Hjælpekilder til familien
Underviserens Retningslinjer


Underviserens Retningslinjer

Ægteskabet og familien er indstiftet af Gud (se L&P 49:15). Det Første Præsidentskab har udtalt følgende angående ægteskabet og familien: »Ægtemand og hustru har et stort ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden og for deres børn. ›[Børn] er en gave fra Herren‹ (Sl 127:3). Forældre har en hellig pligt til at opdrage deres børn i kærlighed og retskaffenhed, til at sørge for deres fysiske og åndelige behov, til at lære dem at elske og tjene hinanden, til at overholde Guds befalinger samt til at være lovlydige samfundsborgere, uanset hvor de bor. Ægtemand og hustru – mødre og fædre – vil over for Gud blive holdt ansvarlige for udførelsen af disse forpligtelser.«1

I disse sidste dage er stærke og stabile familier nødvendige for at modstå de fristelser og udfordringer, som forældre og børn står overfor. Om vor tid har præsident Gordon B. Hinckley sagt: »Familien falder fra hinanden overalt i verden. De gamle bånd, der bandt far og mor og børn, brydes overalt … Hjerter knuses, børn græder. Kan vi ikke gøre det bedre? Selvfølgelig kan vi det.«2

Dette kursus er blevet udarbejdet som svar på et behov for bedre forældreomsorg og stærkere familier. Det indeholder evangeliske lærdomme og færdigheder inden for forældreomsorg for at hjælpe fædre og mødre med at opdrage deres børn. Når forældre lærer og bønsomt anvender de evangeliske lærdomme og færdigheder samt former et fællesskab med Gud i at opdrage hans børn, vil han velsigne og hjælpe dem i deres bestræbelser (se 3 Ne 18:20–21).

Anvend denne vejledning i forbindelse med kildematerialet til forældre. Den giver yderligere oplysninger for at hjælpe dig med at lede klasserne på vellykket vis.

Adskillige forslag i denne præsentation til underviserens vejledning og i tillægget er blevet tilpasset fra Principles of Parenting, en vejledning, der er skrevet af H. Wallace Goddard og udgivet af Alabama Cooperative Extension Service.3

Anvendelse af kurset

Kurset bør typisk tilpasses grupper på 20 eller færre, og undervises af professionelle fra SDH-familietjeneste eller frivillige i menigheder og stave. Et kursus strækker sig typisk over 9 til 12 lektioner. Lektionerne er normalt af 1½ times varighed. Styrk familien: Kildemateriale til forældre omfatter ni emner, som kan anvendes på gruppemøder. Selvom du udvælger de emner, som du mener imødekommer gruppens behov bedst, bør du begynde med at undervise i lektion 1: »Principper og metoder for opdragelse.« Nogle emner kan kræve to eller flere lektioner for at gennemgå dem fyldestgørende.

Overvej følgende forslag til anvendelse af kurset:

  • Følg afdelingens retningslinjer for gruppegebyr, når kurset sponseres af en afdeling i SDH-familietjeneste. Når kurset sponseres af en stav eller menighed, bør deltagerne kun opkræves materialeomkostninger. Deltagerne bør betale gebyret til underviseren i begyndelsen af kurset for at anspore til tilstedeværelse.

  • Tilskynd ægtepar at deltage sammen, når det er muligt. De principper, som de lærer, virker bedst, når begge forældre forstår og anvender dem. Disse principper kan forårsage splittelse, hvis den ene ikke er involveret eller ikke støtter op om det. Når kun en forælder har mulighed for at deltage, så forsøg at sikre, at den forælder, der ikke deltager, støtter op om ægtefællens engagement i kurset og er modtagelig over for ny viden som forælder.

  • Hold dig ajour med hver deltagers fremmøde ved at føre protokol, hver gang I mødes (se s. 102 i tillægget).

  • Kontakt den nærmeste afdeling i SDH-familietjeneste, hvis du har spørgsmål vedrørende kurset. Afdelingernes beliggenhed og telefonnummer kan ses på www.ldsfamilyservices.org.

Bekendtgørelse af kurset

Når du informerer om kurset, beskriver du de fordele, som forældrene kan opnå ved at deltage. En liste over fordelene ved at lære om principper og færdigheder som forældre – fx større enighed og bedre kommunikation i familien eller en bedre måde at løse konflikter på uden vrede – vil motivere forældrene til at deltage mere end en liste over de emner, som skal drøftes.

Forældrene bliver undervist i, hvordan de lytter til deres børn på måder, der indbyder børnene til at fortælle om deres følelser. De bliver undervist i, hvordan de bedst kan give udtryk for deres egne følelser, selv når de er frustrerede over deres børn. Forældre lærer også, hvordan de underviser deres børn i ansvarlig adfærd, konfliktløsning, at fremme tillid og sund udvikling. De lærer, hvordan man anvender disciplinære metoder, som vil hjælpe deres sønner og døtre med at lære at opføre sig ansvarligt. De får en større påskønnelse af den evige betydning af familieforhold, og hvad det betyder at være vellykkede som forældre.

Forældre, der anvender de principper og færdigheder, som dette kursus underviser i, skaber en bedre atmosfære i hjemmet, hvor Herrens Ånd kan dvæle. De vil få lykkeligere og mere harmoniske forhold.

Overvej at anvende oplysningsarket på s. 100 i tillægget til at komme med oplysninger om kurset.

Kvalifikationer for at undervise i dette kursus

Enhver voksen, der har udviklet gode færdigheder omkring parforhold, og som er kyndig i børneopdragelse, kan undervise i dette kursus. Nogle nøgler til effektiv undervisning omfatter følsomhed over for andre og påskønnelse af familielivets hellighed.

Den vigtigste kvalifikation for at undervise i dette kursus er din personlige forberedelse til at modtage Helligåndens vejledning. Herren har sagt: »Ånden skal gives jer ved troens bøn; og hvis I ikke modtager Ånden, skal I ikke undervise« (L&P 42:14). De fleste mennesker har haft oplevelsen af at famle sig frem gennem en lektion, hvor tankerne forekommer usammenhængende og budskabet går tabt hos uinteresserede tilhørere. Sammenlign disse oplevelser med tidspunkter, hvor Ånden har været til stede, hvor oplysninger og indtryk faldt én på sinde, og hvor ord flød lettere og Ånden kommunikerede sandhed til hjertet og sindet hos andre.

Effektiv undervisning

Du vil være mest effektiv som underviser, når du søger inspiration og medbringer din egen viden, dine egne ideer og erfaringer samt din egen personlighed til klassen. Tag dig tid til at tænke over dit liv og overvej, hvordan du kan bruge dine erfaringer i undervisningen og understøtte kursets temaer. Læg din sjæl i undervisningen, så vil du finde stor glæde i samspillet med klassedeltagerne.

Hver deltagers righoldige erfaring er et stort aktiv for dig, når du underviser i dette kursus. Erkend hver forælders ansvar for sin familie og fortæl om din viden og ekspertise, efterhånden som Ånden vejleder dig til det. Du bør også forstå, at dit ansvar er at åbne døre for nye muligheder, ikke at diktere kursusdeltagerne. Hver klasse udgør en fælles indsats, hvor du og dine klassedeltagere udveksler ideer og indsigt og tilbyder støtte.

Efterhånden som du deler ud af din viden, dine oplevelser og din indsigt, opmuntrer du klassedeltagerne til at tænke over deres egne oplevelser og stærke sider. Hjælp dem til at finde principper, der kan hjælpe dem til at gøre fremskridt, og giv dem opmuntring, efterhånden som de udvikler færdigheder til at anvende disse principper. Når du udøver de samme færdigheder, udvikler du dine evner som underviser.

Du kan tilrettelægge din præsentation ved at overveje, hvad de enkelte klassedeltagere har brug for at lære om det emne, som du underviser i. Prøv at spørge dig selv: »Hvad har klassedeltagerne brug for at lære i dag?« Du kommer sandsynligvis frem til den overordnede idé. Overvej dernæst, hvilke underbyggende ideer, der vil hjælpe dine klassedeltagere til at forstå den overordnede idé. Når først du har fundet frem til det overordnede tema og nogle underbyggende ideer, kan du beslutte dig for den bedste måde at fremlægge dem på. Følgende undervisningsstrategier kan være en hjælp for dig i din planlægning.

Anvend historier til at illustrere et princip

Som indledning til en lektion kan du skrive hovedtanken eller princippet op på tavlen og derefter fortælle en historie, der illustrerer den. Historier er gode, fordi de kan røre hjertet samt ændre liv, og de kan illustrere abstrakte begreber og lette forståelsen af dem. Livet består af historier, og folk husker nemmere historier og de principper, de illustrerer.

Frelseren underviste med kraft ved brug af historier. Prøv at fortælle historierne så kort og enkelt som muligt. Vær forsigtig med at fortælle for mange personlige beretninger. De kan overskride din families privatliv og også støde andre.

Klassedeltagerne kan have vanskeligt ved at forholde sig til personlige beretninger, hvis din familie virker for perfekt. For mange af den slags historier kan tage modet fra klassedeltagerne i deres egne bestræbelser på at ændre sig. Hvis det synes passende, kan du fortælle om udfordringer, du har stået over for og kampe, du har haft såvel som succeshistorier. Når du fortæller disse beretninger, kan du forklare, hvad du har lært af disse oplevelser. Vær positiv og forklar, hvad du har gjort for at forbedre dig. Hvis dine beretninger afdækker for mange problemer, kan du miste troværdighed, og deltagerne får måske den tanke, at de principper, du underviser i, ikke virker.

Rollespil

Når du har lært klassedeltagerne, hvordan et princip anvendes, kan du understrege princippet gennem et rollespil. Det bedste rollespil forekommer oftest, når du begynder med at sige: »Hvad plejer der at ske i denne situation?« Lad nogen agere situationen. Klassedeltagerne kan dernæst drøfte de fejltagelser, som forældre begår i disse situationer. Efter samtalen kan du sige: »Lad os spille situationen igen og denne gang anvende det princip, vi har talt om. Så kan vi se, hvad der virkede, og hvad der kan gøres bedre.«

Denne undervisningsmetode er ofte en effektiv måde at hjælpe forældre med at lære principper og ændre deres adfærd på.

  • Undervis i et princip samt hvordan det kan anvendes i en forældresituation.

  • Bed nogen om at opføre et rollespil over en typisk adfærd.

  • Tal om rollespillet, og hvordan forældre kan anvende princippet i denne situation og i andre lignende situationer.

  • Bed nogen om at opføre et rollespil over, hvordan princippet kan anvendes bedre.

  • Tal om rollespillet, og hvordan den forældremæssige tilgang kan forbedres.

  • Fortsæt processen med rollespil og samtaler, indtil deltagerne er fortrolige med effektive måder at anvende princippet på.4

Man skal ikke forvente, at deltagerne fremfører situationen fejlfrit. De opdager måske, at de gør noget godt, men har brug for forbedring på andre områder. De indser måske også, at de ikke behøver at blive fuldkomne lige med det samme. De kan forbedre sig med tiden. Når du observerer noget, de gør godt, kan du fremhæve deres stærke sider. Andre klassedeltagere ønsker måske at opføre et rollespil over den samme situation, efterhånden som lektionen skrider frem, eller måske ønsker de at lave deres eget rollespil. Deltagerne kan fortsætte med at øve sig i at anvende et princip, indtil de forstår de færdigheder, de har brug for at lære.

Hvis klassedeltagerne virker utrygge ved rollespil, kan du involvere dem i en samtale om, hvordan man kan anvende princippet i forskellige situationer, enten i personlige situationer eller i situationer, der inddrager ægtepar, som de kender (uden at røbe genkendelige oplysninger eller forfalde til sladder).

Opfordring til og vejledning i gruppesamtale

Gruppesamtale er et værdifuldt undervisningsredskab. Når du opfordrer til samtale, viser du, at du påskønner andres indsigt og erfaring, og at du ikke føler, at du er nødt til at kende alle svarene på hvert eneste problem. Du viser også, at udfordringer kan løses på mange måder. Stol på Åndens hjælp i din undervisning og anerkend, at Ånden også inspirerer andre. Bed klassedeltagerne om deres forslag. De vil få gavn af at høre flere forskellige forslag.

Nogle klassedeltagere føler sig straks trygge nok til at deltage i klassesamtaler. Andre er mere reserverede og er ikke tilbøjelige til at komme med deres meninger og indsigt. Kurset vil være til størst gavn for personer, der har mulighed for at deltage. Andre klassedeltagere nyder også godt af deres indsigt. Skab et trygt miljø i klassen ved at vise respekt for alle klassedeltagere. Vis, at du påskønner hver enkelt persons mening og erfaring, og tillad ikke nogen at lave sjov med andres bemærkninger.

Følgende retningslinjer vil hjælpe dig til at opfordre til og vejlede i gruppedeltagelse og vil gøre klassemiljøet rart for klassedeltagerne.

  1. Fastlæg klare retningslinjer for at hjælpe hver person til at føle sig tryg ved at deltage. Medtag følgende:

    • Fortrolighed. Personlige oplysninger fortalt i klassen, forbliver i klassen.

    • Korthed. Bemærkninger fra klassedeltagerne bør være korte.

    • Balance. Klassedeltagerne må tale så ofte de vil, så længe de lader andre deltagere have den samme mulighed.

    • Tålmodighed og venlighed. Deltagerne skal have tid til at lære og indarbejde nye færdigheder. Forældre bør være tålmodige og venlige over for hinanden og sig selv.

    • Opmuntring. Klassedeltagerne bør opmuntre hinanden, når de anvender viden fra kurset i hjemmet.

    • Tilgivelse. Alle begår fejl, selv efter at være blevet undervist i nye måder at gøre ting på. Hver deltager har behov for at forstå betydningen af at tilgive sig selv og andre.*

  2. Stil spørgsmål, der opfordrer til meningsudveksling frem for et enkelt korrekt svar. Fx kan du spørge: »Hvad synes I, nogle af de vigtigste kvaliteter hos en god far eller mor er?« i stedet for »Hvad er den vigtigste kvalitet …?« Folk er mere villige til at komme med forslag, når de ved, at du ikke kun leder efter et svar.

  3. Respektér alles bemærkninger. Overvej at skrive et kort sammendrag af hver bemærkning på tavlen, så du derved viser, at du anerkender det, der blev sagt. Søg mulighederne for at give oprigtige komplimenter som fx: »Det er en glimrende idé.« Tak dem, der kommer med bemærkninger, selvom bemærkningen kan være tvivlsom.

  4. Ret taktfuldt spørgsmål til andre, når en person har tendens til at dominere en samtale. Denne omdirigering er ikke altid nem, fordi nogle deltagere i udstrakt grad ønsker at tale om de problemer, som de står overfor. Selvom deres hensigt kan være god, bør du ikke lade dem bruge den nødvendige undervisningstid eller fratage andre forældre muligheden for at fortælle om deres oplevelser. Lyt opmærksomt og anerkend følelser, men flyt fokus hen på andre gruppedeltagere. Du kan fx sige noget lig dette: »Det lyder, som om det virkelig har været en udfordring for dig. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan de principper og færdigheder, du lærer i løbet af dette kursus, hjælper dig. Hvem ellers har en situation eller udfordring, de vil dele med os?« eller »Du har rejst nogle svære spørgsmål, som vil blive taget op i senere lektioner.«

  5. Nogle deltagere kan foreslå uacceptabel adfærd. Frem for at fordømme denne indstilling og forårsage forlegenhed, kan du hjælpe personen med at udforske nye ideer. Du kunne også sige: »Det lyder som en virkelig udfordring. Jeg vil senere komme med nogle forslag til det, som kan være til gavn for dig. Gruppen kan også komme med nogle forslag.« Debattér ikke forskellige indstillinger med klassedeltagerne.

  6. Når deltagere føler sig trygge, værdsatte og respekterede, kan du hjælpe dem til at blive mere opmærksomme på deres børns følelser. Når de beskriver oplevelser, de har haft, kan du stille spørgsmål som fx: »Hvis du havde været dit barn i den situation, hvad tror du så, du ville have følt?« »Hvad tror du, at dit barn har tænkt?« eller »Hvorfor har denne situation måske været svær for hende [eller ham]?« Stil disse spørgsmål uden at lyde anklagende. Når personer relaterer deres børns følelser til deres egne oplevelser, kan de begynde at forstå deres børn bedre.

  7. Stil spørgsmål, der hjælper dig med at vurdere deltagernes behov. Led samtalen på en måde, der er relevant for deres behov. Tilpas programmet og øvelserne til deres anlæg.

  8. Bed forældrene om at tænke på situationer, hvor de opførte sig upassende eller forkert. Lad dem drøfte og lægge en plan for, hvordan de kan reagere anderledes i sådanne situationer.

  9. Anvend passende humor og vær begejstret og energisk.

  10. Bryd lektionen op med flere aktiviteter – kom med en opfordring til klassesamtale, fortæl en historie eller lav en klasseaktivitet for at holde gang i klassen.

  11. Efter hver lektion takker du for deres deltagelse.

Følg en plan

En samtale kan sommetider blive så dynamisk og interessant, at du kan have svært ved at komme videre til næste aktivitet. Når først klassedeltagerne har forstået et princip og ved, hvordan de skal anvende det, kan yderligere samtale tage tid, som du skal bruge til andre aktiviteter. Skift samtaleemne eller gå videre til den næste aktivitet, når det er tid til at gøre det.

En plan, der er skrevet op på tavlen, kan sommetider være en hjælp til at holde klassen i gang. Planen kan være så detaljeret eller så overordnet, som der er brug for. Du kan fx skrive følgende:

  • 19.00 til 19.15 – Tilbageblik på tidligere begreber og øvelser

  • 19.15 til 19.30 – Nødvendigheden af opdragelse og måder at opdrage på

  • 19.30 til 19.45 – Trin til at hjælpe forældre med at opdrage deres børn

  • 19.45 til 20.30 – Øvelse i opdragelsesfærdigheder5

Hvis du er klar til at gå videre til det næste punkt i undervisningen og klassedeltagerne stadig ønsker at tale om det foregående emne, kan du pege på planen og sige: »I har nogle rigtig gode ideer. Vi kan måske tale om dem senere. Men lad os her og nu gå videre til næste punkt.« Hvis du imidlertid føler, at klassedeltagerne vil have gavn af yderligere samtale om et vigtigt punkt, kan du ændre planen.

Anvendelse af medier

Du kan vælge korte klip fra cd’er, dvd’er eller videobånd, når det er passende, som hjælp til at undervise i begreber og holde på klassedeltagernes opmærksomhed. Det anbefales, at der anvendes kirkegodkendte medier. Korte klip er bedre end lange til at bevare deltagernes interesse. Sørg for, at du ikke krænker nogen ophavsrettigheder. Hvis du har spørgsmål om anvendelsen, kan du ringe til Kirkens Intellectual Property Office på 001-801-240-3959.

Vær et eksempel på det, du underviser i

Formålet med dette kursus er at undervise i effektive færdigheder og opmuntre forældre til at skabe et varmt og omsorgsfuldt miljø for deres børn. Klasseomgivelserne er en god mulighed for dig til at være et godt eksempel, såvel som at undervise i gode principper, holdninger og færdigheder som forældre. Undervis fædre og mødre i at være venlige og milde ved at behandle dem venligt. Vær følsom, empatisk og omsorgsfuld, især når deltagerne har brug for at lave ændringer. Anvend gode kommunikationsfærdigheder. Visse personer møder sjældent en anden person, som vil lytte opmærksomt til dem. Den måde, hvorpå I påvirker hinanden, kan have større betydning end det, du siger. Dit positive eksempel kan hjælpe dem med at ændre den måde, de forholder sig til hinanden på i deres familie.

Nogle klassedeltagere kan til tider blive frustrerede eller endda vrede og fjendtlige. Din måde at reagere på kan gøre hele forskellen på, hvor meget disse klassedeltagere får ud af kurset. Når du reagerer med venlighed, viser du færdigheder som at være god til at lytte og løse problemer. Lad ikke en person, der er vred, overtage eller dominere klassens samspil.

Begyndelse og afslutning af kurset

Følgende forslag vil hjælpe dig med at begynde og afslutte kurset effektivt.

Kom godt i gang

For at den første lektion kan gå glat, kan du eventuelt gøre følgende:

  • Hvis klassedeltagerne ikke kender bygningen, kan du overveje at anbringe skilte for at vise vejen til klasseværelset og toiletterne.

  • Medbring eksemplarer af Styrk familien: Kildemateriale til forældre til deltagerne. Du kan også have navneskilte og tuscher eller kuglepenne klar, så klassedeltagerne kan lave navneskilte og have dem på, indtil de lærer hinanden at kende ved navn.

  • Hvis klassen sponseres af en afdeling af SDH-familietjeneste, giver du deltagerne afdelingens telefonnummer, så de kan ringe, hvis de har spørgsmål.

Sørg for at afsætte 15-30 minutter i begyndelsen af de efterfølgende lektioner til at gennemgå de begreber og øvelser, der blev præsenteret i den foregående lektion.

Opfølgning og evaluering

I løbet af den sidste lektion kan du eventuelt gøre følgende:

  • Uddel kopier af Evalueringsskema (se s. 103 i tillægget), og lad hver deltager udfylde det.

  • Anerkend deltagernes indsats og fremskridt (s. 104 i tillægget indeholder et bevis, du eventuelt kan benytte).

Noter

  1. »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, jan. 1996, s. 101.

  2. Stjernen, jan. 1998, s. 71.

  3. »Parent Educator Training: A Guide for Instructors«, Principles of Parenting, Circular HE-711, Alabama Cooperative Extension Service, Auburn University, Alabama.

  4. Oplæg tilpasset fra »Parent Educator Training«, s. 8.

  5. Oplæg tilpasset fra »Parent Educator Training«, s. 6.

Udskriv