Min kval blev vendt til taknemlighed

Bobby Marion fra Pennsylvania i USA

I desperation og dyb kval anråbte jeg Herren. I sin barmhjertighed svarede han.

I september 2021 døde vores yngste søn, Joey, efter at have levet i omkring to måneder. På trods af bønner, faste, præstedømmevelsignelser og en stor indsat fra nogle af de bedste læger i verden, kunne lille Joeys legeme ikke lade, at han levede.

I de sidste øjeblikke af hans liv holdt min hustru og jeg ham. Da jeg så ham tage sine sidste åndedrag, gik alt i mig i stykker. I desperation og dyb kval råbte jeg til Herren. I sin barmhjertighed svarede han.

Straks blev min kval erstattet med en intens taknemlighed, der er svær for mig at beskrive med ord. Jeg følte mig overvældet af taknemlighed for, at Herren har givet mig en vidunderlig hustru, fire smukke børn og pagter, der binder dem til mig for evigt. Jeg følte mig som Alma den Yngre, da han oplevede en lige så intens glæde som den smerte, han tidligere havde følt (se Alma 36:20).

Da jeg varmede mig i taknemlighed til Herren, modtog jeg et dybt åndeligt indtryk. Den kval, jeg følte over min søns død, hjalp mig til at påskønne den kval, vor himmelske Fader må have følt, da hans Søn døde for mig og for resten af Guds børn for to tusinde år siden. Fordi Jesus Kristus døde for os, ved jeg, at jeg vil se min søn igen.

På min egen beskedne måde forstod jeg bedre det offer, som vor himmelske Fader og hans Søn havde ydet. Igen følte jeg mig taknemlig for Guds dybe kærlighed.

I den tid, der er gået siden vores søn døde, har jeg ofte tænkt over, hvad jeg følte den dag. Den kval, taknemlighed og de stærke åndelige indtryk har ændret mig for altid. Jeg kan virkelig vidne om, at livets prøvelser giver os erfaring og vil tjene os til bedste (se L&P 122:7), hvis vi tillader Herren at være involveret i vores liv og holder fast i vores tro på Frelseren og hans forsoning.