Paradiset
I skrifterne bruges ordet paradis på to forskellige måder. For det første betegner det et sted med fred og lykke i åndeverdenen herefter, der er reserveret for dem, som er blevet døbt, og som er forblevet trofaste (se Alma 40:12; Moroni 10:34). De, som befinder sig i det åndelige fængsel, har mulighed for at lære Jesu Kristi evangelium, omvende sig fra deres synder og modtage dåb og bekræftelse gennem det arbejde, som vi udfører i templerne (se L&P 138:30-35). Når de gør det, kan de indtræde i paradis.
En anden brug af ordet paradis findes i Lukas’ beretning om Frelserens korsfæstelse. Da Jesus hang på korset, blev en tyv samtidig korsfæstet, som sagde: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige« (Luk 23:42). Ifølge Luk 23:43 svarede Herren: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis«. Profeten Joseph Smith forklarede, at det er en fejloversættelse; Herren sagde i virkeligheden, at tyven ville være sammen med ham i åndeverdenen.
Ordet paradis findes også i 2 Kor 12:4, hvor det sandsynligvis henviser til det celestiale rige. I den tiende trosartikel beskriver ordet paradisisk jordens herlighed i tusindsårsriget.
Se også Død, fysisk; Frelsesplanen; Opstandelse