Hvorfor indekserede jeg de sværeste navne?

Meyker Widmen Mayta Perch er fra Tacna i Peru

Jeg begyndte at græde, da jeg begyndte at forstå den evige betydning af det arbejde, jeg udførte.

Efter generalkonferencen for nogle få år siden følte min hustru, Yenifer, og jeg, at vi var nødt til at foretage nogle ændringer i vores liv som disciple. Vi følte os tilskyndet til at gøre mere, end vi gjorde. Vi havde ikke blot brug for olie på vores lamper – vi havde brug for mere olie.

Et af de relaterede mål, jeg satte for mig selv, var at tjene mere. Jeg besluttede mig for at lave slægtsforskning, herunder indeksering.

Da jeg begyndte, fandt jeg hurtigt ud af, at de ældste optegnelser, som er de sværeste at læse og forstå, også er de sværeste at indeksere. Men jeg kan godt lide udfordringer, så jeg valgte at begynde med gamle optegnelser.

Det tog dog ikke lang tid, før jeg spekulerede på, hvorfor jeg mon indekserede svære optegnelser, når jeg kunne indeksere flere bundter af navne, hvis jeg indekserede nyere og mere letlæselige optegnelser. Mens jeg prøvede at læse og forstå nogle svære ægteskabsoptegnelser, fik jeg hovedpine.

»Hvorfor laver jeg de sværeste optegnelser?« spurgte jeg mig selv.

Næsten med det samme følte jeg en sagte stemme sige: »Tak.«

Nogle få sekunder senere ringede Yenifer til mig på min mobiltelefon for at høre, hvordan det gik med min indeksering.

»Hvad indekserer du nu?« spurgte hun.

»Jeg laver de ældste optegnelser,« svarede jeg.

»Du ved, at det er de sværeste,« sagde hun. »Hvorfor gør du det?«

I det øjeblik oplevede jeg igen en følelse af taknemlighed. De mennesker, hvis navne jeg indekserede, havde ventet mere end tusind år på, at deres tempelordinancer skulle udføres. Ligesom jeg er glad, fordi jeg har modtaget mine frelsende ordinancer i templet, ønsker de også at blive lykkelige ved at modtage deres. Indeksering af navne gør det muligt, fordi det hjælper folk til at søge efter deres forfædre online. Indeksering er det første trin i forberedelsen af navne til templet.

Jeg begyndte at græde, da jeg forstod den evige betydning af det arbejde, jeg udførte. Mange mennesker har ventet længe på deres tempelvelsignelser. Jeg ved, at vi er nødt til at hjælpe dem, uanset hvor svært arbejdet er.