Andre ressourcer
Familieaften


Familieaften

Hjemmet er det vigtigste sted for evangelisk undervisning. Ingen anden organisation kan tage familiens sted. De sidste dages hellige profeter har gentagne gange opfordret forældrene til at nære deres børn med kærlighed og evangelisk lærdom.

I 1915 begyndte præsident Joseph F. Smith og hans rådgivere i Det Første Præsidentskab en kirkeomfattende indsats for at styrke familien. De har opfordret forældre i Kirken til at samle deres børn en gang om ugen til en »hjemmeaften«. Familier skulle tage sig tid til at bede og synge sammen, læse i skrifterne, undervise hinanden i evangeliet og deltage i andre aktiviteter, som vil opbygge familiens sammenhold.

I 1970 besluttede præsident Joseph Fielding Smith sammen med sine rådgivere i Det Første Præsidentskab at udpege mandag aften til familieaften. Siden den bekendtgørelse har Kirken holdt mandag aften fri for kirkeaktiviteter, så familierne kan have denne tid sammen.

De sidste dages hellige profeter fortsætter med at opfordre Kirkens medlemmer til at give den højeste prioritet til familieaftenen. De har lovet, at vores hengivenhed til dette program vil hjælpe med til at beskytte vores familie mod vor tids onder og bringe os overvældende glæde nu og i evigheden.

Alle Kirkens medlemmer bør gøre mandagen til en hellig tid, der er reserveret til familieaften. Hvis du er gift, så afhold familieaften med din ægtefælle. Hvis du har børn, så medtag dem i familieaftenen. Tilpas programmet til deres behov og interesser og lad dem deltage. Efter dine børn er vokset op og rejst hjemmefra, så fortsæt med at holde familieaften med din ægtefælle.

Hvis du er enlig, så overvej at bede din biskop eller grenspræsident om at organisere en hjemmeaftensgruppe for dig og andre enlige medlemmer i din menighed. Han kan kalde en leder for hjemmeaftenen, som er ansvarlig for at organisere programmet og sørge for, at hjemmeaftenen afholdes regelmæssigt.

Følgende er et forslag til, hvordan en familieaften kan bygges op:

  • Indledningssang

  • Indledningsbøn

  • Skriftstedslæsning

  • Lektion

  • Aktivitet

  • Afslutningssang

  • Afslutningsbøn

  • Forfriskninger

Når du forbereder lektioner til familieaften, så husk at basere dem på skrifterne, de sidste dages hellige lærdomme og personlige erfaringer og vidnesbyrd. Denne bog kan hjælpe dig med at udvælge emner, der kan undervises i. Herudover kan du se i andre kirkepublikationer, så som Familieaften Idé- og Håndbog (31106 110) Håndbog i Evangeliske Principper (31110 110), Familievejledning (31180 110) og Kirkens blade.

Se også Familien