Budskab fra områdets ledelse
Herrens uendelige håndsrækning
Et betydningsfuldt øjeblik på min personlige rejse til Jesus Kristus kan spores tilbage til en opfordring fra præsident Henry B. Eyring1, hvor han opfordrede en forsamling til at handle.
Han sagde: »Jeg velsigner jer med, at hvis I hver dag beder om at blive vist, hvor Guds hånd har grebet ind i jeres liv den dag, velsigner jeg jer med, at I vil se, at det vil blive tilkendegivet for jer, at I vil se, at han leder og vejleder og opløfter jer, og at han kender jer.«
Denne opfordring: At »bevidst dokumentere Herrens hånd i vores liv hver dag« gav genlyd hos mig.
Jeg tog imod invitationen og købte en ny pastelblå notesbog, der ville blive en dyrebar personlig optegnelse, der fangede øjeblikke, hvor jeg så Herrens hånd i mit liv. Jeg vidste ikke, hvor afgørende denne lille pastelblå notesbog ville vise sig at være på min fortsatte rejse mod at søge Jesus Kristus.
Da jeg erindrede tidspunkter, hvor jeg har anerkendt Herrens hånd i mit liv, blev jeg mindet om en gang, da jeg var elleve år gammel. Jeg kom ud for en ulykke, der gjorde skade på min milt. Det krævede en hospitalsindlæggelse, og at jeg inden operationen ikke måtte få mad og drikke, i hvad der føltes som en evighed. Jeg husker især, at jeg en tidlig morgen var i et stort værelse og følte mig sårbar og alene. Jeg bad stille en bøn om hjælp til at lette min angst og mit ubehag.
I løbet af meget kort tid kom en sygeplejerske ind og tilbød mig en isterning pakket ind i et bomuldsgazebind, som jeg kunne suge på. Lettelsen og forfriskningen var som et luksuriøst festmåltid. Men hvad der er endnu vigtigere, er, at jeg genkendte og anerkendte Herrens hånd.
Et skriftsted i Salmernes Bog blev opfyldt i den hospitalsseng. »Jeg søgte Herren, og han svarede mig, han befriede mig for al min frygt«.2 Selvom det kan virke trivielt, blev mit forsøg på at spørge og udøve tro besvaret. Og jeg følte ikke alene fysisk lettelse, jeg følte, at HAN kendte mig.
Uden at formidle enhver oplevelse, jeg har dokumenteret i min pastelblå notesbog, kan jeg sige, at der er opstået et konsekvent mønster. Når jeg beder og tror på, at jeg vil modtage,3 og anerkende ham, bliver mit forhold til ham styrket. Dette mønster har vejledt og fortsætter med at vejlede mig gennem sygdom, prøvelser, fortvivlelse og smerte.
FSY-temaet for 20224 beskriver perfekt dette mønster. Min hustru Ailsa og jeg havde privilegiet af at være en del af FSY for Manchester og Skotland i 2022. Vi var vidne til, at dette mønster udspillede sig hos mange deltagere. En ung kvinde medbragte mange svære spørgsmål til FSY uden forventning om, at de alle ville blive besvaret. Hun fortalte med glædestårer, at alle hendes spørgsmål var blevet besvaret i løbet af denne kristuscentrerede begivenhed. Hun vidste, at han kendte hende. Denne unge kvinde er for nylig blevet kaldet til at tjene ham i Frankfurt-missionen i Tyskland.
Apostlen Peter opfordrede os til altid at: »Være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har,«5
Jeg opfordrer jer til at dokumentere Herrens hånd i jeres liv; begynd med at se tilbage, så langt tilbage I kan huske. Fortsæt med dagligt at genkende, anerkende og modtage helbredelsens mesters håndsrækning, den lysende morgenstjerne, ham, der er i alt, frem for alt, gennem alt og rundt omkring alt.6
Jeg elsker ham, jeg priser ham, jeg er afhængig af ham, for jeg kan huske utallige gange, hvor jeg fik en personlig bekræftelse på, at han kender mig og elsker mig.
I Jesu Kristi navn. Amen.