Samvittighed
Alle mennesker er født med evnen til at skelne mellem rigtigt og forkert. Denne evne, som kaldes samvittigheden, er en manifestation af Kristi lys (se Moroni 7:15-19).
Din samvittighed er et forsvar for at hjælpe dig med at holde dig borte fra situationer, som er åndeligt skadende. Når du adlyder befalingerne og træffer retfærdige valg, oplever du samvittighedens fred.
Når du synder, føler du anger eller skyld på samme måde, som du oplever fysisk smerte, når du er såret. Dette er din samvittigheds naturlige reaktion over for synd, og det kan lede dig til omvendelse.
Omvendelse og tilgivelse fornyer din samvittighedsfred. Hvis du på den anden side ignorerer din samvittighed og ikke omvender dig, svækkes den, som om den var blevet »brændemærket« (1 Tim 4:2).
Lær at følge din samvittighed. Det er en vigtig del af at udøve sin handlefrihed. Jo mere du følger din samvittighed, desto stærkere bliver den. En følsom samvittighed er bevis på en sund ånd.
Yderligere henvisninger: Mosiah 4:1-3; L&P 84:45-47.
Se også Fristelse; Handlefrihed; Lydighed; Kristi lys