Lektion 6
Overvind Vrede
»Hvem kan måle dybden af og smerten ved de sår, der påføres af hårde og nedrige ord udtalt i vrede?«
Præsident Gordon B. Hinckley
Formål med lektionen
I denne lektion hjælpes forældrene til at -
-
blive opmærksomme på den ødelæggende effekt ukontrolleret vrede har på familiens medlemmer.
-
forstå hvorfor de bliver vrede og behovet for at påtage sit ansvaret for problemer med vrede.
-
lære metoder til at kontrollere og overvinde vrede.
-
udvikle en forebyggelsesplan mod tilbagefald, så problemerne med vrede ikke vender tilbage.
Problemet med vrede
Præsident Gordon B. Hinckley sagde: »Vrede er ondt og ødelæggende og tilintetgør hengivenhed og udelukker kærlighed.«1 Satan prøver at opildne til vrede og forårsage splid i familier (se 2 Ne 28:20; 3 Ne 11:29; Moro 9:3).
Jack
Jack sydede af vrede, da han så sin søn, Bart, på 15 spankulere ind på værelset og gribe Steve på 11 i nakken og fjerne ham fra lænestolen foran fjernsynet. »Du sidder i min stol, tumpe,« sagde han truende. Steve, som ømmer sig af smerte, svarer spagt: »Det er ikke din stol.« Bart daskede Steve en på siden af hovedet med bagsiden af sin hånd, da Steve flyttede sig fra ham. Bart slynger sig i stolen, tager fjernbetjeningen, skifter kanal til noget rock-musik og skruer op for lyden. Måneders vrede vælder op i Jack. Sveden pibler frem på hans pande. Hans arme begynder at spjætte og ryste. Jeg kan ikke tage det, tænker han. Ikke alene mangler han respekt for andre, men han trodser mig bevidst. Han ved godt, at jeg ikke vil finde mig i den opførsel. Rasende angriber Jack Bart, vrider hans arm rundt og råber: »Hvem tror du egentlig, du er? Du viser ingen respekt. Du tænker kun på dig selv.« Mens han trækker Bart væk fra stolen, råber Jack: »Gå op på dit værelse. Jeg gider ikke se på dig.« Bart vrider sin arm fri og går trodsigt ud ad hoveddøren og smækker den efter sig.
Et par dage efter fortæller Jack og hans hustru om denne episode til en rådgiver fra SDH-familietjeneste. »Jeg bliver så tosset på den unge, at jeg ikke kan tænke,« siger han beklagende. »Jeg kan ikke tale til ham på en ordentlig måde. Nogle gange siger jeg ting, jeg fortryder senere. Problemet vokser sig bare større.«
De fleste forældre bliver vrede på deres børn fra tid til anden. Vrede kan tjene et formål ved at gøre forældre opmærksomme på, at noget er galt og trænger til at blive taget hånd om. Kloge forældre træffer passende foranstaltninger for at forhindre små problemer i at blive store. Sommetider er problemerne for komplekse til, at der findes en enkel løsning. Børn kan være oprørske og respektløse og opirre deres forældre til vrede igen og igen. Forældre må ikke give efter for vreden og tage til genmæle på en måde, som optrapper konflikten.
Ældste Lynn G. Robbins fra De Halvfjerds har beskrevet vrede som »tanken – synden – der fører til fjendtlige følelser eller adfærd. Det er detonatoren, der udløser hidsighed blandt bilisterne på motorvejen, opblusser på sportspladserne og giver skænderier i hjemmene.«2 Præsident Gordon B. Hinckley advarede om vredens tragiske konsekvenser og spurgte: »Hvem kan måle omfanget af de sår, dybden og smerten, som påføres gennem hårde og onde ord, talt i vrede?«3 Verden over udøver vrede forældre vold mod deres børn verbalt, fysisk og seksuelt. Hvert år indberettes der om millioner af tilfælde af børnemisbrug til de offentlige myndigheder.
Vrede er blevet beskrevet som »den mest forførende af negative følelser«.4 De, som bliver vrede, mener næsten altid, at deres vrede er retfærdiggjort. Nogle mennesker synes, at det er tilfredsstillende og oplivende at udtrykke deres vrede. De føler sig stærke og overlegne, når de skræmmer andre. Men vrede er vanedannende, den skader dem, som bliver ofre for dens forførende tiltrækningskraft og dem, som bliver vrede.
Vrede udtrykkes ofte på tre upassende måder – ved aggression, indadvendthed eller passiv-aggressiv adfærd.
Aggression. Vrede som udtrykkes gennem fysisk vold (slå, sparke, daske, smække, hive i hår og ører); emotionelt og verbalt misbrug (råbe, give øgenavne, bande, true, klandre, latterliggøre, manipulere og tale nedladende); seksuelt misbrug (incest, forulempelse, seksuel chikane); kontrol og dominans.
Indadvendthed. Vrede som er rettet mod selvet og fører til selvfornedrelse, depression eller selvpåførte skader (druk, stofmisbrug, selvmordsforsøg og skader på sig selv).
Passiv-aggressiv adfærd. Vrede som udtrykkes i indirekte handlinger (langsommelighed, uansvarlighed, stædighed, sarkasme, uærlighed, irritation, misfornøjethed, kritik og overspringshandlinger).
Vrede forældre kan skræmme eller true børn til lydighed, men ændringerne i opførslen er ofte kun midlertidige. Børn, som indordner sig under tvang, har større tendens til at gøre oprør senere.
Vredens omkostninger
Forældre er mindre tilbøjelige til at reagere med vrede mod et barn, når konsekvenserne virker for bekostelige. Uheldigvis bliver mange forældre vrede på deres børn, fordi de opfatter prisen for deres vrede som relativt lav. De er langt mere tilbøjelige til at lange ud efter deres børn, end til at vende deres vrede mod en ven, en arbejdsgiver, en politibetjent eller en respekteret kirkeleder. Men de langsigtede omkostninger ved at lufte sin vrede over for ens børn overgår langt de eventuelle fordele. Omkostningerne tæller blandt andet:
-
Tab af Ånden.
-
Tab af respekt (for sig selv og fra familiens medlemmer).
-
Tab af venskab og samarbejde.
-
Tab af selvtillid.
-
Skyld og ensomhed.
-
Anstrengte forhold.
-
Skade på en selv og andre.
-
Børn som frygter deres forældre frem for at elske dem.
-
Børn som gør oprør, kommer ud i kriminalitet og forlader hjemmet i en ung alder.
-
Børn som ikke klarer sig godt i skolen.
-
Øget risiko for problemer som depression, dårligt helbred, afhængighedsproblemer og arbejdsrelaterede udfordringer.
Årsager til vrede
Visse forældre anvender vrede til at skræmme og kontrollere deres børn, til at føle sig overlegne og til at undgå at tage sig af problemer. Vrede kan også stamme fra stolthed og selviskhed, som når en person ikke får det, som vedkommende vil have det eller fra manglende sagtmodighed (tålmodighed ved provokation). Nogle bliver vrede, når de bliver frustrerede, sårede eller skuffede.
Vrede opstår ofte, når en person føler sig truet, uretfærdigt eller dårligt behandlet enten af sig selv eller andre. Truslen kan være fysisk eller følelsesmæssig. Personen kan fx frygte legemsbeskadigelse, ydmygelse eller tab af egen eller andres agtelse. Tager man fx det indledende eksempel, så følte Jack sig truet på sit image som en respektabel far, der havde kontrol over sine børns opførsel. Han var bange for, at andre ville opfatte ham som en magtesløs og svag forælder.
Forvrængede opfattelser
Opfattelser af fare er ofte forvrængede. Alt for ofte resulterer det i vrede, når en person fejlbedømmer andres hensigt: »Han prøver at såre mig«, »Hun forhindrer mig i at få det, jeg gerne vil have«, »Han er ligeglad med mine følelser«, »Hun udnytter mig«.
Nogle mennesker bliver vrede, før de tænker. Den slags vrede er ofte vanskelig at kontrollere, fordi den indtræffer så hurtigt. I andre situationer bygges vreden langsomt op, fordi personen til stadighed føler sig truet, uretfærdigt eller dårligt behandlet. Vrede bygges også op, når en person bliver ved med at dvæle ved en bestemt situation og hengiver sig til tanker, som ofte er stærkt fordrejede og overdrevne.
Når personer fornemmer en trussel og reagerer over for en anden i vrede, forbereder kroppen sig på handling. Blodtrykket stiger, musklerne spændes, vejrtrækningen intensiveres og sindet koncentrerer sig om at fjerne truslen eller den dårlige behandling. Denne tilstand af parathed kan udløses i en enkel, opfarende verbal eller fysisk reaktion på det, der opfattes som en trussel. Eller også kan den langsomt bygges op over tid, hvor personen gentagne gange føler sig provokeret. Vredesfremkaldende tanker bygger sig op, indtil personen eksploderer over en situation, sommetider en mindre ting, som normalt ville blive ignoreret.
Disse psykologiske ændringer anviser vigtige måder at kontrollere vreden på. Det bedste tidspunkt for en forælder at reagere på er, når man første gang mærker en øget spænding. Forælderen kan søge yderligere information om det, der opfattes som en trussel, for bedre at forstå det. En bedre forståelse kan formindske opfattelsen af fare og reducere risikoen for vrede. Negative, vredesfremkaldende tanker kan erstattes med mere positive, beroligende tanker, efterhånden som personen opfatter den pressede situation mere positivt. Forælderen kan overveje mere hensigtsmæssige måder at besvare truslen eller uretfærdigheden på, et svar der vil løse problemet frem for at optrappe det.
En forælder, der er stresset, kan også undgå situationer, som sandsynligvis vil fremkalde mere stress, indtil han eller hun er mere afslappet og har kontrol over sig selv. Så kan forælderen arbejde på at løse situationen uden vrede.
Overvindelse af vrede
Følgende principper kan være en hjælp til at overvinde vredesrelaterede problemer. Når du underviser så bed forældrene om at finde og anvende de principper, som virker bedst for dem.
Bed
Forældre bør bede inderligt om hjælp til at overvinde vrede. Salmisten skrev, at Herren vil udfri den bønsomme fra livets storme: »Da råbte de til Herren i deres nød, og han førte dem ud af deres trængsler. Han fik stormen til at stilne, og havets bølger lagde sig; de blev glade, fordi det faldt til ro, og han førte dem til den havn, de ønskede« (Sl 107:28–30). Faste og præstedømmevelsignelser er også godt til at overvinde vrede. Præstedømmevelsignelser, bønner og faste bør kombineres med en personlig indsats for at ændre sig.
Fjern de bagvedliggende problemer
Forældre bør tale med deres børn og løse de problemer, som fremprovokerer deres vrede. De fleste problemer kan løses fredeligt. For yderligere hjælp kan forældre se lektion 3 (»Kommuniker med kærlighed«), lektion 7 (»Konfliktløsning«) og lektion 9 (»Anvendelse af konsekvenser«). Forældre bør, når de tager fat på et problem, tale til deres børn med samme respekt, som de ville vise en arbejdsgiver, en ven eller en kirkeleder.
Tag ansvar for vreden
Forældre, som har et problem med vrede, må anerkende, at de har et problem og tage ansvaret for det, før de kan overvinde det. Børn kan provokere deres forældre, men forældrene har ansvaret for, hvordan de reagerer. De kan lære at kontrollere deres vrede og tage til genmæle på bedre måder.
Nogle mennesker undskylder deres vrede og hævder, at det er en del af deres kulturelle arv. For eksempel undskylder nogle forældre, som slår deres børn, sig med, at det er almindelig praksis, i deres etniske kultur. Sådanne handlinger er ikke antagelige for vor himmelske Fader. Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, at medlemskab af Guds familie har forrang over kulturelle tilhørsforhold:
»Vor himmelske Fader har sørget for, at I blevet født ind i en bestemt slægt, hvorfra I modtager en arv af race, kultur og traditioner. Denne slægt kan give dig en rig arv og stor grund til at glædes. Alligevel har I et ansvar for at afgøre, hvorvidt der er noget i den arv, som må kasseres, fordi den strider mod Herrens plan for lykke …
Ingen familie kan i længden bestå i frygt eller under tvang, hvilket fører til foragt og oprør. Kærlighed er grundlaget for en lykkelig familie.«5
Når mennesker har erkendt og vedkendt sig et problem, kan de omvende sig og begynde at overvinde problemet.
Udred din vredescyklus
Dersom en forælder lider af kronisk vrede, kan vedkommende have et cyklisk adfærdsmønster, som omfatter fire faser. Adfærdspsykologer har benævnt faserne i vredescyklussen forskelligt, men de grundlæggende elementer er de samme. Det følgende er en sammenfatning, som er lavet af anger-management-eksperterne Murray Cullen og Robert E. Freeman-Longo.6 Mennesker har størst succes med at styre deres vrede i cyklussens første faser, inden den psykologiske opbygning.
Foregiver-at-alt-er-normalt-fasen. Livet kører glat, men vreden lurer under overfladen og påvirker den måde, personen lever og tænker på. Begivenheder eller situationer udløser let vanemæssige, forvrængede tankemønstre. Personen rationaliserer og retfærdiggør disse forvrængninger.
Opbygningsfasen. Eftersom personen fokuserer på de forvrængede tanker, føler han eller hun sig truet eller udsat for fare og begynder at reagere vredt. Personens tanker følger et velkendt mønster såsom: »Hun blæser på, hvad jeg siger som forælder,« eller »Jeg laver det hele her, han hjælper aldrig til.« Fysiske signaler antyder, at personen er ved at blive vred (anspændthed, stivhed, stramhed, hjertebanken, hurtig vejrtrækning, urolig mave eller en varm eller blussende følelse). Personen fantaserer om og lægger planer for at omsætte vreden til handling og kan involvere sig i en vanedannende adfærd, der nærer vreden (narkotika- og alkoholmisbrug, overspisning, overarbejde).
Udlevelsesfasen. Vreden rettes mod andre ved at råbe af dem, nedværdige dem eller angribe dem fysisk eller seksuelt. Den kan også rettes indad i selvfornedrelse, selvmordsforsøg eller alkohol- eller stofmisbrug.
Nedkølingsfasen. Personen føler skyld og skam. Forsvarsmekanismer dukker frem, og personen prøver at dække over vreden ved at gøre noget godt for at bevise, at han eller hun er en god person. Personen beslutter så at kontrollere sit temperament. Når det mislykkes, går personen tilbage til »foregiver-at-alt-er-normalt«-fasen.
Før en log over vreden
At føre en log over vreden vil øge forældrenes opmærksomhed på deres vredescyklus.7 Forældrene kan lære at håndtere vreden tidligt ved at bruge principperne i denne lektion.
Uskadeliggør vredesfremkaldende tanker
Forældre bør søge forklaringer på den adfærd, som gør dem vrede. For eksempel kan et barn, som er frækt, have haft en dårlig dag i skolen. Et trodsigt barn føler sig måske kun accepteret af kammerater, som opfører sig uacceptabelt. Forældre bør betragte situationer, som generer dem, som et problem, der må løses og en mulighed for at komme tættere på deres børn, og ikke som truende udfald, der kræver en dramatisk og vred reaktion.
Når forældre kæmper med tanker, der opirrer til vrede, betyder timing meget. Når en person først er blevet meget vred, bliver vedkommende irrationel. Når følelserne er kommet op i det leje, bør personen fjerne sig fra situationen og tage sig tid til at køle ned.
Akkurat som atleter og musikere forbereder sig gennem mange timers øvelse på at kunne yde deres bedste i visse situationer, kan forældre forberede sig til at kunne handle passende i situationer, som provokerer deres vrede. Raymond Novaco fra University of California i Irvine foreslog, at mennesker lærte at mærke optakten til en vred reaktion og erstatte de forvrængende tanker med støttesætninger, som gav en mere præcis opfattelse af situationen.8 I rolige øjeblikke kan de rent mentalt gennemgå sætninger som disse: »Hvordan kan jeg løse dette problem? Jeg bliver vred, men jeg ved, hvordan jeg skal håndtere det. Jeg kan klare denne situation. Jeg ved, hvordan jeg skal styre min vrede. Jeg kan stadig se humoristisk på det.«
Når en person så bliver provokeret, kan vedkommende bruge disse og andre støttende sætninger: »Hvad ønsker jeg at få ud af denne situation? Jeg opnår ikke noget ved at blive gal. Hvis jeg bliver vred, betaler jeg en pris, jeg ikke ønsker. Jeg må se på det positive. Jeg kan ikke bare tro det værste eller drage forhastede konklusioner. Min vrede er signal om, at det er på tide, at jeg lærer noget. Jeg kan bruge min sunde fornuft. Jeg kan behandle denne person respektfuldt.«
Kom ud af situationen
Det bedste tidspunkt for forældre at handle på er, når de mærker spændingen stiger. De kan lære at se på deres vrede. En måde at se på sin vrede på er ved at forestille sig et termometer, som måler deres vrede. Hvis de mister kontrollen ved 80 grader, bør de komme ud af situationen, før den bliver så varm. De kan sige til barnet: »Jeg bliver vred. Jeg har lige brug for at køle ned.« Det nytter ikke noget at bebrejde barnet ved at sige: »Du gør mig vred.«
Find aktiviteter som beroliger
Afslappende aktiviteter kan omfatte meditation, arbejde, løb, svømning, at lytte til musik eller læse en bog. Forældre må ikke prøve at falde ned ved at lufte deres vrede eller gruble over den hændelse, som er forbundet med den. Hvis de ruger over eller lufter deres vrede, vil den sandsynligvis optrappes. Hvis de i tankerne gennemgår hændelsen om og om igen, vil de sandsynligvis fortsætte med at overdrive situationen. Når de lufter den, gør de det samme og retfærdiggør det voldsomme vredesudtryk i deres tanker.
Taknemlighed og en indsats for at se det gode i deres børn kan hjælpe forældre til at dæmpe deres vrede. En anden måde at køle ned på er at følge rådet fra præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum, som foreslår, at uønskede tanker erstattes med hellig musik: »Når musikken begynder, og når ordene dannes i dine tanker, smutter de uværdige tanker skamfuldt væk. Det forandrer hele stemningen i dit sinds scene. Eftersom musikken er opløftende og ren, forsvinder de lavere tanker.«9
Giv udtryk for de dybereliggende følelser
Vrede udtrykkes ofte i stedet for at vise, at man er såret, bange, flov eller føler sig afvist. Visse personer tøver med at udtrykke disse følelser, fordi de frygter at vise svaghed eller sårbarhed.
Når mennesker roligt fortæller om deres inderste følelser, begynder de at tale om de ting, som virkelig går dem på og ikke bare deres fjendtlighed. Når man taler om de væsentlige ting, løser man lettere konflikter.
Det kræver ofte større mod at være ærlig end vred. Når forældre giver udtryk for det, de føler, oplever de ofte, at deres børn bliver mindre defensive og mere samarbejdsvillige omkring problemerne. Det indbyrdes forhold i familien bliver bedre.
Nogle mennesker har svært ved at identificere og sætte ord på de følelser, der knytter sig til deres vrede. De kan have gavn af sammen med deres ægtefælle at udforske, hvorfor de er vrede og se efter årsager bagom barnets indlysende dårlige opførsel. Det kan dreje sig om angst for ikke at slå til som forælder eller frygt for, at barnet ikke vil klare sig. Når forælderen erkender og vedkender sig de dybereliggende følelser, er vedkommende i stand til at tale med sin ægtefælle eller sit barn om det i stedet at udtrykke vrede.
Beth
Hver gang Beth deltog i aktiviteter efter skole, gruede hun for sin mors vrede. Efter hendes mor havde deltaget i en forældreklasse, begyndte hun at tale om de følelser, der knyttede sig til hendes vrede. »Jeg er bange for, at du roder dig ud i nogle problemer, ligesom min mor gjorde, da hun var teenager. Hun blev gravid og fik mig,« fortalte hun. »Det ønsker jeg ikke skal ske for dig.« Beth svarede ved at forsikre sin mor om, at hun efterlevede kyskhedsloven. Moderen følte sig beroliget og var hurtigere til at støtte Beths aktiviteter fremover.
Søg åndelig forandring
Processen med at komme til Kristus indebærer en åndelig forvandling, der fører til en fredelig, kærlig adfærd. Ældste Marvin J. Ashton fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, at når vi virkelig omvender os, »bliver den måde, vi behandler andre på … mere kendetegnet af større tålmodighed, venlighed, en imødekommende accept og et ønske om at spille en positiv rolle i deres liv.«10 Vrede bliver ikke et stort problem.
Mormons Bog beskriver en »mægtig forandring« i hjertet, som kommer gennem omvendelse og ved at være en discipel – en tilbøjelighed til »bestandigt at gøre godt« (Mosi 5:2). Paulus beskriver Åndens frugter som »kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse« (Gal 5:22–23). Mormon gav følgende råd, som kan anvendes af dem, som kæmper med deres vrede: »Bed til Faderen med hjertets hele styrke om, at I må blive fyldt med denne kærlighed, som han har skænket alle, som er hans Søns, Jesu Kristi, sande tilhængere, så I kan blive Guds sønner, så vi, når han viser sig, vil være som han, for vi skal se ham, som han er« (Moro 7:48).
Når mennesker begynder at ændre sig åndeligt, føler de mindre vrede og får tillid til, at de kan kontrollere deres vrede bedre. For at sætte og holde denne ændring i gang kan de:
-
Læse skriften dagligt og anvende læresætningerne i deres liv.
-
Dagligt bede om hjælp til alle livets aspekter, deriblandt problemer med vrede.
-
Omvende sig og søge forsoningens helende kraft.
-
Om nødvendigt søge råd hos biskoppen.
-
Sætte personlige mål for at overvinde problemer med temperamentet; arbejde med et problem ad gangen til de overvinder det og så tage fat på det næste.
-
Bede om at kunne se dem omkring sig, som Herren ser dem.
-
Forny deres pagter og gudsdyrkelse i templet og ved Kirkens møder.
Forebyg tilbagefald
Forebyggelse af tilbagefald handler om at bryde vredescyklussen ved at ændre tanker og adfærd og anvende andre afbødende strategier, som personen udvikler. Afbødende strategier udgør alternativer til at opbygge vrede. Forebyggelse af tilbagefald og afbødende strategier kræver måske hjælp fra familie, venner, kolleger, biskop eller kursusleder. Forebyggelse af tilbagefald forekommer som regel i de to første faser af vredescyklussen: I ›foregiver-at-alt-er-normalt‹-fasen og opbygningsfasen. Personen lærer at genkende og reagere på risikofaktorer (begivenheder eller følelser, der udløser vrede) på måder, der bryder cyklussen og forebygger tilbagefald. Følgende er et eksempel på, hvordan en person kan forebygge tilbagefald.
Foregiver-at-alt-er-normalt-fasen. Personen erkender sit problem med vrede og håndterer det på en god måde. Vedkommende er bevidst om det, der udløser vrede, og anvender strategier til at håndtere eller undgå det, såsom at undgå højrisikosituationer, slappe af og tage en timeout. Personen arbejder aktivt på at løse de konflikter og problemer, der fører til vrede.11
Opbygningsfasen. Personen anvender nye strategier til at begrænse niveauet for og intensiteten af vreden. Vedkommende korrigerer og erstatter negative tanker med positive udsagn (»jeg kan godt klare det« eller »jeg kan finde andre løsninger på dette problem«). Vedkommende erkender de smertelige følelser bag vreden og anerkender, at disse følelser er normale. Personen ophører med den vanedannende adfærd, herunder at fantasere om at føre adfærden ud i livet og planlægge at give afløb for sin vrede. Vedkommende taler ud om problemerne, eller skriver om dem, hvis situationen ikke står til at ændre. Personen frigør energi gennem fysiske aktiviteter og opbygger selvtillid ved at gøre noget, som vedkommende kan lide.12 Personen stræber også efter en åndelig genfødsel.
Guds fred
Præsident Joseph F. Smith understregede vigtigheden af at være venlig over for børn og ikke vred: »Når I taler eller snakker med dem, så gør det ikke i vrede, gør det ikke i en hård, fordømmende ånd. Tal til dem med mildhed… græd med dem om nødvendigt… blødgør deres hjerte, så de udvikler hengivenhed for dig. Brug hverken pisk eller vold, men… nærm jer dem med fornuft, med overtalelse og uskrømtet kærlighed.«13
Personer, som anvender principperne og forslagene i denne lektion, kan lære at styre deres vrede frem for, at vreden styrer dem. Følgende eksempel viser, hvordan en person overvandt sin vrede:
»Jeg plejede at gå rundt og have lyst til at skade alle, jeg så. Vrede dominerede mit liv. Jeg kunne ikke tale med min kone eller mine børn uden at eksplodere. Folk undgik mig. Jeg hadede mig selv, og jeg hadede dem. Jeg havde ofte lyst til at slå nogen – hvem som helst. Jeg eksploderede over den mindste provokation. Til sidst søgte jeg hjælp. I terapi talte jeg om mange af de ting, som længe havde gået mig på, problemer som knyttede sig til min vrede. Jeg lærte at tænke anderledes og se andre i et bedre lys. Jeg anvendte evangeliets principper mod mit problem – bøn, skriftstudium og tilgivelse. Jeg begyndte at få det bedre med mig selv. Med tiden forsvandt min vrede, og jeg følte, at jeg havde fået kontrollen over mit liv tilbage. Nu kan jeg omgås min familie. Nu kan jeg nyde at være sammen med andre. Jeg føler, at jeg har fået mit liv igen.«
Apostlen Paulus skrev om »Guds fred, som overgår al forstand« (Fil 4:7). De, der har kæmpet med vrede, ved, hvor befriende det er at føle fred og frihed fra denne følelse. Forældre, som har været hæmmet af vrede, kan slippe af med dette problem og opnå fred i sindet.
Forældre bør ikke glemme eller undervurdere Helligåndens magtfulde indflydelse. Når de søger Herrens hjælp, vil Helligånden trøste, støtte og vejlede dem til at håndtere og overvinde deres vrede (se Joh 14:26–27; L&P 8:2–3).
Eksempel På Log Over Vrede
Oplys følgende |
Situation A |
Situation B | ||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Dato og begivenhed eller person, der udløser det: |
19/10 Skænderi med ægtefælle. |
20/10 Børnene er uartige. | ||||||||||||||||||
Intensiteten af min vrede: |
Mild |
Voldsom |
Mild |
Voldsom | ||||||||||||||||
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 | |
Tanker, der nærer min vrede: |
Han er et skvat. Er ligeglad med mig. |
Børnene hører aldrig efter. Respekterer mig ikke. | ||||||||||||||||||
Dybereliggende følelser for min vrede: |
Uelsket, ignoreret, upåskønnet. |
Udnyttet, overset. | ||||||||||||||||||
Hvordan jeg håndterede min vrede: |
Skreg ad ham. Kaldte ham et skvat. |
Bad dem stille og roligt om at gå ind på deres værelse, indtil de kunne opføre sig ordentligt. | ||||||||||||||||||
Det siger jeg til mig selv, når jeg er vred: |
Han fortjener at blive straffet. Han sårer mig. Jeg gør bare gengæld. |
De er jo kun børn. De prøvede jo ikke at trodse mig. | ||||||||||||||||||
Held med at kontrollere min vrede: |
Ingen |
Meget |
Ingen |
Meget | ||||||||||||||||
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 | |
Hvad lod til at hjælpe: |
Intet af det, jeg gjorde, hjalp. Jeg gjorde det kun værre. |
Tog en timeout. Gik en tur og talte derefter med børnene. | ||||||||||||||||||
Undertrykt, luftet eller forløst vrede: |
Undertrykte følelser efter mit udbrud. |
Talte ud om mine frustrationer. | ||||||||||||||||||
Det vil jeg gøre bedre næste gang: |
Ikke reagere. Falde ned, før jeg taler. |
Intet. Jeg klarede det godt denne gang. |
Tilpasset fra Murray Cullen og Robert E. Freeman-Longo, Men and Anger: Understanding and Managing Your Anger, Holyoke, Massachusetts: NEARI Press, 2004, s. 33-34. ISBN# 1-929657-12-9.
Log Over Vrede
Oplys følgende |
Situation A |
Situation B | ||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Dato og begivenhed eller person, der udløser det: | ||||||||||||||||||||
Intensiteten af min vrede: |
Mild |
Voldsom |
Mild |
Voldsom | ||||||||||||||||
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 | |
Tanker, der nærer min vrede: | ||||||||||||||||||||
Dybereliggende følelser for min vrede: | ||||||||||||||||||||
Sådan håndterede jeg min vrede: | ||||||||||||||||||||
Det siger jeg til mig selv, når jeg er vred: | ||||||||||||||||||||
Held med at kontrollere min vrede: |
Ingen |
Meget |
Ingen |
Meget | ||||||||||||||||
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 | |
Hvad lod til at virke: | ||||||||||||||||||||
Undertrykt, luftet eller forløst vrede: | ||||||||||||||||||||
Det vil jeg gøre bedre næste gang: |
Tilpasset fra Murray Cullen og Robert E. Freeman-Longo, Men and Anger: Understanding and Managing Your Anger, Holyoke, Massachusetts: NEARI Press, 2004, s. 33-34, 117. ISBN# 1-929657-12-9.