Lektion 3

Kommuniker med Kærlighed

Ord og adfærd har kraft til at såre eller hjælpe, til at påføre smerte og lidelse eller til at lindre den sårede, til at vække tvivl og frygt eller indgyde tro og mod.

Formål med lektionen

I denne lektion hjælpes forældrene til at -

indse værdien af gode kommunikationsvaner samt konsekvenserne ved dårlig kommunikation.
identificere og stoppe negativ kommunikation med deres børn.
udvikle kommunikationsfærdigheder, som kan styrke familiebåndet.

Vigtigheden af god kommunikation

Kommunikation omfatter enhver tanke, følelse, handling eller ønske, der meddeles verbalt eller nonverbalt mellem forældre og børn. Det er umuligt ikke at kommunikere. Som præsident Spencer W. Kimball har sagt: »Vores udtryk, vores toneleje, vores bevægelser, vores tanker røber os.«¹ Vores handlinger og ord fortæller, hvem vi er, hvordan vi føler om ting, og hvad vi er blevet. Selv det at nægte at tale sender et budskab til andre, selvom budskabet måske ikke opfattes korrekt.

Dårlig kommunikation er både et symptom på og en årsag til problemer i familien. Vrede og frustrerede forældre og børn kommunikerer ofte på en destruktiv måde, hvor de ikke føler sig tilskyndet til at lytte men snarere til at sige nedsættende og sårende ting. På samme måde reagerer forældre og børn ofte med upassende ord og handlinger, når de har været genstand for nedsættende eller sårende bemærkninger. En ændring af ens indstilling til livet, sig selv og andre kan af og til være nødvendig, før god kommunikation kan finde sted.

Forældre kan bryde det destruktive kommunikationsmønster ved at ændre den måde, hvorpå de lytter og svarer, og derved at skabe et helende miljø, som kan føre til en ændring af hjertet hos deres børn.

Sårende vaner

Hyppigt forekommende kommunikationsmønster, der skaber afstand til et barn, omfatter:

Belæringer, moralprædikener, prædikener og forhør.

»Hvor mange gange skal jeg sige det? Kan du ikke få ind i dit tykke hoved, at …«

»Du burde skamme dig. Se nu, hvad du har gjort.«

»Hvorfor i alverden skulle du gøre det?«
Bagatelliseringer, udglatninger og tomme forsikringer

»Rolig nu. Der er ingen grund til at græde.«

»Okay, hvis det kan gøre dig glad.«

»Alt ordner sig. Mange har prøvet det, der var værre.«
Dømmende, fordømmende og truende.

»Problemet med dig er …«

»Du bliver aldrig til noget.«

»Det skal du bare gøre en gang til, og så får du ikke lov til at sidde ned i en uge.«
Bebrejdelser, kritik og latterliggørelse.

»Det er din skyld det hele.«

»Du er så irriterende.«

»Jeg kan ikke klare, når du hyler sådan.«
At tale om sine egne følelser, når et barn har brug for at fortælle om sine.

»Jeg ved præcis, hvordan du har det. Da jeg var på din alder …«

Øvelse: Stop det Sårende Kommunikationsmønster

Bed forældrene om at overveje, hvilke skriftsteder, der passer til dem:

Øvelse: Stop det Sårende Kommunikationsmønster

»Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent.« (Matt 15:18) – spørg forældrene om hvilke tanker, attituder og ønsker, der påvirker den måde, som de kommunikerer med deres familie på.
»Alle begår vi mange fejl. Hvis én ikke fejler i tale, er han fuldkommen og kan tøjle hele sit legeme« (Jakob 3:2) – spørg forældrene om, hvor godt de tøjler deres følelser for at undgå at såre, især når deres børn gør noget, som støder dem.

Bed klassedeltagerne om at skrive det upassende kommunikationsmønster ned, som de har anvendt. Denne liste vil hjælpe dem til at huske, så det ikke gentager sig. Fortæl dem, at det første skridt i retning af at forbedre kommunikationen er at erkende, hvad de har gjort forkert og derefter holde op med at sige og gøre de destruktive ting. Tilskynd dem til at være vedholdende omkring denne ændring, selvom deres børn fortsat måtte opføre sig dårligt.

Kristuslignende kommunikation

Forældre, som kommunikerer på en kristuslignende måde, kan bedre opfylde deres »hellig[e] pligt til at opdrage deres børn i kærlighed og retskaffenhed« og »lære dem at elske og tjene hinanden, til at overholde Guds befalinger, samt at være lovlydige samfundsborgere.«²

Det er ikke sandsynligt, at gunstige værdier og overbevisninger videreføres til børn uden en omsorgsfuld, følsom udveksling af information. Børnenes villighed til at lytte og tale afhænger ofte af det klima, som forældrene har skabt for kommunikation i hjemmet.

Som Frelser og Forløser er Jesus Kristus vores forbillede. »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig« (Joh 14:6). Som det eneste fuldkomne individ, der har levet på denne jord, satte han det perfekte eksempel for, hvordan mennesker bør være, og hvordan de bør kommunikere med hinanden.

Skriften indikerer at Jesus var:

Sen til at fordømme, som eksemplet med kvinden, der blev taget i hor viser (se Joh 8:3–11).
Tilgivende, da han bad Faderen om at tilgive dem, der korsfæstede ham (se Luk 23:33–34).
Medfølende, som da han græd med Maria og Martha over Lazarus’ død (se Joh 11:33–36).
Betænksom over for sin familie, som da han drog omsorg for sin mor, da han hang på korset (se Joh 19:25–27).
Villig til at gengælde ondt med godt, som da han helede øret på en, der tilfangetog ham (se Luk 22:50–51).
Elskede børn, som han viste ved at velsigne dem (se Matt 19:14–15; 3 Ne 17:21–24).
Påskønnende, som da han påskønnede kvinden, der salvede ham med olie (se Luk 7:44–48).
Ivrig efter at tjene, som da han vaskede sine disciples fødder og lærte dem at tjene hverandre (se Joh 13:4–17).
Offervillig, som han viste ved at sone for verdens synder (se Matt 26:35–45).

Effektiv kommunikation bliver et naturligt resultat, når mænd og kvinder udvikler kristuslignende egenskaber som tro, håb, næstekærlighed, kærlighed, øjet alene henvendt på Guds ære, dyd, kundskab, mådehold, tålmodighed, broderlig venlighed, godhed, ydmyghed og flid (se L&P 4:5–6). Præsident David O. McKay har sagt: »Ingen mand, som oprigtigt beslutter sig for at anvende Jesus af Nazarets belæringer i sit daglige liv, kan gøre det uden at mærke en forandring i sin natur. Talemåden ›født på ny‹ har dybere betydning end mange mennesker tillægger den.«³. Når forældre følger Kristi belæringer, vil de overvinde uhensigtsmæssige og sårende kommunikationsvaner. Når de tillægger sig gode egenskaber, bliver de bedre i stand til at håndtere personlige følelser, reagerer bedre på andres opførsel, og de bliver mere tilbøjelige til at reagere passende, når deres børn er frække og uartige.

Øvelse: Bedøm Kvaliteten af Jeres Kommunikation

Bed klassedeltagerne om at overveje deres svar på følgende spørgsmål (uden at afsløre dem for klassen):

Øvelse: Bedøm Kvaliteten af Jeres Kommunikation

Ved dine børn, at du er interesseret i det, de siger?
Er du interesseret i deres aktiviteter, mål og bedrifter?
Føler de, at de trygt kan tale med dig om deres personlige problemer og behov?
Kan de stille dig følsomme spørgsmål uden at blive kritiseret eller revset?

Hvis de svarede ja til alt, så lytter deres børn sandsynligvis til dem og accepterer de retskafne værdier og overbevisninger, som de underviser dem i. Foreslå at forældrene drøfter deres svar derhjemme, for at se om deres ægtefælle eller børn er enige i deres besvarelse.

At forpligte sig til noget øger almindeligvis en persons motivation til at gennemføre et mål. Bed forældrene om at skrive en eller to ting ned, som de vil gøre anderledes for at følge Frelserens eksempel, når de taler med deres børn. Tilskynd dem til at fortælle deres ægtefælle og børn om, hvad de vil gøre.

Forbedring af kommunikationen

Kommunikationsproblemer udvikler sig over tid. At finde frem til, hvornår problemerne begyndte, og hvem der foranledigede dem, er ofte svært, og det gør ofte mere skade end gavn at placere skylden. Frem for at give nogen skylden bør forældre fokusere på at forbedre deres evne til at kommunikere.

De kommunikationsprincipper og færdigheder, som der undervises i under denne lektion, er især nyttige, når børn er kede af det og kunne have godt af at tale med nogen. Psykologen John Gottman pointerede, at forældre, som omgås deres børn på en god måde i vanskelige situationer, påvirker dem for livet og hjælper dem til bedre at styre deres følelser og administrere deres forhold til andre.⁴ Forældre kan med held lære og anvende effektive kommunikationsprincipper og færdigheder. Når de gør det med et oprigtigt ønske om at lytte og forstå, vil kvaliteten og hyppigheden af deres samvær med deres børn almindeligvis tiltage. De følgende principper vil hjælpe forældre til at kommunikere bedre med hinanden og deres børn.

At tage det onde med det gode

En effektiv måde at bryde et negativt kommunikationsmønster på er ved at følge Jesu Kristi eksempel på at tage ondt med godt. Forældre bør tale roligt, når der bliver råbt af dem, tale respektfuldt selvom deres børn ikke viser respekt, være rimelige, når deres børn er urimelige og udvise kærlig konsekvent handling, når børnene overtræder familiens regler (se lektion 9).

At være kristuslignende betyder ikke, at forældre skal give efter for urimelige krav. Derimod betyder det at tage hånd om problemer frem for at undgå dem. Når forældre er tålmodige og kærlige, vil de fleste børn reagere positivt med tiden. Af og til ser man ikke ændringer i opførslen før barnet er overbevist om, at forældrene virkelig ønsker et bedre forhold. Derfor må forældrene være vedholdende i deres bestræbelser på at kommunikere passende, uanset hvordan deres børn opfører sig.

Se efter det gode i barnet

Forældre må være opmærksomme på deres børn, særligt når deres børn opfører sig godt. Opmærksomhed har en forstærkende effekt. Hvis forældre lytter og taler med deres børn i gode tider, opmuntrer de til en god adfærd. Børnene vil sandsynligvis gentage den adfærd, som fanger forældrenes opmærksomhed. Forældre bør ignorere utålelig, upassende opførsel, når den er harmløs. Hvis opførslen er stødende, upassende eller destruktiv, bør forældre pålægge en konsekvens, som ikke giver barnet upassende stor opmærksomhed (se lektion 9).

Lyt til barnet

Børn opfører sig almindeligvis godt, når de føler sig påskønnet og respekteret. Forældre kan hjælpe deres børn med at føle sig påskønnet og respekteret ved at lytte til dem og acceptere deres følelser. Nogle gange kan børn nære følelser, som forældrene ikke bryder sig om. Men uønskede følelser ændrer sig ofte, når barnet får lov til at tale om dem.

Et barns følelse af vrede mod en forælder ændrer sig ofte hurtigt til kærlighed, når barnet får lov til at tale om følelserne uden at blive fordømt. At lytte til et barns svære følelser er en måde at yde følelsesmæssig førstehjælp på. Børn bliver frustrerede og forvirrede, når deres følelser bliver ignoreret eller afvist, og de kan have svært ved at lære at stole på det, de føler. Især små børn er afhængige af, at deres forældre hjælper dem med at finde rede i deres følelser.

Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Det er tid til at lytte, når nogen har brug for at blive hørt. Børn er helt naturligt ivrige efter at fortælle om deres oplevelser, der spænder fra glædelige triumfer til sørgelige prøvelser. Er vi lige så ivrige til at lytte? Hvis de forsøger at udtrykke deres kvaler, er det så muligt for os at lytte med et åbent sind til en chokerende oplevelse, uden at vi selv går i chok? Kan vi lytte uden at afbryde og uden at drage forhastede konklusioner, der smækker døren for dialog i med et brag? Døren kan forblive åben med en beroligende forsikring om, at vi tror på dem og forstår deres følelser.«⁵

Følgende principper kan hjælpe forældre til at lytte bedre.

Udvis interesse og villighed til at lytte. Hvis forældres ord udtrykker interesse for, hvad barnet siger, men handlingerne viser manglende interesse eller tålmodighed, så vil barnet tro kropssproget. Forældre bør sætte andre ting til side, de måtte være optaget af og give barnet hele deres opmærksomhed. I stedet for at stå og se ned på deres børn, hvilket antyder magt og overlegenhed, bør de forsøge at kommunikere i øjenhøjde. De bør være opmærksomme på deres kropssprog. Handlinger siger mere end ord.

Stil spørgsmål som lægger op til at barnet taler. Fx kan en forælder sige: »Det ser ud til, at der er noget, som går dig på. Er det noget, du vil snakke om?« »Hvordan opfatter du det?« »Fortæl mig noget mere.« Spørgsmålene bør være støttende og ikke anmassende, således at barnet ikke føler sig afhørt.

Identificer og sæt ord på barnets følelser. Børn føler sig beroliget, når forældre kan identificere og sætte ord på deres følelser. Så ved de, at der er nogen, der forstår dem. En forælder kan sige: »Det sårede, da John ikke inviterede dig med til hans fest, ikke?« Nogle børn vokser op uden at høre ord, som beskriver deres ubehagelige følelser. (Se lektion 4 for mere information om at identificere og sætte ord på følelser).

Lyt aktivt ved at omformulere det, barnet siger. Når et barn er bekymret og ønsker at tale, lytter nogle forældre til det første ord eller to og antager så, at de forstår problemet og afbryder og begynder at give gode råd. Når forældre ikke lytter ordentligt efter, bliver barnet ofte frustreret.

Forældre bør lytte omhyggeligt uden at afbryde. Under samtalens pauser kan de gentage det, som de opfatter, at barnet siger og føler, og således give barnet mulighed for at rette dem, hvis de har misforstået budskabet. De bør vise respekt og medfølelse og afstå fra at fordreje eller føje noget til barnets budskab.

At omformulere på denne måde er blevet kaldt reflektiv eller aktiv lytning. Det er en god måde at vise barnet på, at deres forældre tager sig af og forstår, hvad barnet tænker og føler som i disse to eksempler:

Et barn træder ind i et rum og smækker en bog i bordet og stirrer på forældrene.

Forælder: »Du er vred på mig. Jeg har gjort noget, som gør dig ked af det.«

Et barn kommer nedslået hjem fra skole.

Barnet: »Jeg dummede mig virkelig i kemi i dag. Den eksamen var forfærdelig.«

Forælder: »Du er bange for, at du ikke har bestået.«

Øvelse: At Lytte Aktivt og Omformulere

Bed forældrene om at øve sig sammen med deres ægtefælle eller en anden forælder på den lytteteknik, som er anvist ovenfor. En af dem tager rollen som barn, mens den anden tager rollen som forælder. Hovedvægten bør lægges på at lære at omformulere eller lytte aktivt. Giv dem 5 til 10 minutter til at øve sig og byt derefter rolle. Lad dem sammen drøfte, hvordan det føltes at have nogen, som lyttede til dem på den måde. Lad dem give hinanden feedback for at forbedre deres færdigheder. Bed dem om at planlægge tid, hvor de øver sig derhjemme, indtil disse teknikker føles behagelige for dem og virker naturlige for deres børn. Gå ikke i forsvarsposition, når et barn er oprevet. Forældre synes, at det er specielt udfordrende at lytte, når deres børn er vrede på dem. De fleste forældre ønsker deres børns anerkendelse og føler sig truede, forsvarsberedte og afviste, når de bliver kritiseret.

I stedet for at reagere ved at gå i forsvar, bør de reagere uden at gå i forsvar ved at lytte for at forstå. Derudover bør de anerkende den sandhed, deres barn siger om dem. For selvom anklagerne måske er vildt overdrevne, rummer de almindeligvis et gran af sandhed. (En forælder kan fx sige: »Jeg tog fejl, og du er vred på mig. Jeg burde ikke have … «). Hvis forælderens ærinde er at forsvare sig selv, vil forælderen sandsynligvis ende med at skændes med barnet. Selvom forælderen vinder skænderiet, kan forholdet lide skade og forælderen forspilder en chance for at være til hjælp. Børn er almindeligvis i stand til at overvinde vrede, når de får en chance for at tale om den med en lyttende forælder.

Et råd fra ældste H. Burke Peterson fra De Halvfjerds kan måske være til nytte: »Husk, at man kan lytte for at forstå og ikke nødvendigvis for at blive enig.«⁶

Fortæl, hvad du føler på en passende måde, når du er vred

Forældre begår ofte deres største fejltagelser, når de er vrede. Vrede ord kan påføre sår, som er lang tid om at læges. Upassende udtryk for vrede indeholder ofte ordet du og kaldes »du«-udtalelser. Fx: »Kan du overhovedet gøre noget ordentligt?« Sådanne udtalelser forklejner og fordømmer ofte og fremprovokerer en forsvarsmekanisme i børn.

En mere passende fremgangsmåde for forældre er at fortælle, hvordan barnets opførsel påvirker dem: »Jeg bliver frustreret, når aftaler ikke bliver overholdt.« Sådanne udtalelser har fokus på sagen uden at nedværdige barnet. Det bliver kaldt »jeg«-udtalelser. De indbyder til en bedre respons fra barnet. Børn, som behandles med respekt, ønsker ofte at opføre sig respektfuldt.

»Jeg«-udtalelser. De indbyder til en bedre respons fra barnet. Børn, som behandles med respekt, ønsker ofte at opføre sig respektfuldt. »Jeg«-udtalelser er mere præcise end »du«-udtalelser, fordi de består af et enkelt udtryk for personlige følelser omkring et barns opførsel. (»Jeg bliver ked af det, når … «). Det er svært for et barn at argumentere mod en forælder, som siger: »Jeg bliver ked af det og skuffet, når bilen bliver taget uden, der er blevet spurgt om lov.« Men hvis forælderen derimod siger: »Du er uærlig og en luskepeter« (en »du«- udtalelse), vil barnet sikkert mene, at forælderens vurdering er uretfærdig og overdreven. Barnet vil måske skændes med forældrene. Eller værre, barnet kan tro på forældrenes vurdering og handle i overensstemmelse med betegnelsen.

»Jeg«-udtalelser indbyder til en bedre respons fra barnet. Når barnet hører en følelsesladet forælder sige: »Jeg er rigtig ked af, at min yndlingsvase ligger på gulvet i 1000 stykker,« er det mere tilbøjelig til at føle anger og ønske at gøre det godt igen, end hvis forældrene siger: »Klodsede idiot. Se nu, hvad du har gjort.« Børn som behandles med respekt, ønsker ofte at bibeholde den respekt. Børn, som behandles dårligt, føler sig ofte vrede og værdiløse og er ikke så optagede af at ville hjælpe forældrene.

Øvelse: Øvelse I »Jeg« - Sætninger

Bed klassedeltagerne om at øve sig på brugen af »jeg«-udsagn med deres ægtefælle eller en anden forælder. Man kan opbygge en »jeg«-sætning ved at dele den op i tre dele. Forælderen kan: (1) Konstatere sine følelser (vrede, irritation, nervøsitet osv.); (2) forklare hvorfor man er oprørt og (3) beskrive hvordan den opførsel påvirker vedkommende. Fx: »Jeg er ked af, at der er spildt juice på gulvtæppet inde i stuen, fordi nu bliver jeg nødt til at få tæppet renset, og det er dyrt.« En forælder tager rollen som barn, mens den anden tager rollen som forælder. De kan evt. øve på sig på en konkret ting, som nager dem ved deres barns opførsel. Når de har øvet sig i 5–10 minutter, bør de bytte rolle og øve i 5–10 minutter mere. Lad dem give hinanden feedback for at forbedre deres færdigheder.

Gør klart, hvad der forventes af børnene

Forældre bliver ofte overraskede over, at deres børn ikke har en klar forståelse af, hvad der forventes af dem. Udover at udtrykke sig i tydelige »jeg«-sætninger, bør forældrene give deres børn klar besked om det, de forventer sig. Fx: »Jeg føler mig taget for givet, når jeg gør ting for dig og ikke modtager nogen tak. Det er altid godt at sige ›tak‹, når nogen gør noget for en. Jeg har brug for at høre det, og det har andre også. Vil du være sød at sige tak til folk, når de gør noget for dig?«

Moderen, som kom med denne opfordring til sin nu voksne datter fortæller, at datteren fortsat udtrykker sin taknemlighed for de ting, hun gør, for hende. Det er oplagt, at ikke alle børn reagerer så godt. Det kan være nødvendigt at gentage det eller tage andre midler i brug, som beskrevet senere i lektionen.

Øvelse: Giv Udtryk for, Hvilken Opførsel der Forventes

Bed forældrene om at øve »jeg«-sætninger med den tilføjelse, at efter »jeg«-sætningen, bør de give klart udtryk for, hvilke forventninger de har til barnets opførsel. Fx kan en forælder sige følgende til et barn, som har sjusket med oprydningen i garagen: »Jeg bliver frustreret, når du siger, at du har ryddet op i garagen, når der stadig ligger ting og roder. Det ser rodet ud og det er farligt. Man kan falde over ting, der ligger på gulvet. Jeg vil gerne have, at du samler værktøjet op og lægger det på hylderne, hvor det hører hjemme, at du tager plæneklipperen og de andre ting, som står på gulvet, ud og fejer gulvet og sætter dem på plads bagefter.« Lad en af forældrene tage rollen som barn, mens den anden tager rollen som forælder. Når de har øvet i 5 minutter, bytter de roller og øver sig i yderligere 5 minutter. Lad dem give hinanden feedback på, hvor godt disse udtalelser blev formuleret, og om de var passende.

Løs problemer som forringer evnen til at lytte

Nogle forældre har usunde og urealistiske indstillinger og ideer, som forhindrer dem i at lytte. Det kan skyldes følgende:

Føler sig ansvarlig for at løse alle problemer for deres børn. Især små børn har ofte brug for deres forældres hjælp til at løse problemer. Ældre børn har sommetider også brug for hjælp. Dog må alle børn lære at løse nogle af deres egne problemer. Tillid kommer af at møde og løse livets udfordringer og problemer. Forældre bør stå til rådighed, når problemerne overstiger børnenes formåen.
Føler sig ansvarlige for at opdrage succesrige børn frem for at fokusere på at lykkes som forældre. (Se definitionen på en vellykket forælder i lektion 1).
Ønsker at kontrollere sine børn.
Er alt for tilbagetrukket og eftergivende, giver børnene en stor grad af frihed uden at sørge for opsyn, vejledning og grænser.
Frygter fejl og offentlig ydmygelse.
Er overbeviste om, at de (forældrene) altid har ret.
Har brug for at blive elsket af børnene og frygter at blive afvist af dem.

Hvis forældre har brug for hjælp til nogle af disse problemer, bør de rådføre sig med deres ægtefælle, faste og bede om vejledning, tage i templet, og hvor det er nødvendigt, rådføre sig med deres biskop og bede om professionel hjælp.

Styrken i god kommunikation

Apostlen Paulus sagde: »Vær et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed« (1 Tim 4:12). I sit brev til korintherne sagde han også: »Sådan er det også med jer: Hvis I ikke bruger tungen til at tale tydeligt, hvordan kan man så forstå, hvad der bliver sagt? Så snakker I jo bare ud i luften« (1 Kor 14:9). Ord og adfærd har kraft til at såre eller hjælpe, til at påføre smerte og lidelse eller til at lindre den sårede, til at vække tvivl og frygt eller indgyde tro og mod. Når forældre behersker deres kommunikation, kan de udøve en enorm positiv indflydelse på deres børn.

Ældste L. Lionel Kendrick fra De Halvfjerds sagde følgende om vigtigheden af at være kristuslignende i sin kommunikation med andre:

»Vores kommunikation afspejler sig i vores ansigtsudtryk. Vi må derfor være forsigtige med ikke alene, hvad vi meddeler, men også hvordan vi gør det. Sjæle kan blive styrket eller knust af meddelelsen og måden, vi kommunikerer på.

… Kristuslignende kommunikation udtrykkes i kærlige toner snarere end larm. De har til hensigt at være hjælpende frem for skadende. De medvirker til at binde os sammen i stedet for at drive os fra hinanden …

Den virkelige udfordring … er at indstille vores hjerte på at have kristuslignende følelser for alle vor himmelske Faders børn. Når vi udvikler denne interesse for andres tilstand, så vil vi kommunikere med dem, som Frelseren ville have gjort. Så vil vi varme hjertet hos dem, som måske lider i stilhed … og gøre deres rejse lysere ved alt det, vi siger.«⁷