. Han er vokset op i kirken, hvor hans mor var medlem, da han blev døbt. Han har arbejdet i 34 år i TDC.

Han har tjent om biskop og rådgiver til 4 biskopper, medlem af højrådet samt en lang række andre kaldelser.

Søster Lise Ravn-Petersen er 72 år og ligeledes fra Aarhus Menighed, hvor hun blev døbt i 1973. Hun har arbejdet laboratorietekniker på Kemisk Institut på Aarhus Universitet i 41 år.

Søster Ravn-Petersen har tjent som rådgiver i Hjælpeforeningen i såvel distrikt som stav og som hjælpeforenings- og primarypræsident samt i andre kaldelser.

De blev viet i templet i Schweiz i 1978 og har to sønner, Nikolai og Kristian, der begge tjente på mission i Utah.

Præsident og søster Nilsson

Mikael og Terez Nilsson er begge født og vokset op i Kirken i Stockholm. De har begge tjent på fuldtidsmission i England. De blev viet i templet i Stockholm i 1986. De har ni børn og 7 børnebørn.

I 1989 flyttede familien til Skåne for at præsident Nilsson kunne færdiggøre uddannelsen som landskabsingeniør.

De blev i Skåne og tilhører Lunds Menighed i Malmø Stav. I Lund drev præsident Nilsson et firma indenfor jord- og parkpleje. Søster Nilsson er uddannet musiklærer, men har mest passet den store familie. Hun har i mange år tjent som redaktør af Liahona i Sverige.

Templets betydning

Templet har altid betydet meget for begge par. Det er et specielt sted at være, hvor man kommer nærmere sine afdøde familiemedlemmer og kan vide, at de har det godt. Det er en meget dejlig følelse.

De ønsker for deres virke i templet, at mange må kunne finde glæde ved at besøge templet og ofte vende tilbage, så de kan mærke Herrens nærhed.