2023
Ny national formidler
December 2023


Ny national formidler

Nødvendigt skifte

Da bror Eilif Rosenkilde blev til præsident Rosenkilde ved sit kald som rådgiver i stavspræsidentskabet i Københavns Stav, blev kaldelsen som national formidler ledig.

Kaldet til denne meget vigtige kaldelse er nu tilfaldet bror Lasse Nielsen Ilskov. Området hed tidligere Public Affairs, men kirken er nu begyndt at kalde det Communications.

Lidt om Lasse:

Lasse er 43 år, født og opvokset i kirken. Han er søn af Anne Marie Ilskov og Niels Erik Ilskov Nielsen og har 3 brødre.

Han har været gift med Susanne Margrethe Jakobsen Ilskov siden foråret 2019. Susanne har 3 børn fra tidigere ægteskab. Sammen har de Adam på knapt 2 år.

De hører til Odense 2. menighed, hvor Susanne har en lejlighed, men Lasse har købt hus i Endrup udenfor Esbjerg, hvor han arbejder.

Lasse arbejder på 20. år på TV-stationen FamilieKanalen, der blev startet af kirkemedlemmer i 2003, en TV-station, der forsøger at værne om de traditionelle kerneværdier i stærke og gode familier.

Lasse fortæller:

Jeg har været medieansvarlig i Public Affairs i 12 år og kender derfor organisationen ganske godt.

Da jeg blev kaldet til at tjene under Martin Stokholm, var der medlemmer af Public Affairs i hver eneste menighed i hele landet.

Det har der ikke været i mange år, men det skal vi tilbage til igen. Der vil i de kommende måneder blive kaldet en regional formidler i alle menighederne, hvis hovedopgave bliver at samle og dele information om hvad der sker i den lokale menigheds område

Lokalsiderne i Liahona ønsker hjerteligt tillykke og ser frem til udviklingen