Andre ressourcer
Missionering


Missionering

Når vi oplever de velsignelser, som efterlevelse af evangeliet giver, vil vi naturligt ønske at dele disse velsignelser med andre. Herren talte om den glæde, som kommer til os, når vi deler hans evangelium:

»Og om det skulle ske, at I måtte arbejde hele jeres liv med at råbe omvendelse til dette folk og kun førte én sjæl til mig, hvor stor skal da ikke jeres glæde være med ham i min Faders rige!

Og dersom jeres glæde kan være så stor over en eneste sjæl, som I har ført til mig i min Faders rige, hvor meget større glæde ville I da ikke have, om I kan føre mange sjæle til mig!« (L&P 18:15-16).

Hver eneste medlems missioneringspligt

Herren har erklæret, at missionering er et ansvar for alle sidste dages hellige (se L&P 88:81). Som medlem af Herrens kirke kan du i kraft af dit livs godhed og styrken i dit vidnesbyrd hjælpe med til at forberede familie, venner og andre bekendte til at møde fuldtidsmissionærerne.

Det stærkeste missioneringsbudskab, som du kan udsende, er dit eget eksempel i form at leve et lykkeligt liv som sidste dages hellig. Husk, at mennesker ikke slutter sig til Kirken, alene på grund af de evangeliske principper, som de kan lære. De slutter sig til, fordi de føler noget, som begynder at tilfredsstille deres åndelige behov. Hvis du er oprigtig i dit venskab med dem, vil de være i stand til at føle ånden i dit vidnesbyrd og din lykke.

Udover at sætte et godt eksempel, kan du »altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har« (1 Pet 3:15). Du kan bede om muligheder for at fortælle andre om det gengivne evangelium. Du kan derpå være opmærksom, for mange mennesker længes efter sandheden.

Udfør en fuldtidsmission

Efter sin opstandelse befalede Frelseren sine disciple: »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn« (Matt 28:19). I opfyldelse af denne befaling har enhver ung mand i Kirken pligt til at forberede sig åndeligt, fysisk og følelsesmæssigt til at tjene som fuldtidsmissionærer. Enlige kvinder og modne ægtepar har også mulighed for at udføre en fuldtidsmission. Hvis du ønsker at udføre en fuldtidsmission, så tal med din biskop eller grenspræsident.

Betjen Kirkens nye medlemmer

Missionering omfatter at hjælpe og støtte dem, som slutter sig til Kirken. Når du overvejer dette ansvar, så husk, at nye medlemmer kan stå over for prøvelser, når de slutter sig til Kirken. Deres nye forpligtelser kræver ofte, at de aflægger de gamle vaner og forlader gamle venner og bekendte. Herudover introducerer Kirken en livsstil, som synes anderledes og krævende.

Hver eneste nye medlem af Kirken har behov for tre ting: en ven, et ansvar og næres med »Guds gode ord« (Moroni 6:4). Du kan være en del af indsatsen til at tilvejebringe denne hjælp. Du kan altid være en ven. Selv hvis du ikke er i stand til at udstede en formel kaldelse eller ansvar i Kirken, kan du altid arbejde ved siden af de nye medlemmer i deres tjenestegerninger. Og du kan søge muligheder for at fortælle Guds ord til de nye medlemmer.

Yderligere henvisninger: Mark 16:15; Alma 26:1-16; L&P 4; 60:2; 84:88; 123:12