»Brug påsken til at erindre Frelseren«, Liahona, april 2023.
Brug påsken til at erindre Frelseren
Her er nogle daglige åndelige budskaber – forslag til skriftsteder, kunst og musik – som kan forberede jer åndeligt til påske.
For mange af os falder fejringen af Jesu fødsel ved jul os mere naturligt end at mindes hans lidelse, død og opstandelse i påsken. Julens velkendte og hyggelige traditioner begynder tidligt i december. Dog bør vi huske på, hvad præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) har undervist: »Der ville ikke være nogen jul, hvis der ikke havde været nogen påske. Jesusbarnet fra Betlehem ville blot være et barn som alle andre, hvis det ikke havde været for den forløsende Kristus i Getsemane have og på Golgata og i opstandelsens triumf.«1
Af lidt nyere dato, palmesøndag i 2021, opfordrede præsident Russell M. Nelson os til at gøre ugen op til påske mere hellig:
»Med tanke på alt det, Jesus Kristus gjorde for jer, opfordrer jeg jer til at gøre noget denne uge for at følge hans lærdomme …
Denne påske opfordrer jeg jer til at fokusere på Frelseren.«2
Følgende er nogle forslag, der kan hjælpe jer til at fokusere på Frelseren i ugen før påske. Selvom lærde både i og uden for Kirken erkender, at vi ikke altid præcist kan være vide, hvilke dage disse begivenheder fandt sted på, så er det, vi har sørget for, et dagligt åndeligt skema.3 Det giver enkeltpersoner og familier noget at studere og huske for hver dag i ugen op til påske.
Vi har afprøvet disse forslag sammen med vores egen familie i adskillige år og har fundet dem nyttige. Dette er ikke et officielt kirkeprogram, men vi føler, at bevidst forberedelse til påsken kan styrke vores tro og gøre Kristus til midtpunktet i højtiden. Kombinationen af et dagligt studium af skrifterne om den sidste uge af Frelserens liv med overvejelse, bøn, musik, kunst og meningsfulde traditioner kan blive en inspirerende personlig eller familiemæssig tradition.
Palmesøndag
Søndagen før påske indleder den sidste uge af Frelserens liv, og vi mindes Jesu indtog i Jerusalem, hvor hans tilhængere vinkede med palmegrene og erklærede ham for konge.
Som ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har bemærket: »Det er passende, at vi i løbet af ugen fra palmesøndag til påskemorgen vender vores tanker til Jesus Kristus, kilden til lys, liv og kærlighed.«4 Ved at mindes den ene gang i Jesu tjenestegerning, hvor mange anerkendte ham som den konge, han faktisk var, kan vi se frem til hans herlige andet komme, hvor han vil komme for at herske og regere over hele jorden.5
Skriftsteder
-
Indtoget i Jerusalem: Markus 11:1-10; eller Matthæus 21:1-11; Lukas 19:28-40; Johannes 12:12-19
-
Jesu første klage over Jerusalem: Lukas 19:41-44
-
Jesus og templet: Matthæus 21:12-17; eller Lukas 19:45-48
Emne til mulig drøftelse
-
Hvordan vil vi bruge denne uge til at forberede os til påske?
Kunst
-
Minerva Teichert, Kristi indtog i Jerusalem [Christ Entering Jerusalem]
-
Walter Rane, Indtoget
Musik
-
»O, kom, du konge, kom« (Salmer og sange, nr. 29)
-
»Hosianna« (Børnenes sangbog, s. 66-67)
Mandag
I Markus 11 står der, at Jesus forbandede et frugtesløst figentræ. Ved at forbinde dette mirakel med tempelrensningen kan Markus antyde afvisning af dem, der hævder at være Guds folk, men som ikke bærer frugt. Når vi reflekterer over Jesu handlinger og lærdomme i de følgende skriftsteder, forbereder vi os til at fejre hans sejr over synd og død og retter vores tanker mod hans herlige tilbagevenden og fremtidige regeringstid.
Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Vi glæder os med kristne over hele verden over hans herlige opstandelse og over vores egen lovede opstandelse. Må vi forberede os til hans komme ved at gennemgå disse storslåede hændelser igen og igen i vores sind og sammen med dem, vi elsker … Jeg vidner om, at han lever. ›O, kom, du Konge, kom‹ (Salmer og sange, nr. 21).«6
Skriftsteder
-
Forbandelsen af figentræet: Markus 11:12-14, 20-26; eller Matthæus 21:18-22
-
Tempelrensningen: Markus 11:15-19
-
Undervisning på tempelpladsen: Lukas 19:47-48
-
Forstødelsen af det ikke-troende Israel: Markus 11:27-12:12; eller Matthæus 21:23-22:15; Lukas 20:1-19
-
Timen var kommet for Jesus: Johannes 12:20-36
Emner til mulig drøftelse
-
Hvordan kan vi bære god frugt?
-
Hvordan kan vi fremhæve Jesus Kristus som verdens lys?
-
Hvad lærer tempelrensningen os om templets betydning?
Kunst
-
James Tissot, Jesus tager ud til Betania om aftenen [Jesus Goes Out to Bethany in the Evening]
-
James Tissot, Farisæerne udspørger Jesus [The Pharisees Question Jesus]
Musik
-
»O, kom, du Konge, kom«, (Salmer og sange, nr. 21)
-
»Dejlig er jorden« (Salmer og sange, nr. 49)
-
»We Love Thy House, O God« (Hymns, nr. 247)
-
»Jeg elsker Herrens tempel« (Børnenes sangbog, s. 99)
Tirsdag
Religiøse og politiske ledere i Jerusalem udspurgte Jesus og forsøgte at finde fejl hos ham. På omtrent samme tid undersøgte præsterne i templet offerlam for fejl inden den kommende påskefest. Jesus tog også nogle af sine nærmeste disciple med til Oliebjerget, hvor han profeterede om den kommende ødelæggelse af Jerusalem og de ugudeliges endeligt ved verdens ende.
Med hensyn til dommen på den dag har præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, sagt: »Hvis vi vidste, at vi ville møde Herren i morgen … hvad ville vi så gøre i dag? … Jeg vidner om, at han skal komme, som han har lovet. Og jeg beder til, at vi vil være beredte til at møde ham.«7
Skrifterne
-
Forsøg på at fange Jesus i ord: Markus 12:13-37; eller Matthæus 22:15-46; Lukas 20:20-47
-
Syv profetiske veråb: Matthæus 23:13
-
Den fattige enkes gave: Markus 12:41-44; eller Lukas 21:1-4
-
Jesu anden klage over Jerusalem: Matthæus 23:37
-
Oliebjerget: Markus 13:1-37; eller Matthæus 24-25; Lukas 21:5-38
-
Afrunding af Jesu undervisning: Lukas 21:37-38; Johannes 12:37-50
Emner til mulig drøftelse
-
Hvad lærer lignelserne om de ti brudepiger og om fårene og bukkene os om det, vi må gøre for at forberede os til det andet komme?
-
Hvordan kan vi give alt, vi har, til Herren, når vi elsker og tjener andre?
Kunst
-
Liz Lemon Swindle, Enkens skærv [The Widow’s Mite]
Musik
-
»Jehovah, Lord of Heaven and Earth« (Hymns, nr. 269)
-
»Når Jesus atter kommer her« (Børnenes sangbog, s. 46)
Onsdag
Markus 14 fortæller om Jerusalems lederes sammensværgelse mod Jesus og Judas Iskariots aftale om at forråde Frelseren. Mellem de to beretninger læser vi om den smukke scene, hvor en kvinde går ind til en fest i Betania og salver Jesus. Hun forberedte ikke alene Jesus til hans kommende begravelse, men hun syntes også at have et vidnesbyrd om, at han var den salvede konge og verdens Frelser.
Præsident Linda K. Burton, tidligere hovedpræsident for Hjælpeforeningen, har om denne kvindes handling sagt: »Må vi række ud i enighed for at hjælpe dem i nød, som vi er i stand til det og bliver inspireret til det. Måske vil det så kunne blive sagt om os, som Frelseren sagde om den kære søster, der betjente ham: ›Hun har gjort en god gerning … Hun har gjort, hvad hun kunne‹ (Mark 14:6, 8).«8
Skrifterne
-
Rænkespillet om at slå Jesus ihjel: Markus 14:1-2; eller Matthæus 26:1-5; Lukas 22:1-2
-
En unavngiven kvinde salver Jesus: Markus 14:3-9; eller Matthæus 26:6-13
-
Judas aftaler at forråde Jesus: Markus 14:10-11; eller Matthæus 26:14-16; Lukas 22:3-6
Emner til mulig drøftelse
-
Hvordan kan vi forblive trofaste mod Frelseren på trods af verdens modstand?
-
Hvad kan vi gøre for at tjene andre på små, meningsfulde måder?
Musik
-
»O kærlighed, det største bud« (Salmer og sange, nr. 191). Denne salme indeholder de smukke linjer: »O kærlighed, som rækker hånd,/ som knytter stærke hjertebånd/ og fylder mig med fredens ånd!/ Kom, fyld min sjæl i dag.« Denne salmes henvisning til kærlighed »som det største bud« og »som selv i modgang holder ud« står i modsætning til Judas, der vendte sin ven ryggen den aften.
Kunst
-
James Tissot, Jødernes sammensværgelse [Conspiracy of the Jews]
-
James Tissot, Måltidet i farisæerens hus [The Meal in the House of the Pharisee]
Torsdag
Aftenen før Jesus blev korsfæstet, spiste han et sidste måltid med sine disciple. Ved dette måltid indstiftede han nadveren, vaskede sine venners fødder og kom med sine sidste belæringer. Dernæst bad han i Getsemane have inderligt til Faderen, underkastede sig Faderens vilje og påtog sig vores synder, skrøbeligheder, smerter og sorger. Da Jesus var blevet forrådt af Judas Iskariot og forladt af sine venner, blev han arresteret og ført til højpræsten og andre jødiske ledere, hvor han blev forhørt og mishandlet.
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har kaldt det »den mest ensomme rejse, der nogensinde er foretaget«,9 og [tidligere] bemærket, at »timerne, der lå umiddelbart forude ville forandre hele den menneskelige historie … Timen for sonofferet var kommet. Guds egen Søn, hans enbårne Søn i kødet, skulle snart blive verdens Frelser«.10
Skriftsteder
-
Nadveren: Markus 14:12-31; eller Matthæus 26:17-35; Lukas 22:7-38; Johannes 13:1-30; sml. 1 Korintherbrev 11:23-26
-
De sidste belærende ord: Johannes 13:31-17:26
-
Jesus i Getsemane: Markus 14:32-42; eller Matthæus 26:36-47; Lukas 22:39-46; Johannes 18:1
-
Forræderi og anholdelse af Jesus: Markus 14:43-52; eller Matthæus 26:47-56; Lukas 22:47-53; Johannes 18:2-11
-
Jesus for de jødiske myndigheder: Markus 14:43-65; eller Matthæus 26:57-68; Lukas 22:54-71; Johannes 18:12-28
Emner til mulig drøftelse
-
Hvilke velsignelser modtager vi ved at tage nadveren hver uge? Hvad symboliserer brødet og vandet i dag?
-
Bær jeres vidnesbyrd om Kristi forsoning for hinanden (I kan også læse Alma 7:11-13 eller L&P 19:15-20).
Kunst
-
Carl Bloch, Peters fornægtelse
-
Walter Rane, Gør dette til ihukommelse af mig [This Do in Remembrance of Me]
Musik
-
En yndlings nadversalme (se Salmer og sange)
-
J.S. Bachs Matthäus-passion sats 9-38
-
Kristus på Oliebjerget opus 85, af Ludwig van Beethoven
Fredag
På den sidste dag i Jesu jordiske liv blev han afhørt, forhørt, hånet, misbrugt og dømt til korsfæstelse. På korset fuldførte Jesus sit sonoffer og nedlagde sit liv for os alle. Til sidst blev han stedt til hvile i en grav, som Josef fra Arimatæa stillede til rådighed.
Om disse begivenheder har præsident M. Russell Ballard, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, sagt: »Ingen havde magt til at tage Frelserens liv fra ham … Han overgav sig til plage, ydmygelse, lidelse og til sidst korsfæstelse på grund af sin store kærlighed til menneskenes børn (se 1 Ne 19:9-10).«11
Skriftsteder
-
Jesus i romernes hænder: Markus 15:1-20; eller Matthæus 27:1-31; Lukas 23:1-25; Johannes 18:29-19:16
-
Jesus korsfæstes: Markus 15:21-32; eller Matthæus 27:32-44; Lukas 23:26-43; Johannes 19:17-24
-
Jesu sidste stund og ord i jordelivet: Markus 15:33-36; eller Matthæus 27:45-49; Lukas 23:44; Johannes 19:25-29
-
Jesu død og begravelse: Markus 15:37-47; eller Matthæus 27:50-66; Lukas 23:45-56; Johannes 19:30-42
Emner til mulig drøftelse
-
Vores oplevelse af påsken formes af, hvordan vi erindrer Frelserens korsfæstelse. Der kan gøres meget for at sætte tonen ved den kunst, der vises, og den musik, der spilles i vores hjem i de dage. Selvom sidste dages hellige normalt ikke viser mange billeder af Kristi lidelse eller korsfæstelse, er det dage, hvor det kan være passende at vise en sådan kunst. Vi dvæler ikke ved Frelserens død eller den grusomme måde han døde på. I stedet fejrer vi hans sejr over døden.
Kunst
-
Antonio Ciseri, Ecce Homo
-
Enhver af disse scener, som James Tissot har skildret med stor kraft
-
Gengivelser af korsfæstelsen som dem af Carl Bloch, Harry Anderson eller J. Kirk Richards
Musik
-
Sats 39-68 af J.S. Bachs Matthäus-passion eller hele Johannespassionen
-
Del 2 af Händels oratorium Messias
-
Satser af The Redeemer af komponisten Robert Cundick, der er sidste dages hellig
-
»O Savior, Thou Who Wearest a Crown« (Hymns, nr. 197)
-
»På Golgata« (Salmer og sange, nr. 107)
-
»Vor Frelser sig til korset gav« (Salmer og sange, nr. 112)
-
»Et grønklædt højdedrag« (Salmer og sange, nr. 115)
Video
-
Besøg BibleVideos.org for at se skildringer af den sidste dag i Jesu liv, deriblandt hans rettergang og korsfæstelse.
Lørdag
Mens Jesu legeme lå i graven, var hans ånd i paradis. Der organiserede han de retfærdiges ånder til at missionere blandt de døde. Med tempeltjeneste, gør det frelse muligt for dem, der ikke har mulighed for at tage imod evangeliet i dette liv (se L&P 138).
Når vi udfører slægtsforskning og tempeltjeneste, slutter vi os til Kristus i hans frelsende værk. Præsident Hinckley sagde: »Det, som foregår i Herrens hus … kommer nærmere ånden i Herrens store offer end nogen anden aktivitet, som jeg kender til. Hvorfor? Fordi det udføres af dem, der frit giver af deres tid og midler uden nogen forventning om tak eller belønning, for at gøre det for andre, som de ikke selv kan gøre.«12
Skriftsteder
-
En vagt placeres ved graven: Matthæus 27:62-66
-
Symbolikken i de ødelæggelser og det mørke, der dækkede den nye verden ved Jesu død: 3 Nefi 8-10
-
Jesus vidner om sin død og opstandelse: 3 Nefi 9:14-22
-
Jesus går til åndeverdenen og organiserer sit værk der: 1 Peter 3:18-19; 4:6; Lære og Pagter 138
Emner til mulig drøftelse
-
Hvordan reddede Jesu Kristi død og opstandelse os fra et symbolsk mørke, som svarer til det mørke, folket i den nye verden oplevede?
-
Hvad lavede Frelseren i åndeverdenen, mens hans legeme lå i graven?
-
Hvilke planer kan vi lægge for at udføre slægtsforskning og komme i templet?
Kunst
-
James Tissot, Vågen over graven [The Watch over the Tomb]
Musik
-
Satser af The Redeemer af Robert Cundick, sidste dages hellig komponist
-
Requiem af Mack Wilberg, sidste dages hellig komponist
Påskesøndag
At studere beretningerne om opstandelsen i evangelierne, synge påskesalmer i kirken og nyde vores forskellige påsketraditioner er dyrebare måder at fejre Jesu sejr over døden og miraklet ved den tomme grav på.
Præsident Howard W. Hunter (1907-1995) vidnede: »Denne smukke og hellige påskeweekend vil ingen lære være emne for flere taler eller genstand for større pris end læren om Herren, Jesu Kristi forsonende offer og bogstavelige opstandelse. Og således bør det være i påsken og på enhver anden tid af året, for ingen kristen, kanoniseret lære, er vigtigere for hele menneskeheden end læren om Guds Søns opstandelse. Gennem ham vil alle mennesker – mænd, kvinder og børn, der nogensinde har været, eller vil blive født i denne verden – få del i opstandelsen.«13
Skriftsteder
-
Kvinderne og den tomme grav: Markus 16:1-8 eller Matthæus 28:1-10; Lukas 24:1-11
-
Maria Magdalene, Peter og den elskede discipel ved graven: Lukas 24:12; Johannes 20:1-10
-
Maria Magdalene og den opstandne Herre: Markus 16:9-11 eller Johannes 20:11-18
-
De to disciple på vejen til Emmaus: Lukas 24:13-35 eller Markus 16:12-13
-
Første tilsynekomst for disciplene i Jerusalem: Lukas 24:36-48 eller Markus 16:14; Johannes 20:20-25
-
Den vantro Thomas: Johannes 20:26-29
-
Formålet med evangeliet: Johannes 20:30-31
Aktiviteter
-
Saml jer med jeres kære til en familieandagt og et særligt helligdagsmåltid.
-
Bed en familiebøn og bær vidnesbyrd om opstandelsen.
-
Gå i kirke og tag del i nadveren.
Kunst
-
Minerva Teichert, Rør mig ikke [Touch me not]
-
Harry Anderson, Se mine hænder og fødder [Behold My Hands and My Feet]
Musik
-
»Kristus dødens lænker brød« (Salmer og sange, nr. 122)
-
»Jesus Kristus er opstanden« (Salmer og sange, nr. 121)
-
Del 3 af Händels oratorium Messias
Vi håber, at disse forslag vil hjælpe jer til at bruge ugen før påske til at mindes Jesu liv, død og opstandelse. Ligesom det at bruge skrifterne, kunst og musik op til jul kan være med til at gøre Kristus til midtpunktet for den højtid, kan det at gøre det i påsken hjælpe os til at huske ham og styrke vores tro på ham.