Lektion 4
Børneopdragelse
»Tag hånd om jeres små, byd dem velkommen i jeres hjem, værn om og elsk dem af hele jeres hjerte.«
Præsident Gordon B. Hinckley
Formål med lektionen
Denne lektion hjælper forældrene til at -
-
forstå vigtigheden af at opdrage deres børn.
-
blive opmærksomme på forskellige måder at opdrage børn på.
-
lære og anvende processen de fem trin i opdragelse, også kaldt »følelsesmæssig coaching«.
Behovet for opdragelse
Præsident Gordon B. Hinckley opfordrede forældre til at opdrage deres børn. »Opdrag jeres børn i kærlighed, i Herrens tugt og formaning. Drag omsorg for jeres små, byd dem velkommen i jeres hjem og nær og elsk dem af hele jeres hjerte.«1
At opfostre omfatter at reagere på et barns behov på en venlig og kærlig måde. Det omfatter at nære (fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt), elske, undervise, beskytte, hjælpe, støtte og opmuntre.
Forældre spiller en altafgørende rolle, når det gælder at forberede deres børn til livets mange udfordringer. Børn, som har fået en god opdragelse, er bedre rustede til at komme igennem svære tider. At opdrage sine børn er noget af det vigtigste, forældre kan gøre.
Uheldigvis forsømmer travle mødre og fædre sommetider deres børn. I mange år har forældre, lærere, kirke- og samfundsledere været bekymret for de børns velbefindende, som efterlades uden opsyn. Af endnu større vigtighed er de problemer, som opstår som følge af ægteskaber i opbrud. Mødre og fædre, som kæmper i smertelige forhold, har ofte mindre overskud til at undervise, berolige og trøste deres børn. Børn oplever ofte en følelse af smerte og tab i forbindelse med strid i ægteskabet. Selv når deres forældre ikke bliver skilt, mærker børn konsekvenserne af valg, som andre mennesker træffer, fordi de lever i en jordisk og ufuldkommen verden. Skønt nogle af disse problemer kan synes uundgåelige, kan mange dog forhindres.
Skriften rummer en grundlæggende læresætning hvad angår børneopdragelse. Salmisten skrev om forældres og børns guddommelige ophav: »I er guder, I er alle sønner af den Højeste« (Sl 82:6). På lignende vis belærte Paulus os om, »at vi er Guds børn« (Rom 8:16). Gud har betroet sine børn i deres jordiske forældres varetægt. Forældre har et helligt ansvar for at hjælpe deres børn med at vende tilbage til deres himmelske Faders nærhed. Paulus rådede forældre til at »opdrag[e børn] med Herrens tugt og formaning« (Ef 6:4). Herren gav lignende instrukser gennem profeten Joseph Smith. »Men jeg har befalet jer at opdrage jeres børn i lys og sandhed« (L&P 93:40).
Nutidige profeter kan bekræfte denne sandhed fra skriften. Det Første Præsidentskab og De Tolv har højtideligt erklæret: »Forældre har en hellig pligt til at opdrage deres børn i kærlighed og retskaffenhed, til at sørge for deres fysiske og åndelige behov, til at lære dem at elske og tjene hinanden, til at overholde Guds befalinger samt til at være lovlydige samfundsborgere, uanset hvor de bor. Ægtemand og hustru – mødre og fædre – vil over for Gud blive holdt ansvarlige for udførelsen af disse forpligtelser.«2
Forældre må altid holde deres hellige ansvar for at drage omsorg for deres børn for øje. Præsident Gordon B. Hinckley gav forældre dette råd: »Jeg håber, at I nærer og elsker jeres børn … Af alt det I har, er intet mere dyrebart end jeres børn.«3
Måder at opdrage børn på
Opdragelse antager mange skikkelser, blandt andre:
-
At lære børnene om frelsens sande principper. Præsident Ezra Taft Benson fremhævede, at retfærdige fædre i Mormons Bog havde undervist deres sønner om »›den evige Guds store plan‹ – faldet, at blive født på ny, forsoningen, opstandelsen, dommen og det evige liv (se Alma 34:9). Enosh skrev, at han vidste, at hans far var en retskaffen mand ›for han oplærte mig i sit sprog og også i Herrens tugt og formaning …‹ (En 1:1).«4
-
At fremelske åndelig udvikling gennem studium af skriften, bøn, familieaften og deltagelse i kirkeaktiviteter.
-
At sørge for at børnene får mad, tøj og tag over hovedet.
-
At tale og lytte til børn på en kristuslignende måde.
-
At lære dem hvordan man opfører sig.
-
Pålægge konsekvenser for dårlig opførsel.
-
At udvise kærlighed, respekt og hengivenhed.
-
At vise et godt eksempel.
-
At lære dem værdien af arbejde og sørge for muligheder for at arbejde.
-
At lære dem principper om økonomisk mådehold og pengestyring, deriblandt tiende og opsparing.
-
At sørge for sjove og gavnlige fritidsaktiviteter.
En af de største muligheder for at opdrage børn opstår, når de har bekymringer eller møder problemer.
Næring af børn i svære tider
Når folk står over for problemer, har de sommetider brug for andres hjælp, et lyttende øre, en hjælpende hånd eller et råd fra en trofast ven. Præsident Spencer W. Kimball forklarede: »Gud hjælper os almindeligvis gennem andre mennesker.«5 Når børn er bekymrede, har de i særlig grad brug for hjælp fra deres forældre, fordi forældrene mere end nogen andre bør være optaget af deres børns bedste. Forældre bør være deres børns allierede, deres venner, når de har brug for det. Forældre har både muligheden for og pligten til at sørge for deres børn. Den måde, forældre imødekommer deres børns behov på, påvirker barnets indtryk af vor himmelske Fader og hans villighed til at elske og hjælpe dem.
Om mødres omsorgsfulde rolle, har ældste Russel M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum sagt: »Når hendes … børn … vender hjem fra en dag plaget af verdens barske realiteter, kan en kærlig kvinde sige: ›Kom til mig. Jeg vil give dig hvile.‹ Hvor hun er, kan blive et helligt sted, et ly fra livets storme. Her er der ly på grund af hendes evne til at nære og elske betingelsesløst.«6 Denne udtalelse gælder også fædre.
Under et 20 år langt studium af 19 familier fandt psykologen John Gottman fra University of Washington ud af, at de par, som oplevede størst succes som forældre, var dem, som var i stand til at hjælpe deres børn mest, når de var foruroligede eller oprørte. De forældre, som gjorde det godt, gjorde fem ting, som gav deres børn et langt bedre livsgrundlag.
Gottman brugte udtrykket »følelses-coaching« for at beskrive det, disse forældre gjorde. Han fandt ud af, at de nærede børn lærte at forstå og håndtere deres følelser bedre, at komme ud af det med andre og at løse problemer på en passende måde. De havde også et bedre helbred, højere karakterer i skolen, bedre forhold til vennerne, færre adfærdsproblemer, flere positive følelser og befandt sig bedre rent følelsesmæssigt.7 De fem trin i den »følelsesmæssige coaching«8 er beskrevet nedenfor:
Trin 1: Vær opmærksom på barnets følelser
De forældre, som det lykkedes for i Gottmans undersøgelse, var i stand til at indse og reagere passende på deres børns følelser. Følelser er en uundværlig og vigtig del af livet. Forældre, som indser og accepterer deres egne følelser, finder det lettere at indse og acceptere deres børns følelser. Børn, som ser deres forældre tackle svære følelser, lærer ofte at håndtere deres egne.
Børn viser almindeligvis tegn på, at noget går dem på. Fx kan de udvise en dårlig opførsel, miste eller øge appetitten, trække sig tilbage, klare sig dårligt i skolen eller se triste ud.
Forældre føler empati, når de erkender, at barnet er bekymret, og når de viser stor omsorg for barnet. Evnen til at være empatisk øger forældrenes formåen til at drage omsorg for deres børn, som det vises i følgende eksempel fra undersøgelsen.
Brandon
Fireårige Brandon træder ind i opholdsstuen for at se tv sammen med sin mor og to søskende. Inden han sætter sig ned, står Brandon lidt foran en stol og taler med Katie, hans søster. Mens de taler, kommer Steve, en ældre bror, ind i rummet, flytter den stol væk, som var bag Brandon og sætter sig ned. Brandon har ikke set det, sætter sig og falder på gulvet. Det var et hændeligt uheld, men sjovt. Alle griner undtagen Brandon. Ydmyget løber han ind på sit værelse, hvor han gemmer sig i skabet og begynder at græde. Et øjeblik efter banker hans mor stille på og åbner døren. Hun knæler ned ved siden af ham, kysser ham på kinden og siger.»Jeg ved godt, at du blev flov og såret. Undskyld, at jeg kom til at grine. Jeg elsker dig.« Så rejser hun sig og går.
Mange år senere mindedes Brandon denne oplevelse som et af de mest betydningsfulde øjeblikke i sin barndom. Der blev sjældent givet udtryk for følelser i hans familie, men i den situation følte han sig forstået og elsket på et tidspunkt, hvor han virkelig havde brug for det. Det glemte han aldrig.
Trin 2: Indse at følelser udgør en mulighed for nærvær og undervisning
Nogle gange undgår forældre at tale med et barn, når det er oprørt, måske af frygt for at blive afvist eller for, at de på en eller anden måde har svigtet barnet. Mange forældre håber på, at deres børns besværlige følelser bare forsvinder. Disse følelser går ofte ikke bare væk uden en form for hjælp. Forældre bør betragte deres børns vanskelige følelser som en mulighed for at blive knyttet tættere sammen og som en del af deres udvikling. At trøste et barn, som nages af svære følelser, er en af de mest givende ting, forældre overhovedet kan gøre. Børn føler sig forstået og styrket, når kærlige forældre anerkender og forstår deres følelser.
Karl
Det var en smuk, varm søndag morgen. Oscar følte sig lykkelig over at være i live og glædede sig til at tilbringe dagen med sin familie. Efter at have udført weekendens forskellige gøremål, havde han tænkt sig at tage sine børn med på picnic i parken. Familien nød sådanne udflugter, fordi der var så meget, de kunne gøre. Da Oscar foreslog børnene, at de skyndte sig at blive færdige med deres opgaver, bemærkede han, at Karl, hans 11-årige søn, virkede vred. Karl kiggede trodsigt på sin far, vendte om og gik. Oscar blev overrasket og bekymret. Karl var en meget pligtopfyldende dreng. Oscar spurgte om de kunne tale sammen et øjeblik.
|
Oscar: |
Du virkede vred, da jeg nævnte jeres pligter. Er der noget, der går dig på? |
|
Karl: |
(Studs). Nej, jeg skal nok ordne det. Bare rolig. |
|
Oscar: |
Du lyder oprevet. Hvad er der i vejen? (Aktiv lytning, indbyd barnet til at tale). |
|
Karl: |
Du er jo ligeglad. Du vil bare have tingene gjort, ikke? Så det gør jeg. |
|
Oscar: |
Det er rigtigt, at jeg gerne vil have tingene gjort, men det er ikke det eneste, jeg bryder mig om. Jeg bekymrer mig også om, hvordan du har det, og hvad der går dig på. Du er vred over noget, og det virker som om, det kunne være på mig. Så jeg vil gerne vide, hvad det er (lytter uden at gå til forsvar og tydeliggør). |
|
Karl: |
Jeg kan ikke lide dit dumme arbejdsskema, det er det jeg er sur over. Hvorfor er det mig, der har fået flest af de værste opgaver? Det er uretfærdigt. |
|
Oscar: |
Du har ikke fået flere opgaver end de andre. Jeg har lavet skemaet, så alle skal lave lige meget, bortset fra Meg og Annie. De er for små til at lave noget udenfor. |
|
Karl: |
Du tager fejl. Jeg har flere opgaver end de andre. |
|
Oscar: |
Synes du, at jeg bevidst er uretfærdig over for dig? (Lytter uden at gå til forsvar). |
|
Karl: |
Ja. |
|
Oscar: |
Vis mig, hvad du mener. (Karl viser sin far, at hans navn forekommer flere gange på skemaet end hans to brødres. Oscar bliver overrasket og bekymret). Du har ret. Jeg har lavet en fejl. Undskyld. Jeg ordner det med det samme. (Lytter uden at gå til forsvar og vedkender sig fejlen). |
Oscar ændrede skemaet og gav sin søn en pause fra pligterne den følgende uge. Karls vrede forsvandt, og snart vendte den gode stemning tilbage.
Trin 3: Lyt med empati og anerkend barnets følelser
Når et barn åbner op for sine følelser, kan forældrene gentage det, de opfatter, der bliver sagt og bruge de lytteteknikker, der blev gennemgået i lektion 3, og som er eksemplificeret i samtalen mellem Oscar og Karl. Fx kan en forælder sige: »Du er ked af, at din ven er flyttet væk.« Når forældre har spørgsmål til det, deres børn siger eller føler, kan de stille afklarende spørgsmål. Men snagende spørgsmål kan få barnet til at gå i forsvar eller holde op med at tale. Stille iagttagelser virker ofte bedre. Forældre kan fx sige: »Jeg lagde mærke til, at du virkede lidt anspændt, da du begyndte at tale om karakterer.« Så bør forælderen vente og lade barnet fortsætte. Der er større sandsynlighed for, at børn vil tale, når de føler, at de har kontrol over samtalen og har en, der lytter ukritisk og medfølende.
Andrea
Valerie bemærkede, at hendes syvårige datter, Andrea, virkede ulykkelig, da hun kom hjem fra skole. Valerie prøvede at finde årsagen til det.
|
Valerie: |
Du virker temmelig ked af det. Hvorfor hænger du sådan med hovedet? |
|
Andrea: |
Jeg vil ikke gå i skole mere. |
|
Valerie: |
Er du skuffet over skolen? |
|
Andrea: |
Det er ikke skolen, det er Lynette og Ashley. De kan ikke lide mig, og de siger grimme ting, når de ser mig. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg har ikke gjort dem noget. |
|
Valerie: |
De har såret dig, og du forstår ikke hvorfor. |
|
Andrea: |
Jeg ved, at de ikke kunne lide det, da jeg blev venner med Melanie. De vil have hende for sig selv. Nu prøver de på at få hende til ikke at være ven med mig mere. |
|
Valerie: |
Det gør ondt. Så du er bange for, at de kan sætte en stopper for dit venskab med Melanie. |
|
Andrea: |
Det, der gør mest ondt, er, at de ikke kan lide mig. Hvad betyder det for dem, om jeg er venner med Melanie? Hun kan jo stadig også lege med dem. Jeg har ikke gjort dem noget. (Begynder at græde). |
|
Valerie: |
(Omfavner datteren og siger ikke noget et stykke tid, hvorefter hun svarer). Jeg ville også føle mig såret og ked af det. Det er altid svært, når man bliver afvist af nogen. |
|
Andrea: |
Hvad skal jeg gøre? |
|
Valerie: |
Det er et godt spørgsmål. Det er jeg nødt til at tænke over. Hvad tænker du, at du kunne gøre? |
|
Andrea: |
Jeg har allerede prøvet at være sød ved dem. Men de griner bare og laver grimasser. Måske skulle jeg bare ignorere dem. Melanie sagde, at jeg bare skulle ignorere dem, fordi de er så tarvelige. Hun sagde, at vi stadig er venner. Men jeg hader, når nogen ikke kan lide mig. |
|
Valerie: |
Det er ikke let, vel? |
|
Andrea: |
Jeg vil gerne have, at alle kan lide mig. |
|
Valerie: |
En ting, som har hjulpet mig, er at indse, at jeg ikke kan gøre alle tilfredse. Uanset hvem man er, eller hvad man gør, vil der altid være nogen, som ikke kan lide det, man gør. Det bedste du kan gøre er at prøve at gøre vor himmelske Fader tilfreds ved at gøre det, du føler er rigtigt, og det du tror, han ønsker, du gør. Hvis du kan gøre det, betyder det ikke så meget om andre mennesker kan lide dig. |
|
Andrea: |
Så vil jeg prøve at være sød over for dem og prøve at lade være med at blive så ked af det, når de er onde ved mig. |
|
Valerie: |
Har du det godt med det? |
|
Andrea: |
Det tror jeg. Jeg ved, at det hjalp bare at tale om det. |
|
Valerie: |
Lad mig vide, hvordan det går. Jeg holder jo med dig. |
|
Andrea: |
Tak, mor. |
I dette eksempel hjalp Valerie sin datter til at få det bedre med et problem i skolen. Selvom Andrea måske fortsat bliver drillet, vil hun sikkert se anderledes på situationen og ikke blive så såret. Hun vil føle, at hendes mor forstår og støtter hende. Når hun har fokus på at gøre det, hun føler er rigtigt, frem for at søge andres bekræftelse, vil hendes selvværdsfølelse sandsynligvis også øges.
Trin 4: Hjælp barnet med at indkredse og sætte ord på følelser
Sommetider tror forældre fejlagtigt, at deres børn kender de ord, der beskriver deres følelser. Men børn har ikke altid ord for deres følelser. Forældre, som giver deres børn ord, hjælper dem til at forandre vage, udefinerede og ubehagelige følelser til beskrivende ord såsom »trist«, »vred«, »frustreret«, »bange«, »bekymret«, »spændt« osv. Børn udvikler en følelse af at have kontrol over deres følelser, når de lærer ord, som beskriver dem.
Den bedste tid at lære ordene på er, når barnet oplever følelsen. Moderen som ser sin datter græde, fordi hendes venner flytter, kan sige: »Du må være rigtig ked af det. I har været nære venner.« Når hun hører det blive sagt, føler pigen sig ikke alene forstået, men får også et ord, der beskriver det, hun oplever.
Nogle undersøgelser viser, at det at indkredse og benævne følelser, »kan have en beroligende virkning på nervesystemet og hjælpe barnet til at komme sig hurtigere over oprivende situationer.«9 Børn, som savner ord for deres følelser, kan være nødt til at udleve deres følelser eller bruge upassende ord såsom: »Hold kæft«, »Lad mig være« eller endog værre som vist i følgende eksempel.
Todd
Todds forældre tog ham med til terapeut efter hans seneste raserianfald. De havde håbet på, at deres syvårige søn var vokset fra sine problemer med sit temperament. Men eftermiddagen inden, var Todd blevet rasende, da hans mor ikke ville køre ham hen til vennen, Brett. Todd skreg af sine lungers fulde kraft og kaldte sin mor grimme ting og sparkede til væggen. Da terapeuten spurgte Todd, hvad han følte, da hans mor ikke ville indfri hans ønske, svarede han: »Det ved jeg ikke.« Da han blev spurgt, hvad han følte, når han gjorde de ting, han bedst kunne lide, gav han samme svar. Yderligere indspørgen afslørede, at Todd ikke havde et ordforråd, der beskrev hans følelser.
Todds historie havde måske været anderledes, hvis han havde været i stand til at beskrive sine følelser klart og præcist. At hjælpe et barn med at sætte ord på følelser er ingen garanti for, at barnet vil opføre sig mere ansvarligt. Men børn har ikke tendens til at skulle udleve deres følelser, når de er i stand til at tale om dem. Og når børn beskriver deres følelser, kan forældre bedre trøste og lindre de følelsesmæssige sår.
Trin 5: Sæt grænser, mens I hjælper barnet med at lære at løse problemer
Et barns følelse af kontrol tiltager, når forældrene hjælper barnet med at lære at håndtere ubehagelige følelser. Børn er nødt til at lære at håndtere svære tanker og følelser på en socialt acceptabel og følelsesmæssigt sund måde. Forældre kan være nødt til at sætte grænser op for upassende opførsel, samtidig med at man hjælper barnet med at løse problemerne.
Reuben
Reuben på 12 tabte en bold, hvilket kostede hans hold sejren og pladsen i mesterskabet. Da han forlod banen, råbte en af hans kammerater: »Godt gået, din klodsmajor!« Reuben, som i forvejen havde det forfærdeligt, løb hen til ham og greb ham om nakken og skulderen og prøvede at vælte ham omkuld. Reubens far sprang frem fra tilskuerpladserne og trak sin søn væk, holdt ham fast og sagde: »Jeg ved godt, at du er vred og såret, men vi sårer aldrig andre. Lad os tage hjem og tale om, hvordan vi griber det bedre an.«
Frem for at overfuse eller prædike kan faderen i dette eksempel bruge lejligheden til at komme tættere på sin søn ved at lytte med empati, godtage Reubens følelser og hjælpe ham til at finde andre måder at tackle svære situationer på. Den fremgangsmåde vil gøre, at Reuben vil føle sig forstået, værdsat og være bedre i stand til at håndtere sine følelser.
Hvis forældre ikke kender årsagen til barnets problemer, bør de først stille spørgsmål for at finde årsagen, så man kan finde en løsning. Forældre bør stille spørgsmål som: »Hvad er det, der får dig til at føle sådan?« De bør ikke give barnet lov til at bebrejde andre, når der ikke er andre at bebrejde.
Når man har fundet frem til årsagen, kan forældrene spørge: »Hvad, tror du, kunne løse problemet?« De bør lytte nøje til barnets svar. De kan komme med forsigtige forslag til løsninger, som kan hjælpe barnet til at overveje andre muligheder. Forældre bliver nødt til at tage teten med små børn. Med større børn kan en brainstorm være en hjælp. Når forældre og børn laver en brainstorm sammen, bør intet forslag anses for at være for dumt eller upassende, kritik hæmmer den kreative proces, og forældre og børn kan vælge passende løsninger senere. Forældre bør udtrykke tillid til barnets evne til at finde en passende løsning. De bør lade barnet tage så meget ansvar som muligt, og således hjælpe barnet til at vokse fra afhængighed til selvtillid.
Sommetider kan det være en hjælp for barnet at blive mindet om andre gange, hvor det med held har løst et problem. Hvad gjorde barnet dengang for at klare det? Kan samme fremgangsmåde bruges til det nuværende problem? Yderligere forslag til problemløsning kan findes i lektion 7.
Den næste fase af trin 5 er at evaluere mulige løsninger. Forældre kan stille barnet spørgsmål som disse: 10
-
»Er det en retfærdig løsning?«
-
»Vil det virke?«
-
»Er det sikkert?«
-
»Hvordan tror du, du vil have det?«
-
»Hvordan vil løsningen påvirke andre?«
-
»Vil løsningen hjælpe eller såre nogen?«
-
»Viser løsningen respekt for alle de involverede?«
Når de har overvejet konsekvenserne af hver løsning, bør forældrene hjælpe deres barn med at vælge den bedste. Forældre bør give deres mening til kende og vejlede. Børn har brug for at trække på deres forældres visdom og erfaring. Forældre kan fortælle om deres erfaringer med at løse lignende problemer. De kan fortælle deres børn om de valg, de traf, og hvad de lærte af dem.
Hvis et barn virker fast besluttet på at prøve en løsning, som forældrene tror ikke virker, kan de lade barnet prøve, hvis det ikke kan gøre skade eller volde barnet større problemer. Nogle af livets største lektier lærer vi af vores fejltrin. Bagefter kan forældrene så uden at sige: »Det sagde jeg jo«, hjælpe barnet med at udarbejde en anden løsning.
Forældre kan sammenligne deres forhold til deres børn lidt med en bankkonto. Forældre investerer i forholdet ved at behandle deres børn hensigtsmæssigt, respektere deres grænser, lytte til deres tanker og følelser, vejlede dem gennem deres udfordringer og opdrage dem med kærlighed. Enhver venlig, kærlig og respektfuld handling er plus på kontoen i forholdet. Når man uden held har forsøgt at løse et problem og barnet virker opsat på at begå en alvorlig fejltagelse, kan forældrene hæve på kontoen, hvis man har sat tilstrækkeligt ind. En hævning betyder her at bede barnet om at gøre noget, som er vigtigt for forældrene. Hvis fx en søn ønsker at tage på weekend med nogle yderst tvivlsomme venner, kan forældrene bede ham om at lade være, og han vil være mere villig til at efterkomme det, hvis forældrene har sat tilstrækkeligt ind på kontoen.
Retningslinjer for at involvere sig i børns problemer
Sommetider er forældre i tvivl om, hvor meget de skal blande sig, når deres barn har et problem. Følgende principper kan være en hjælp:
-
Forældre har ansvar for at hjælpe deres børn (se Mosi 4:14–15; L&P 68:25; 93:40).
-
Børn, som kan skelne mellem godt og ondt, er ansvarlige for forvaltningen af deres handlefrihed (se 2 Ne 2:27; Moro 7:12–17; L&P 58:27–29).
-
Når børnene er ved at blive voksne, må de lære, hvordan de klarer sig selv. Som voksne skal de have selvtillid og være i stand til at sørge for deres egne »sociale, følelsesmæssige, åndelige, fysiske og økonomiske« behov.11
En vigtig del af at opdrage børn er at hjælpe dem til at udvikle sig fra afhængighed til selvhjulpenhed. Forældre kan hjælpe deres børn med at udvikle selvtillid ved at lære dem de rette principper, så børnene kan lære at begå sig retfærdigt og ansvarsfuldt. Hvis forældre overtager deres børns problemer, bebyrder de sig selv unødigt samtidig med, at de berøver deres sønner og døtre muligheden for at lære ansvarlighed og selvhjulpenhed. Generelt bør børn ordne deres egne problemer, frustrationer, kedsomhed og fejltrin, med forældre, der støtter som lærere og ledere, når det er nødvendigt.
Sommetider vil forældre gerne tage teten i problemløsningen. Forældre bør tage styringen, når barnet er for ungt, uerfarent eller umodent til at håndtere et problem. Forældre bør også gribe ind, når deres børn truer dem, tager eller ødelægger ejendele eller truer andre. I sådanne tilfælde hjælper forældrene ved at konfrontere den dårlige opførsel. »Jeg«-sætningerne, som er beskrevet i lektion 3, er en god måde at tale om den dårlige opførsel på. (Hvis begge forældre er til stede, bør de anvende »vi« i stedet for »jeg«). Forældre kan også hjælpe deres børn til at tage ansvar ved at give dem valg (omtalt i lektion 8) eller indføre sanktioner (omtalt i lektion 9).
Næringens evige værd
Børn vil reagere positivt, når forældre nærer dem med kærlighed, venlighed og følsomhed og bruger forslagene i denne lektion om nødvendigt. Den nærende proces bør begynde tidligt og fortsætte gennem barnets liv på en måde, der passer til behovet.
Præsident Gordon B. Hinckley understregede behovet for at samarbejde i harmoni med vor himmelske Fader om at elske og nære børnene. »Glem aldrig, at disse små er Guds sønner og døtre og jeres forhold til dem er som værger for dem. Han var forælder, før I blev forældre, og han har ikke frasagt sig sine forældrerettigheder eller interesse for sine små.«12
Ord for Følelser
Ord for Følelser
-
Bange
-
Alene
-
Fornøjet
-
Gal
-
Urolig
-
Påskønnende
-
Ængstelig
-
Forbløffet
-
Slem
-
Forklejnet
-
Forrådt
-
Rådvild
-
Utilfreds
-
Kogende (af raseri)
-
Keder sig
-
Forulempet
-
Modig
-
Naget
-
Bebyrdet
-
Fattet
-
Besnæret
-
Ærgerlig
-
Lattermild
-
Kold
-
Bekvem
-
Medmenneskelig
-
Kompetent
-
Berørt
-
Tillidsfuld
-
Forvirret
-
Tilfreds
-
Kølig
-
Fej
-
Knust
-
Nysgerrig
-
Defensiv
-
Pillet ned
-
Nedgjort
-
Begejstret
-
Afhængig
-
Deprimeret
-
Frarøvet
-
Skuffet
-
Afvæbnet
-
Misfornøjet
-
Modløs
-
Frastødt
-
Åndsfraværende
-
Plaget
-
Mistroet
-
Forstyrret
-
Tvivlsom
-
Drænet
-
Skrækkelig
-
Kedelig
-
Dum
-
Målløs
-
Ivrig
-
Henrykt
-
Effektiv
-
Sejrsstolt
-
Flov
-
Empatisk
-
Tom
-
Fortryllet
-
Opmuntret
-
Energisk
-
Rasende
-
Betaget
-
Entusiastisk
-
Misundelig
-
Tirret
-
Forventningsfuld
-
Udmattet
-
Opstemt
-
Fascineret
-
Bestyrtet
-
Forfjamsket
-
Øm over (glad for)
-
Tåbelig
-
Hektisk
-
Venlig
-
Skræmt
-
Frustreret
-
Stiktosset
-
Glad
-
God
-
Taknemlig
-
Bedrøvet
-
Skyldig
-
Hæmmet
-
Lykkelig
-
Hadefuld
-
Sønderknust
-
Hjælpsom
-
Hjælpeløs
-
Beæret
-
Skrækslagen
-
Fjendtlig
-
Ydmyg
-
Ydmyget
-
Sulten
-
Forhastet
-
Såret
-
Utålmodig
-
Vigtig
-
Påtvunget
-
Imponeret
-
Utilstrækkelig
-
Inkompetent
-
Ligeglad
-
Uerfaren
-
Barnlig
-
Forgabt
-
Ophidset
-
Hindret
-
Utryg
-
Inspireret
-
Interesseret
-
Irriteret
-
Isoleret
-
Jaloux
-
Jovial
-
Munter
-
Elskværdig
-
Doven
-
Udelukket
-
Svigtet
-
Lille
-
Ensom
-
Langt nede
-
Heldig
-
Forsagt
-
Melankolsk
-
Elendig
-
Misbrugt
-
Sømmelig
-
Krænket
-
Bevæget
-
Naiv
-
Behøvet
-
Nervøs
-
Stivnakket
-
Optimistisk
-
Vrissen
-
Overmandet
-
Himmelhenrykt
-
Overvældet
-
Forpint
-
Panisk
-
Lamslået
-
Fredfyldt
-
Opirret
-
Perpleks
-
Forfulgt
-
Foruroliget
-
Pessimistisk
-
Ynket
-
Hjemsøgt
-
Forberedt
-
Beskyttende
-
Stolt
-
Provokeret
-
Forundret
-
Rystet
-
Afvist
-
Afslappet
-
Lettet
-
Skyldbetynget
-
Angerfuld
-
Forurettet
-
Rastløs
-
Hævngerrig
-
Ærbødig
-
Latterlig
-
Generet
-
Oprørt
-
Trist
-
Veltilfreds
-
Skræmt
-
Sydende
-
Selvbevidst
-
Selvisk
-
Selvmedlidende
-
Følsom
-
Sentimental
-
Afklaret
-
Alvorlig
-
Omtumlet
-
Chokeret
-
Syg
-
Fjollet
-
Langsom
-
Kvik
-
Højtidelig
-
Knotten
-
Sorgfuld
-
Ked af det
-
Hverken eller
-
Paf
-
Opskræmt
-
Mærkelig
-
Ramt
-
Sat til vægs
-
Stupid
-
Føjelig
-
Overlegen
-
Påvirkelig
-
Sympatisk
-
Anspændt
-
Chikaneret
-
Træt
-
Overbærende
-
Betroet
-
Troværdig
-
Udslidt
-
Upåskønnet
-
Utilpas
-
Ubekvem
-
Ulykkeligy
-
Ubetydelig
-
Uhøflig
-
Uelsket
-
Uforberedt
-
Usikker
-
Uværdig
-
Vred
-
Stiv
-
Brugt
-
Ubrugelig
-
Forfængelig
-
Hævnlysten
-
Varm
-
Udkørt
-
Sær
-
Vild
-
Vidunderlig
-
Bekymret
-
Værdiløs
-
Værdig