Andre ressourcer
Lykke


Lykke

Profeten Lehi vidnede om Guds »evige hensigter« og belærte, at »menneskene er til for at kunne nyde glæde« (2 Nephi 2:15, 25).

Vor himmelske Fader ønsker, at vi skal finde sand og varig lykke. Vores lykke er hensigten med de velsignelser, som han giver os – evangeliske lærdomme, befalinger, præstedømmeordinancer, familieforhold, profeter, templer, skabelsens skønhed, ja, endog muligheden for at opleve modstand. Hans plan for vores frelse kaldes ofte »saliggørelsens store plan« (Alma 42:8). Han sendte sin elskede Søn for at udføre forsoningen, så vi kan være lykkelige i dette liv og modtage en fylde af glæde i evighederne.

Mange mennesker forsøger at finde lykke og tilfredshed i aktiviteter, som er i modstrid med Herrens befalinger. Hvis de ignorerer Guds plan for dem, forkaster de den eneste kilde til virkelig lykke. De giver efter for djævlen, som »søger at gøre alle mennesker ulykkelige, ligesom han selv er« (2 Nephi 2:27). De lærer sandheden af Almas advarsel til sin søn Corianton: »… ugudelighed har aldrig været lykke« (Alma 41:10).

Andre søger kun at have det sjovt i livet. Med dette som deres hovedmål, tillader de midlertidig glæde at trække dem væk fra varig lykke. De berøver sig selv den varige glæde i form af åndelig vækst, tjeneste og hårdt arbejde.

Når du søger at blive lykkelig, så husk, at den eneste vej til virkelig lykke er at efterleve evangeliet. Du vil finde en fredfyldt og evig lykke, når du stræber efter at holde befalingerne, beder om styrke, omvender dig fra dine synder, deltager i sunde aktiviteter og yder meningsfyldt tjeneste. Du vil lære at have det sjovt inden for de grænser, som fastsættes af en kærlig himmelsk Fader.

Din glæde kan smitte. Når andre ser dig, ønsker de måske at kende kilden til din glæde. De kan derpå også selv opleve den lykke, som kommer ved at efterleve Jesu Kristi evangelium.

Yderligere henvisninger: Sl 35:9; 2 Nephi 5:27; Mosiah 2:41; 3 Nephi 17:18-20; 4 Nephi 1:15-16; L&P 18:10-16

Se også Frelsesplanen; Missionering; Tjeneste