»Kapitel 13: Vær årvågne for at modstå fristelse«, Kirkens præsidenters lærdomme: Thomas S. Monson, 2020

»Kapitel 13«, Lærdomme: Thomas S. Monson

Kapitel 13

Vær årvågne for at modstå fristelse

»Vi har kraften til at modstå enhver fristelse og evnen til at beslutte, hvilken vej vi vil tage, og i hvilken retning vi vil rejse.«

Fra Thomas S. Monsons liv

Præsident Thomas S. Monson opløftede ofte en advarende røst om modstanderens fristelser. Når han underviste om dette emne, fortalte han nogle gange en historie fra et besøg på Tonga-øerne. Mens han var der, gik han på en kirkeskole, hvor en lærer viste sine elever et fiskeblink, der blev kaldt en maka-feke:

»[Jeg] lagde mærke til den dybe opmærksomhed, som børnene viste deres indfødte lærer,« sagde præsident Monson. »Hans og deres bøger lå lukkede på bordene. I sin hånd holdt han et mærkeligt lokkemiddel til fiskefangst, som var lavet af en rund sten og store muslingeskaller. Jeg fandt ud af, at det var en maka-feke, eller en blækspruttefælde. På Tonga er blækspruttekød en delikatesse.

Læreren forklarede, at når fiskere fra Tonga sejler hen over et koralrev, padler de deres udriggerkanoer med én hånd og holder maka-feken ud over den anden side med den anden hånd. En blæksprutte springer så ud fra sit tilflugtssted blandt klipperne og fanger lokkemidlet, som den fejlagtigt tror er et lækkert måltid. Blækspruttens greb er så fast og dens instinkt for ikke at opgive sit værdifulde bytte så urokkeligt, at fiskeren kan trække den direkte op i kanoen.

Over for de ivrige elever, som gjorde store øjne, var det let for læreren at lave overgangen til at påpege, at den onde – Satan – har lavet såkaldte maka-feker, som han bruger til at fange intetanende mennesker og tage deres skæbne i sin besiddelse.«

Præsident Monson uddybede denne lærers livslektie og fortsatte:

»I dag er vi omgivet af de maka-feker, som den onde holder frem foran os, og forsøger at friste os med og derefter fange os i sine snarer. Når vi først har grebet fast i disse maka-feker, er de utrolig svære – og nogle gange næsten umulige – at give slip på. For at være i sikkerhed må vi indse hvad de er, og derefter stå fast i vores beslutning om at undgå dem.«¹

mand, der fisker efter blæksprutter — »I dag er vi omgivet af de maka-feker, som den onde holder frem foran os … [Vi må] indse hvad de er, og derefter stå fast i vores beslutning om at undgå dem.«

Thomas S. Monsons lærdomme

Gud har givet os kraft til at modstå enhver fristelse.

Fristelse er en del af livet, og enhver, som vandrer gennem dødeligheden, vil blive fristet på en eller anden måde. Men apostlen Paulus, der var bekendt med denne sandhed, gav os denne forsikring: »De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under« [1 Kor 10:13].²

Der er … utallige [fælder], som den onde holder frem foran os, for at lede os væk fra retfærdighedens sti. Vor himmelske Fader har dog givet os livet og med det evnen til at tænke, ræsonnere og elske. Vi har kraften til at modstå enhver fristelse og evnen til at beslutte, hvilken vej vi vil tage, og i hvilken retning vi vil rejse. Vores mål er Guds celestiale rige. Vores formål med livet er at styre i en ufravigelig kurs i den retning.

Vor himmelske Fader advarer alle, som vandrer ad livets vej: Vogt jer for omveje, faldgruber og snarer … Bliv ikke bedraget. Stop op og bed. Lyt til den stille, sagte røst, som hvisker Mesterens nænsomme indbydelse til vores sjæls indre: »Kom … følg mig« [Luk 18:22]. Ved at gøre det vender vi os bort fra ødelæggelse og død og finder lykke og evigt liv.³

Vor himmelske Fader har sørget for måder, hvorpå vi kan modstå fristelse.

[Når I står over for fristelse, kan] hjælpen … komme til jer fra mange kilder. En af dem er jeres patriarkalske velsignelse. En sådan velsignelse indeholder kapitler fra jeres livs bog om evige muligheder. Læs jeres velsignelse ofte. Studér den omhyggeligt. Lad jer vejlede af dens advarsler. Lev, så I fortjener dens løfter.⁴

Da I blev bekræftet som medlem af Kirken, modtog I retten til Helligåndens ledsagelse. Han kan hjælpe jer med at træffe gode valg. Når I bliver udfordret eller fristet, behøver I ikke føle jer alene. Husk, at bøn er nøglen til åndelig kraft.⁵

Som et middel til at kunne være i verden, men ikke af verden er det nødvendigt, at vi kommunikerer med vor himmelske Fader i bøn. Det ønsker han, at vi gør. Han vil besvare vores bønner. Frelseren formanede os, som det står i 3 Nefi 18, til »altid [at] våge og bede, for at I ikke skal falde i fristelse, for Satan ønsker at få jer … Derfor skal I altid bede til Faderen i mit navn« [3 Ne 18:18].⁶

Bøn er et værn mod fristelse. Det er ved inderlig og dybfølt bøn fra hjertet, at vi kan modtage de nødvendige velsignelser og den støtte, der er krævet for at finde vej på denne til tider vanskelige og udfordrende rejse, vi kalder livet.⁷

Må vi vælge at opbygge en stor og stærk tro i vores indre, som vil være vores mest effektive forsvar mod modstanderens angreb – en virkelig tro, den form for tro, der vil opretholde os og styrke vores ønske om at vælge det rette.⁸

Vi er ofte omgivet af det, som vil trække os ned. Når I og jeg besøger Guds hellige hus, når vi erindrer de pagter, som vi indgår derinde, bliver vi bedre i stand til at udholde enhver prøvelse og overvinde enhver fristelse. På dette hellige tilflugtssted finder vi fred; vi bliver fornyet og styrket.⁹

Fyld jeres sind med sandheden. Vi finder ikke sandhed, ved at omgive os med vildfarelse. Vi finder sandheden ved at granske, studere og efterleve de ord, som Gud har åbenbaret. Vi tilegner os vildfarelse, når vi beskæftiger os med vildfarelse. Vi lærer sandhed at kende, når vi omgås sandheden.

Verdens Frelser bød: »Søg visdomsord i de bedste bøger; stræb efter at lære, ja, ved studium og også ved tro« [L&P 88:118]. Han tilføjede: »I gransker Skrifterne … netop de vidner om mig« [Joh 5:39].

Han opfordrer os alle: »Lær af mig og lyt til mine ord. Vandre i min Ånds sagtmodighed, så skal du have fred i mig« [L&P 19:23].¹⁰

Skrifterne indeholder eksempler på dem, der modstod fristelse.

Job var en »retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holdt sig fra det, der var ondt« [Job 1:1]. Job, der var gudfrygtig i sin opførsel og meget velstillet, skulle klare en prøve, der kunne have ødelagt enhver. Berøvet sine ejendele, foragtet af sine venner, ramt af lidelser, knust over tabet af sin familie, lød opfordringen til ham: »Forband Gud, og dø« [Job 2:9]. Han modstod fristelsen og erklærede helt inde fra sin ædle sjæl: »Også nu har jeg mit vidne i himlen, min forsvarer i det højeste« [Job 16:19]. »Dog ved jeg, at min løser lever« [Job 19:25].¹¹

folk taler til Job — Job blev »berøvet sine ejendele, foragtet af sine venner, ramt af lidelser, knust over tabet af sin familie«, men han forblev trofast.

Profeten Joseph Smith stod over for fristelser. Kan I forestille jer den latterliggørelse, den foragt, den hån, som han blev overdynget med, da han erklærede, at han havde set et syn? Jeg tror, at det blev næsten uudholdeligt for drengen. Han vidste uden tvivl, at det ville være lettere at trække sine udtalelser vedrørende synet tilbage og bare fortsætte med et normalt liv. Han gav dog ikke op. Dette er hans ord: »Jeg havde virkelig set et lys, og midt i det lys så jeg to personer, og de talte virkelig til mig, og selv om jeg blev hadet og forfulgt, fordi jeg sagde, at jeg havde set et syn, så var det alligevel sandt … Jeg havde set et syn; jeg vidste det, og jeg vidste, at Gud vidste det, og jeg kunne ikke fornægte det« [JS-H 1:25]. Joseph Smith … mødte fristelse og modstod den.¹²

Da [Jesus] af Ånden blev ført ind i ørkenen … var han svækket af at faste. Satan var på højden af sit bedrag i de tilbud han kom med. Hans første tilbud var at tilfredsstille Frelserens fysiske behov, deriblandt hans sult. Til dette svarede Frelseren: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund« [Matt 4:4; se også 5 Mos 8:3].

Dernæst tilbød Satan magt. Frelseren svarede: »Der står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud‹« [Matt 4:7, se også 5 Mos 6:16].

Til sidst blev Frelseren tilbudt rigdom og jordisk herlighed. Hans svar var: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: ›Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene« [Matt 4:10, se også 5 Mos 6:13].¹³

At vælge gode venner vil hjælpe os til at undgå fristelse.

Dette råd er væsentligt for jeres succes og lykke: »Vælg jeres venner med omhu.« Vi har tendens til at blive som dem, vi beundrer, og det er normalt vores venner. Vi bør omgås dem, der, ligesom os, ikke planlægger midlertidig behagelighed, overfladiske mål eller små ambitioner – men dem, som værdsætter det, som har størst betydning, ja, de evige mål.¹⁴

For nogle år siden talte jeg med en vejleder for [Unge Kvinder]. Hun fortalte mig om en oplevelse, som hun havde haft med en af pigerne i sin klasse. Denne pige var gang på gang blevet fristet til at forlade sandhedens vej og følge syndens afvej. Efter konstant pres fra nogle af hendes venner i skolen var hun til sidst gået med til at følge en sådan afvej. Planen lå fast: Hun skulle fortælle sine forældre, at hun tog til Unge Kvinders aktivitetsaften. Men hun planlagde kun at blive der, indtil hendes veninder og deres kærester kunne hente hende. De skulle så til en fest, hvor der blev drukket spiritus, og hvor adfærden ville være fuldstændig i strid med det, som denne unge kvinde vidste var rigtigt.

Læreren havde bedt om inspiration til at hjælpe alle sine piger, men især denne unge kvinde, som virkede så usikker på sin forpligtelse over for evangeliet. Læreren var blevet inspireret til den aften at tilsidesætte det, hun tidligere havde planlagt, og til at tale med pigerne om at forblive moralsk rene. Da hun begyndte at fortælle om sine tanker og følelser, så den omtalte pige ofte på sit ur for at sikre sig, at hun ikke kom for sent til sit møde med sine venner.

Da samtalen udviklede sig, blev hendes hjerte imidlertid rørt, hendes samvittighed vækket, og hendes beslutsomhed fornyet. Da tiden kom, ignorerede hun den gentagne lyd fra et bilhorn, der kaldte på hende. Hun blev hele aftenen sammen med sin lærer og de andre piger i klassen. Fristelsen til at gå bort fra Guds godkendte vej var blevet afværget. Satan var blevet skuffet. Den unge kvinde blev, da de andre gik, op for at takke sin lærer for lektionen, og for at lade hende vide, hvordan den havde hjulpet hende til at undgå det, der måske kunne have fået et tragisk resultat. En lærers bøn var blevet besvaret.

Jeg hørte senere, at denne pige, fordi hun den aften havde besluttet ikke at gå med sine venner – nogle af de mest populære piger og drenge på skolen – blev undgået af dem og hun havde i mange måneder ingen venner i skolen. De kunne ikke acceptere, at hun ikke var villig til at gøre det, de gjorde. Det var en meget vanskelig og meget ensom tid for hende, men hun forblev trofast og fik med tiden venner, som havde samme standarder som hende. Flere år efter har hun nu et tempelægteskab og fire smukke børn. Hendes liv kunne være blevet meget anderledes. Vores beslutninger afgør vores skæbne.¹⁵

unge kvinder — Vælg venner, »som værdsætter det, der har størst betydning, ja, de evige mål.«

Vi må være årvågne for at modstå fristelse.

Jeg er overbevist om, at vi alle har et evigtvarende liv i vor himmelske Faders og hans Søns Jesu Kristi nærhed som vores ultimative mål . Det er derfor afgørende for os at træffe valg hele livet, der vil lede os til dette store mål. Vi ved imidlertid, at modstanderen er fast besluttet på, at det skal mislykkes for os. Han og hans hærskarer er utrættelige i deres bestræbelser på at forpurre vores retskafne ønsker. De udgør en alvorlig og konstant trussel mod vores evige frelse, medmindre vi også er utrættelige i vores beslutsomhed og bestræbelser på at opnå vores mål. Apostlen Peter advarer os: »Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge« [1 Pet 5:8]

… I kan blive fristet til at sænke jeres standarder og til at følge mængden for at blive accepteret af dem, I ønsker at være venner med. Vær stærke og vær på vagt over for alt, der kan berøve jer evighedens velsignelser. De valg, I træffer her og nu, har evig betydning …

Tilsidesættelse af befalingerne har åbnet vejen for det, jeg betragter som vor tids plager. Plagerne omfatter eftergivenhed, pornografi, narkotika, umoralitet og abort for blot at nævne nogle få. Skrifterne fortæller os, at modstanderen er »grundlæggeren af alt dette« [2 Ne 26:22]. Vi ved, at han blev »faderen til alle løgne, så han kunne bedrage og forblinde mennesker« [Moses 4:4].

Jeg bønfalder jer om at undgå alt, der vil berøve jer jeres lykke her i livet på jorden og evigt liv i den kommende verden. Modstanderen vil med sine bedrag og løgne lede jer ned ad en glat skrænt til jeres tilintetgørelse, hvis I lader ham gøre det. I kommer sikkert på den glatte skrænt, før I overhovedet opdager det, og det ikke er muligt at standse. I har hørt budskaberne fra modstanderen. Han råber snedigt: Det er bare en gang, det betyder ikke noget, alle gør det, vær ikke gammeldags, tiderne har ændret sig, det skader ikke nogen, det er dit liv. Modstanderen kender os, og han kender de fristelser, der vil være svære for os at ignorere. Det er livsvigtigt, at vi udviser konstant årvågenhed for at undgå at give efter for sådanne løgne og fristelser.¹⁶

Tendensen i vor tid er eftergivenhed. Rundt omkring os ser vi filmlærredets afguder, heltene på sportspladsen – dem, som mange unge mennesker længes efter at ligne – som lader hånt om Guds love og bortrationaliserer syndige handlinger, tilsyneladende uden konsekvenser. Tro det ikke! Regnskabets time kommer – bogen gøres op … Er I forberedt? Er i tilfredse med jeres egen indsats?¹⁷

Vor himmelske Fader har rådet os til at søge efter alt, der »er dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt« [TA 1:13]. Alt, hvad I læser, lytter til eller ser, påvirker jer.

Pornografi er særlig skadeligt og vanedannende. En nysgerrig kiggen i pornografiske materialer kan blive en vane, der tager magten fra en, og fører til stadig værre materialer og endelig til seksuel overtrædelse …

Vær ikke bange for at gå midt under en film, slukke for fjernsynet eller skifte kanal på radioen, hvis det, som de byder på, ikke lever op til vor himmelske Faders standarder. Kort sagt, hvis I nærer tvivl om, hvorvidt en bestemt film, bog eller anden form for underholdning er passende, så lad være med at se den, lad være med at læse den, lad være med at tage del i den.¹⁸

Vær omhyggelige med at vælge steder, hvor der er en god atmosfære, og hvor I ikke bliver mødt med fristelser.¹⁹

Når vi … rejser rundt om i verden, spørger Kirkens medlemmer os meget ofte: »Hvad anser I for at være det største problem, som Kirken står over for?«

Jeg svarer almindeligvis: »Vores største udfordring for Kirkens medlemmer er at leve i verden uden at være af verden.«

Jeg vil gerne understrege, at den strøm af umoralitet, uansvarlighed og uærlighed i denne tid, hvor vi lever, skvulper mod selve livets fortøjninger. Hvis vi ikke beskytter disse fortøjninger, hvis vi ikke har dybt forankrede fundamenter til at modstå sådanne nedbrydende påvirkninger, vil vi komme i vanskeligheder.²⁰

Vi må være årvågne i en verden, som har bevæget sig så langt væk fra det åndelige. Det er afgørende, at vi afviser alt, som ikke stemmer overens med vores standarder. Vi skal nægte at give op omkring det, vi ønsker allermest: Evigt liv i Guds rige. Vindene vil rase omkring vores døre fra tid til anden, for de er en uundgåelig del af livet her på jorden. Vi vil dog være langt bedre rustet til at håndtere dem, lære af dem og overvinde dem, hvis vi har evangeliet og kærlighed til Frelseren i vores hjerte. Profeten Esajas sagde: »Retfærdighed skaber fred, retfærdighed bringer ro og tryghed til evig tid« [Es 32:17].²¹

Jeg beder til, at vores valg i dag må være at tjene Herren i sandhed og i retfærdighed indtil enden, at vor Frelser, vor Formidler, vor Herre Jesus Kristus, om hvem jeg vidner … vil være ved vores side og lede os hele livet og ind i evigheden.²²

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Præsident Monson understregede, at »vi har kraften til at modstå enhver fristelse« (afsnit 1). Hvordan er denne sandhed nyttig for jer?
Overvej de mange måder, som vor himmelske Fader har tilvejebragt for at hjælpe os til at modstå fristelse, som beskrevet i afsnit 2. Hvordan har Helligånden hjulpet jer til at modstå fristelse? Hvordan har bøn styrket jer mod fristelse? Hvordan har det beskyttet jer mod fristelse at fylde jeres sind med sandhed, især fra skrifterne?
Gennemgå præsident Monsons lærdomme om eksemplerne Job, Joseph Smith og Jesus Kristus (se afsnit 3). Hvad kan vi lære af disse beretninger, der kan hjælpe os til at modstå fristelse?
Præsident Monson sagde, at valget af gode venner vil hjælpe os til at undgå fristelse (se afsnit 4). Hvordan har gode venner hjulpet jer til at modstå fristelse?
Præsident Monson advarede om, at »modstanderen er fast besluttet på, at det skal mislykkes for os« (afsnit 5). Hvad er nogle af modstanderens metoder til at friste os? Hvordan kan vi være årvågne og genkende og modstå dem? Hvordan har I set, at det kan føre til større fristelser at give efter for små fristelser? Hvordan kan vi »være i verden uden at være af verden«?

Skriftstedshenvisninger

Matt 6:9-13; Jak 1:1-16; 1 Ne 15:23-25; 2 Ne 28:20-22; Alma 13:28; Hel 5:12; L&P 29:39-43; Moses 1:12-22

Til underviseren

»Åbenbaring kommer ofte ›linje på linje‹ (2 Ne 28:30), ikke det hele på en gang. Derfor er det bedst at begynde med at forberede sig til at undervise mindst en uge i forvejen. Mens I overvejer, hvordan de evangeliske principper, som I underviser i, vil være til velsignelse for jeres [familie eller] elever, så vil I modtage ideer og indtryk i jeres hverdag; når I er på vej til arbejde, laver huslige pligter eller er sammen med familie og venner« (Undervisning på Frelserens måde, 2016, s. 12).