»Kapitel 5: Handlefrihed: Valgets gave«, Kirkens præsidenters lærdomme: Thomas S. Monson, 2020

»Kapitel 5«, Lærdomme: Thomas S. Monson

Kapitel 5

Handlefrihed: Valgets gave

»Alle vores valg har konsekvenser, nogle har lidet eller ingen betydning for vores evige frelse, og andre har direkte betydning for vores frelse.«

Fra Thomas S. Monsons liv

»Jeg er så taknemlig for en kærlig himmelsk Fader og for hans gave i form af handlefriheden, eller retten til at vælge,« sagde præsident Monson.¹ Blandt sine mange lærdomme om at bruge handlefrihed klogt fortalte han følgende beretning fra sit eget liv:

»Jeg tænker tilbage på en dag, hvor jeg nærmede mig min 18-års fødselsdag. Vi var alle meget bange. Anden verdenskrig blev stadig udkæmpet, og hver eneste unge mand vidste, at han måtte træffe et valg. Der var ikke megen valgfrihed, han kunne vælge at gå ind i hæren, eller han kunne vælge flåden. Jeg meldte mig til flåden.

Fireogfyrre af os unge mænd stod der på rekrutteringskontoret. Jeg vil aldrig glemme underofficererne, der kom hen til os og præsenterede os for et valg. De sagde: ›Nu må I unge mænd træffe et vigtigt valg. På den ene side kan I være kloge og vælge at være i den almindelige flåde. I melder jer for fire år. I vil modtage den bedste oplæring. I vil få enhver mulighed, fordi flåden ser på jer som dens egne. Hvis I vælger ikke at følge denne vej, kan I gå ind i flådereserverne. Flåden har ikke megen interesse i flådereserverne på dette stadie. I får ingen oplæring. I vil blive sendt ud på tjeneste. Ingen ved, hvad jeres fremtid vil blive.‹

Så bad de os om at skrive under på den stiplede linje. Jeg vendte mig mod min far og sagde: ›Hvad skal jeg gøre, far?‹

Med en følelsesladet stemme svarede han: ›Jeg ved intet om flåden.‹ Sådan var det for alle de fædre, der var der den dag.

42 ud af de 44 meldte sig til den almindelige flåde i fire år. Den 43. kunne ikke bestå den almindelige lægeundersøgelse i flåden, så han skulle melde sig til reserven.

Så kom de til mig; og jeg indrømmer for jer, at jeg sendte en bøn mod himlen i et oprigtigt håb om, at Herren ville besvare den. Og det gjorde han. Tanken kom lige så klart til mig, som om jeg havde hørt en stemme: ›Spørg underofficererne, hvad de valgte.‹

Jeg spurgte hver af disse erfarne underofficerer: ›Valgte du den almindelige flåde, eller valgte du reserverne?‹

De havde alle valgt reserven.

Jeg vendte mig om og sagde: ›Med al den visdom og erfaring, I har, vil jeg gerne være på jeres side.‹

Jeg valgte reserven, hvilket betød, at jeg meldte mig så længe krigen stod på plus seks måneder. Krigen sluttede, og inden for et år blev jeg med ære hjemsendt fra tjeneste. Jeg kunne fortsætte min uddannelse. Jeg havde privilegiet af at tjene i mange af Kirkens stillinger. Hvem ved, om kursen i mit liv ville være blevet ændret, hvis jeg ikke havde taget et øjeblik til at påkalde min himmelske Fader om vejledning og retning i det, der for nogle kan have været en mindre beslutning!«²

Thomas S. Monson i marineuniform. — Tom Monson tjente i den amerikanske flådes reserve i 1945 og 1946.

Thomas S. Monsons lærdomme

Da vi kom til jorden, medbragte vi handlefrihedens gave.

Vi ved, at vi havde vores handlefrihed, før denne verden blev til, og at Lucifer forsøgte at tage den fra os. Han stolede ikke på handlefrihedens princip eller på os og argumenterede for, at vi skulle påtvinges frelse. Han insisterede på, at ingen ville gå tabt med hans [alternativ til Faderens plan], men det virkede ikke, som om at han anerkendte – eller måske var han ligeglad med – at ingen ville blive klogere, stærkere, mere barmhjertig eller taknemlig ved at følge hans [alternativ].³

Da vi kom til jorden, medbragte vi den store gave fra Gud – vores handlefrihed. På flere tusinde måder er vi så privilegerede, at vi selv kan vælge. Her lærer vi af erfaringens dyrekøbte lærepenge. Vi skelner mellem godt og ondt. Vi lærer forskellen på bittert og sødt. Vi lærer, at beslutninger afgør fremtiden.⁴

en voksen holder en babys hånd — Vor himmelske Fader gav os handlefrihedens store gave, før vi kom til jorden.

Helt i begyndelsen, efter [vor himmelske Fader] havde vist Adam træerne i haven, hvorfra han frit kunne spise, henledte han Adams opmærksomhed på et træ og sagde til ham, at han ikke skulle spise af frugten deraf. Han tilføjede så: »Dog må du selv vælge, for det er givet dig« (Moses 3:17).⁵

Profeten Lehi siger til os: »Derfor er menneskene frie, hvad angår kødet; og alt, der er tjenligt for mennesket, er givet dem. Og de er frie til at vælge frihed og evigt liv ved alle menneskers store formidler, eller til at vælge fangenskab og død i overensstemmelse med Djævelens fangenskab og magt; for han stræber efter at gøre alle mennesker elendige, ligesom han selv er« [2 Ne 2:27] … Ligegyldigt hvor begrænsede vores omstændigheder ser ud, vil vi altid have retten til at vælge.⁶

Vor Frelser opfordrer os til at følge sit eksempel.

Jeg er overbevist om, at vi forlod vor Fader med et overvældende ønske om at vende tilbage til ham, så vi kunne opnå den ophøjelse, som han planlagde for os, og som vi selv ønskede så brændende. Selv om det er op til os at finde og følge den vej, som vil føre tilbage til vor Fader i himlen, sendte han os ikke her ned uden vejledning. I stedet har han givet os de redskaber, som vi behøver, og han vil hjælpe os, når vi søger hans hjælp og bestræber os på at holde ud til enden og opnå evigt liv.

Som hjælp har vi Guds og hans Søns ord, som de findes i vores hellige skrifter. Vi har Guds profeters vejledning og lære. Af største vigtighed er vi blevet givet et fuldkomment forbillede, som vi kan følge – selve vor Herre og Frelsers, Jesu Kristi, eksempel – og vi er blevet instrueret i at følge det eksempel. Frelseren sagde: … »De gerninger, som I har set mig gøre, skal I også gøre« [3 Ne 27:21]. Han stillede spørgsmålet: »Hvad slags mænd burde I derfor være?« Og derpå svarede han: »Sandelig siger jeg til jer: Ligesom jeg er« [3 Ne 27:27] …

Når vi ser hen til Jesus som vores forbillede, og når vi følger i hans fodspor, kan vi komme sikkert tilbage til vor himmelske Fader og bo sammen med ham for evigt … Vi behøver ikke at trave langs den galilæiske kyst eller i Judas bakkelandskab for at gå, hvor Jesus gik. Vi kan alle gå ad den vej, som han gik, med hans ord, der lyder i vores ører, med hans Ånd, der fylder vores hjerte, og hans lære, der tjener som vejledning i vores liv, når vi vælger at følge ham gennem jordelivet.⁷

Vend jeres hjerte og led jeres tanker til ham, der erklærede: »Jeg er vejen og sandheden og livet« [Joh 14:6]. Hans ord er et aldrig svigtende kompas til trygt at følge en sand kurs gennem livets storme. Han underviste om tro, kærlighed, næstekærlighed og håb. Han talte om hengivenhed, mod, eksempel og troskab. Hans liv afspejlede hans lærdomme.

Til Peter, Filip, Matthæus sagde han: »Kom og følg mig.« For jer genlyder hans indbydende røst med det samme kald: »Kom og følg mig.« Ved at gøre det vil [I] ikke blive ofre for den ondes snedighed og for fristelsens fælde.⁸

Vi kan hver især vælge at blive på den sti, der fører til evigt liv.

For [mange år] siden … kørte [jeg] mod mit hjem … [og] lagde jeg mærke til tre blaffere, som hver især bar et hjemmelavet skilt, der viste navnet på deres bestemmelsessted. På det ene skilt stod der »Los Angeles«, og på det andet »Boise«. Men det var det tredje skilt, som ikke blot fangede min opmærksomhed, men også fik mig til at reflektere og undre mig over dets budskab. Blafferen havde ikke skrevet Los Angeles i Californien eller Boise i Idaho, på papskiltet, som han løftede højt over hovedet. [I stedet] stod kun dette ene ord: »Hvorsomhelst«.

Her var én, som var tilfreds med at rejse i en hvilken som helst retning, afpasset efter den bilist, hvem det behagede at give ham et lift. Hvilken enorm pris at betale for en sådan tur! Ingen planer. Intet formål. Intet mål. Vejen til hvorsomhelst er vejen til ingensteds, og vejen til ingensteds fører til knuste drømme, tilintetgjorte muligheder og et ufuldbyrdet liv

… I og jeg [har] den gudgivne gave at kunne vælge, hvilken vej vi vil gå … Enhver må stille sig selv det spørgsmål: Hvor [skal jeg] hen? Hvordan har jeg i sinde at komme [derhen]? [Og] hvad er så [min] guddommelige [skæbne]?⁹

Man siger, at historien ofte drejer på små hængsler, og det gør menneskers tilværelse også. De valg, som vi træffer, bestemmer vores skæbne.

Josva sagde fordum: »Vælg i dag, hvem I vil tjene … Men mig og mit hus, vi vil tjene Herren« [Jos 24:15].¹⁰

Vi kan ikke være neutrale. Der findes ikke en mellemvej. Herren ved det, og Lucifer ved det. Så længe vi lever på denne jord, håber Lucifer og hans hær altid på at kunne gøre krav på vores sjæl …

Vi er omgivet – sommetider endda angrebet – af modstanderens budskaber. Lyt til nogle af dem, I vil helt sikkert genkende dem: »Denne ene gang betyder ikke noget.« »Rolig nu, ingen finder ud af det.« »Du kan holde op med at ryge eller drikke eller tage stoffer, når du har lyst.« »Alle gør det, så det kan ikke være så slemt.« Løgnene er endeløse.

Selv om vi på vores rejse støder på skilleveje og sving, har vi ikke råd til at komme ud på en afvej, som vi måske aldrig kommer væk fra. Lucifer, den snedige fløjtespiller, spiller sin muntre melodi og trækker intetanende mennesker væk fra den sikre sti, de har valgt, væk fra, hvad kærlige forældre har rådet dem til, væk fra trygheden ved det, Gud har lært dem …

Vi læser om ham i 2 Nefi: »Andre beroliger han og luller dem ind i kødelig sikkerhed« [2 Ne 28:21]. »Andre drager han bort ved smiger og fortæller dem, at der ikke findes noget helvede … indtil han griber dem med sine forfærdelige lænker« [2 Ne 28:22]. »Og således narrer Djævelen deres sjæl og fører dem omhyggeligt ned til helvede« [2 Ne 28:21].

Når vi står over for vigtige valg, hvordan vælger vi så? Giver vi efter for trangen til øjeblikkelig nydelse? For vores lyster og lidenskab? For gruppepres?

Lad os ikke være lige så ubeslutsomme som Alice i Lewis Carrolls klassiker Alice i Eventyrland. I kan måske huske, at hun kommer til en skillevej, hvor to stier fortsætter videre i forskellige retninger. Alice møder Filurkatten, som hun spørger: »Hvilken vej skal jeg vælge?«

Katten svarer: »Det kommer an på, hvor du vil hen. Hvis du ikke ved, hvor du vil hen, kan det være lige meget, hvilken vej du vælger« [tilpasset fra Lewis Carrol, Alice’s Adventures in Wonderland, 1898, s. 89].

I modsætning til Alice så ved vi alle, hvor vi skal hen, og det er ikke lige meget, hvilken vej vi går, for når vi vælger vejen, vælger vi vores bestemmelsessted …

Jeg beder jer inderligt om at træffe en beslutning lige her, lige nu, om ikke at komme væk fra vejen, der fører os til vores mål: Evigt liv sammen med vor Fader i himlen. Langs den snævre og sande sti findes der andre mål: Missionering, tempelægteskab, være aktiv i Kirken, skriftstudium, bøn og tempeltjeneste. Der findes et utal af værdige mål, vi kan nå på vores rejse gennem livet. Det er nødvendigt, at vi forpligter os til at nå dem.¹¹

Det vil kræve stort mod fortsat at være trofaste midt i det stadigt stigende pres og de lumske påvirkninger, vi er omgivet af, og som forvrænger sandheden, river det gode og anstændige ned og forsøger at erstatte det med verdens menneskeskabte filosofier. Hvis befalingerne var blevet skrevet af mennesker, ville det være menneskers suveræne ret at ændre dem ved lovgivning eller på enhver anden måde. Befalingerne er imidlertid givet af Gud. Vi kan med vores handlefrihed vælge at tilsidesætte dem. Vi kan imidlertid ikke forandre dem, ligesom vi ikke kan ændre konsekvenserne ved ikke at adlyde eller ved at bryde dem.

to stier i skoven — »Jeg beder jer … om ikke at komme væk fra vejen, der fører os til vores mål: Evigt liv sammen med vor Fader i himlen.«

Gid vi må erkende, at vores største lykke i livet kommer, når vi følger Guds befalinger og adlyder hans love! Jeg elsker ordene, der står i Esajas, kapitel 32, vers 17: »Retfærdighed skaber fred, retfærdighed bringer ro og tryghed til evig tid.« En sådan fred, en sådan vished kommer kun ved retfærdighed.¹²

Må vi altid vælge den svære og rette vej i stedet for den lette og forkerte vej. Når vi overvejer de beslutninger, vi træffer i livet hver dag – om det nu er det ene eller andet valg – så har vi truffet det rette valg, hvis vi vælger Kristus.¹³

Når vi omvender os fra vores synder, vil Herren tilgive os.

Alle vores valg har konsekvenser, nogle har lidet eller ingen betydning for vores evige frelse, og andre har direkte betydning for vores frelse.

Om I går med en grøn eller en blå T-shirt, betyder ikke noget i det lange løb. Men om I beslutter jer for at trykke på en tast på computeren, der fører jer til pornografi, kan gøre hele forskellen i jeres liv. I er blot trådt et trin væk fra den snævre og sikre sti. Hvis en ven presser jer til at drikke alkohol eller prøve stoffer, og I bukker under for presset, er I kommet på afveje og kan muligvis ikke vende tilbage … Vi er [alle] påvirkelige … Må vi holde vores øjne, hjerte og beslutsomhed fokuseret på det mål, der er evigt og enhver pris værd, uanset hvilke ofre vi må igennem for at nå det.

Ingen fristelse, intet pres, intet lokkemiddel kan overvælde os, medmindre vi giver det lov … Apostlen Paulus har forsikret os: »De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under« [1 kor 10:13].

Vi har alle truffet forkerte valg. Hvis vi ikke allerede har rettet op på disse valg, kan jeg forsikre jer om, at der findes en måde at gøre det på. Den proces kaldes omvendelse. Jeg beder jer om at rette op på jeres fejltagelser. Vor Frelser døde for at give jer og mig denne velsignede gave. Selv om vejen ikke er nem, står løftet ved magt: »Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne« [Es 1:18]. »Og jeg, Herren, husker ikke mere på dem« [L&P 58:42]. Sæt ikke jeres evige liv på spil. Jo før I begynder at vende tilbage, hvis I har syndet, jo hurtigere finder I den fred og glæde, der kommer med tilgivelsens mirakel.¹⁴

En af Guds største gaver til os er glæden ved at prøve igen, for ingen fiasko behøver at være endegyldig.¹⁵

Det evige livs belønning kræver kloge valg og modige, vedvarende bestræbelser.

Vor himmelske Fader har givet hver enkelt af os evnen til at tænke, overveje og træffe beslutninger. Den evne gør det nødvendigt med selvdisciplin.

Enhver af os har ansvar for at vælge. I vil måske spørge: »Er beslutninger virkelig så vigtige?« Jeg siger jer, at jeres beslutninger afgør jeres skæbne. I kan ikke træffe evige beslutninger, uden at det har evige konsekvenser.

Lad mig give jer en enkel formel, hvormed I kan måle jeres beslutninger. Den er let at huske: »Man kan ikke handle ret ved at gøre noget forkert. Man kan ikke handle forkert ved at gøre det rette« …

Det kræver mod at tænke rigtigt, vælge rigtigt og handle rigtigt, for en sådan kurs er sjældent, om nogensinde, den letteste vej at følge.¹⁶

I er af ædel herkomst. Evigt liv i vor Faders rige er jeres mål. Et sådant mål opnås ikke ved én kæmpeanstrengelse, men er snarere et resultat af et helt livs retfærdighed, summen af kloge valg, ja, et stadigt fokus på sit mål. Som med alt andet af værdi er det påkrævet, at man yder en indsats for at opnå evigt liv.

Skrifterne siger det tydeligt:

»Følg dem … omhyggeligt, sådan som Herren jeres Gud har befalet jer, uden at vige til højre eller til venstre.

I skal vandre ad den vej, Herren jeres Gud har befalet jer« [5 Mos 5:32-33].¹⁷

Må enhver af os … vide, hvor vi går hen, være villige til at yde den vedblivende indsats, der kræves for at komme der; undgå enhver omvej og være parate til at betale den ofte meget høje pris i form af tro og beslutsomhed for at vinde livets væddeløb.

Vi vil da, når jordelivet ender, kunne sige som Paulus: »Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen« [2 Tim 4:7]. Ved at gøre det vil vi få den »krone af retfærdighed«, som ikke fortabes, og høre afgørelsen fra vor evige dommer: »Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!« [Matt 25:21].

Da vil vi have fuldført [vores] rejse. Ikke til et uklart »hvorsomhelst«, men til [vores] himmelske hjem – ja, det evige liv i Guds celestiale rige.¹⁸

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Hvorfor er det nødvendigt for os at have handlefrihed i jordelivet? (Se afsnit 1.) Hvad har I lært ved at udøve jeres handlefrihed?
Præsident Monson understregede, at vor himmelske Fader har givet os hjælp til at udøve vores handlefrihed klogt (se afsnit 2). Hvilke »redskaber« har vor himmelske Fader givet for at hjælpe os? Hvordan har disse redskaber hjulpet jer til at træffe gode valg? Hvordan har Frelserens eksempel hjulpet jer til at udøve jeres handlefrihed klogt?
Præsident Monson sagde: »Vi kan ikke være neutrale. Der findes ikke en mellemvej« (afsnit 3). Hvorfor ønsker modstanderen, at vi skal være neutrale? Hvordan frister han os til at misbruge vores handlefrihed? Hvordan kan vi genkende og modstå hans budskaber?
Gennemgå præsident Monsons lærdomme om omvendelse i afsnit 4. Hvordan har omvendelse bragt jer »fred og glæde«? Hvordan har I set, at »en af Guds største gaver er glæden ved at prøve igen«?
Præsident Monson sagde ofte, at »beslutninger afgør skæbner« (afsnit 5). Hvilket råd giver han, som vil hjælpe os til at træffe beslutninger, der vil føre os til evigt liv? Hvordan kan vi forbedre vores beslutning om konsekvent at træffe gode valg?

Skriftstedshenvisninger

Jos 24:15; 2 Ne 2:14-16, 26; 31:17-20; Hel 14:30-31; L&P 58:26-28; 101:78; Moses 4:1-4

Til underviseren

»Mennesker foretager med større sandsynlighed meningsfulde ændringer i livet, når disse ændringer kommer af deres egen udøvelse af handlefrihed. Når I fremsætter opfordringer til at handle, så sørg for at respektere handlefriheden hos dem, I underviser« (Undervisning på Frelserens måde, 2016, s. 35).