»Pagter og ordinancer«, Emner og spørgsmål, 2023
Vejledning til studium af evangeliet
Pagter og ordinancer
Afgørende pagter og ordinancer hjælper os på stien til ophøjelse og evigt liv
Med nutidens teknologi kan vi hurtigt finde detaljerede instruktioner og kort, der kan hjælpe os til at komme derhen, hvor vi vil hen. Jesu Kristi gengivne evangelium er vores kort og detaljerede instruktion til både at finde mening i dette liv såvel som evigt liv i den kommende verden. Når vi vælger at følge Kristus og efterleve evangeliet, tilbyder Gud os hellige pagter og frelsens og ophøjelsens ordinancer, som forbinder os til ham og leder os på den sti, der fører til evigt liv.
Afsnit 1
Pagtsstien fører jer til evigt liv
Hvis I forestiller jer, at jeres liv er en rejse tilbage til Gud, så er det at indgå pagter og modtage ordinancer ligesom at følge vejskilte på den sti, der fører til evigt liv (se L&P 14:7). Det er vigtige trin i jeres indsats for at komme til Jesus Kristus, hvis hjælp I behøver for at udvikle jer på stien (se 2 Ne 9:41). I Kirken omtaler vi sommetider dette som »pagtsstien«, som en metafor for efterlevelse af Jesu Kristi evangelium. At se på evangeliet som en sti fremhæver vigtigheden af at indgå og holde pagter og modtage ordinancer, når vi udvikler os mod evigt liv hos vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
At blive på pagtsstien vil give jer sikkerhed, fred og varig glæde. Det vil give jer styrke i svære tider. Præsident Russell M. Nelson har lovet: »Nu siger jeg til alle medlemmer af Kirken: Bliv på pagtens sti. Jeres forpligtelse til at følge Frelseren ved at indgå pagter med ham og derefter holde disse pagter vil åbne døren til enhver åndelig velsignelse og privilegium, der er tilgængelig for mænd, kvinder og børn overalt.«
Noget at tænke over
-
Den opstandne Frelser opfordrede folket, der var forsamlet ved templet i Overflod, til at komme til sig (se 3 Ne 11:14-17). Se videoen »Covenants and Ordinances« (1:37) og lyt til, hvad ældste David A. Bednar lærer os om, hvordan pagter og ordinancer hjælper os til at komme til Jesus Kristus. Hvilke velsignelser får de, der værdigt indgår pagter med Gud og modtager hans ordinancer?
-
Profeten Lehi nedskrev en drøm, hvor han så en sti, der førte til livets træ. Læs 1 Ne 8:19-24, 30. Hvad kan vi lære af dette skriftsted om vigtigheden af at blive på pagtens sti? Hvilken indsats har I gjort for at blive på pagtsstien? Hvordan kan omvendelse hjælpe jer til at forblive midt på Guds sti?
Aktiviteter til at lære med andre
-
Gennem Helligåndsgaven kan pagtsmagere få guddommelig hjælp til at blive pagtsholdere. Se »The Covenant Path« (2:30). Tal om de måder, hvorpå man holder pagter, som ældste D. Todd Christofferson fremhæver i denne video. Hvad er nogle af velsignelserne ved at følge pagtsstien?
-
Overvej at få medlemmerne af jeres gruppe til at studere artiklen »Why Ordinances and Covenants Matter«. Bed gruppens medlemmer om at finde frem til den vigtige rolle, som Herrens hus spiller i vores bestræbelser på at følge og blive på pagtsstien.
Lær mere
-
2 Nefi 31:17-20; 33:9; Helaman 3:27-30; Lære og Pagter 84:20-21; Trosartiklerne 1:3
-
Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 1.3.2, 3.5.1, 3.5.2, Evangelisk Bibliotek
-
D. Todd Christofferson, »Hvorfor pagtsstien«, Liahona, maj 2021, s. 116-119
-
Randy D. Funk, »Pagter, ordinancer og velsignelser«, Liahona, sep. 2021, s. 30-35
-
»Why Ordinances and Covenants Matter«, ChurchofJesusChrist.org.
Afsnit 2
Gud opfordrer jer til at binde jer til Jesus Kristus gennem pagter
At indgå og holde hellige pagter binder jer til Herren Jesus Kristus (se L&P 35:24). Præsident Russell M. Nelson har forklaret: »At indgå et pagtsforhold med Gud binder os til ham på en måde, som gør alt i livet lettere«. Misforstå mig nu ikke: Jeg sagde ikke, at indgåelse af pagter gør livet let … Men ved at knytte jer til Frelseren, betyder det, at I har adgang til hans styrke og forløsende kraft.«
Alt i Jesu Kristi evangelium er udformet for at forberede jer til at følge ham og blive mere som ham. Ældste David A. Bednar har sagt: »Pagter og ordinancer er byggeklodser, der gør os i stand til at bygge vores liv på ›klippen, vor forløser‹ [Hel 5:12] og hans forsoning.« Når I stræber efter at holde ud til enden ved at holde jeres pagter, vil I modtage den frelse og forløsning, som Jesus Kristus tilbyder (se Omni 1:26).
Noget at tænke over
-
Selvom de ordinancer, vi modtager, er forskellige, har de alle en ting til fælles – de hjælper os til at komme Jesus Kristus nærmere og få adgang til hans kraft. Nogle præstedømmeordinancer i Kirken hjælper os til at komme Jesus Kristus nærmere, men betragtes ikke som afgørende for frelse og evigt liv (såsom navngivning og velsignelse af børn, indvielse af olie eller indvielse af grave).
Andre ordinancer er nødvendige for vores frelse og ophøjelse (dåb, bekræftelse og modtagelse af Helligåndsgaven, ordination til Det Melkisedekske Præstedømme for mænd, tempelbegavelsen og tempelbesegling til en ægtefælle). Hvordan kan det gøre jer i stand til at måle jeres fremgang på pagtens sti, at I lærer om disse afgørende ordinancer og de tilhørende pagter?
Aktivitet til at lære med andre
-
Profeten Abraham fra Det Gamle Testamente er et eksempel på en person, der trofast indgik og holdt pagter med Gud. Se videoen »Elder Nelson Talks about Covenants« (4:45), og lyt efter de velsignelser, Gud lovede Abraham. Hvilke af disse lovede velsignelser er tilgængelige for kirkens medlemmer i dag? Hvordan hjælper disse pagtsvelsignelser os til bedre at forstå vor himmelske Faders kærlige plan for sine børn?
Lær mere
-
1 Nefi 17:40; Alma 13:16; 3 Nefi 20:24-26; Lære og Pagter 43:9; 82:15
-
Russell M. Nelson, »Overvind verden og find hvile«, Liahona, nov. 2022, s. 95-98
-
David A. Bednar, »Men vi ænsede dem ikke«, Liahona, maj 2022, s. 14-16
-
David A. Bednar, »Bundet til Frelseren gennem pagter«, Til styrke for de unge, feb. 2022, s. 3-5
-
Dale G. Renlund, »Få adgang til Guds kraft gennem pagter«, Liahona, maj 2023, s. 35-37