2004
Et »moderhjerte«
Maj 2004


Et »moderhjerte«

Ved at udvikle et moderhjerte forbereder hver eneste pige og kvinde sig til sin guddommelige og evige mission i moderskabet.

Jeg har ofte hørt min far beskrive min mor som en kvinde med et »moderhjerte«, og det er sandt. Hendes moderlige indflydelse er blevet følt af mange hundreder, måske af tusindvis af mennesker, og hun har gjort sin rolle som mor til en kunstform. Hendes vidnesbyrd om det Jesu Kristi gengivne evangelium og en stærk følelse af identitet og formål har styret hendes liv.

Hun tog sig længere tid end de fleste kvinder til at finde sin ægtemand, men mens hun var ugift brugte hun tiden på at udvikle sig. Selv om det ikke var almindeligt på den tid, fik hun en universitetsuddannelse og gjorde karriere. Efter at hun var blevet gift, kom børnene hurtigt efter hinanden, og i løbet af nogle få år blev hun mor til en stor børneflok. Al den viden, som hun havde opnået, alle hendes naturlige evner og gaver, alle hendes færdigheder, blev ledt ind i en organisation, som ikke har nogen jordiske grænser. Som en Guds datter, der holdt sine pagter, havde hun forberedt sig hele sit liv til moderskabet.

Hvad er et moderhjerte, og hvordan opnås det? Vi lærer om nogle af disse egenskaber i skrifterne. Med en omskrivning af Ordsprogenes Bog: »En [kvinde med et moderhjerte], hvor findes hun? Hun er langt mere værd end perler … ivrigt arbejder hendes hænder … for frugten af sit arbejde planter hun en vingård … hun rækker hænderne frem mod den fattige … Hun er klædt i styrke og anseelse … Hun tager til orde med visdom, der er venlig belæring i hendes tale. Hun overvåger, hvad der sker i hendes hus, hun spiser ikke dovenskabens brød« (Ordsp 31:10, 13, 16, 20, 25-27). En kvinde med et moderhjerte har et vidnesbyrd om det gengivne evangelium, og hun belærer om evangeliets principper uden forbehold. Hun holder hellige pagter, som er indgået i hellige templer. Hun deler uselvisk ud af sine talenter og færdigheder. Hun opnår så megen uddannelse, som hendes forhold tillader, styrker sit sind og sin ånd med ønsket om at undervise i det, som hun selv har lært, til de generationer, som vil følge efter hende.

Hvis hun har børn, er hun en retskaffen forælder (se 1 Nephi 1:1), som efterlever og underviser i de standarder, som helt er i overensstemmelse med de levende profeters lærdomme. Hun belærer sine børn om »at bede og at vandre retskaffent for Herren« (L&P 68:28). Snarere end at lytte til verdens røster og delvise sandheder ved hun, at de evangeliske standarder er baseret på evige og uforanderlige sandheder. Hun tror på, at »mødre … [primært] har ansvaret for at opdrage deres børn« og at det er et afgørende, agtværdigt og helligt ansvar (»Familien: En proklamation til verden«, Liahona, okt. 1998, s. 24). At opdrage og give dem mad fysisk er lige så værdigt som at nære og bespise dem åndeligt. Hun bliver »derfor ikke [træt] af at gøre godt«, og fryder sig over at tjene sin familie, fordi hun ved, at »af de små ting komme det, som er stort« (L&P 64:33).

Oh, må hver eneste pige og kvinde få et vidnesbyrd om sit potentiale som en evig mor, når hun holder sine jordiske pagter. »Hver enkelt er en højt elsket … datter af himmelske forældre, og som sådan … guddommelige egenskaber og muligheder« (»Familien: En proklamation til verden«). Som Guds åndelige døtre »modtog [kvinder] sammen med mange andre deres første belæringer i åndernes verden og forberedtes til at komme frem« (L&P 138:56). »[D]e var blandt de ædle og store« (L&P 138:55), som »råbte af fryd« (Job 38:7) ved skabelsen af jorden, fordi de blev givet et fysisk legeme med mulighed for at blive prøvet (se Abraham 3:25) på jorden. De ønskede at arbejde sammen side om side med retskafne mænd for at opnå de evige mål, som ingen af dem kan opnå alene.

De kvindelige roller begyndte ikke på jorden, og de ender ikke her. En kvinde, som værdsætter moderskabet på jorden, vil værdsætte moderskabet i de kommende verdner, for »hvor [hendes] skat er, dér vil også [hendes] hjerte være« (Matt 6:21). Ved at udvikle et moderhjerte forbereder hver eneste pige og kvinde sig til sin guddommelige og evige mission i moderskabet. »Alt, hvad [hun] i dette liv opnår på intelligensens område, skal følge med [hende] i opstandelsen. Og om et menneske i dette liv ved flid og lydighed vinder mere kundskab og intelligens end en anden, så vil fordelen i samme forhold være på [hendes] side i det tilkommende liv« (L&P 130:18-19).

Jeg har ved erfaring oplevet nogle af de mest ægte mødrehjerter banke hos kvinder, som ikke vil komme til at opdrage deres egne børn på denne jord, men de ved, at »alt må ske til sin tid«, og at de »lægger grundvolden til et stort værk« (L&P 64:32-33). Når de holder deres pagter, investerer de i en storslået og prestigefyldt fremtid, fordi de ved, at »de, der består deres anden prøvestand skal tildeles herlighed over deres hoveder i al evighed« (Abraham 3:26).

Jeg var for nylig i en park, hvor jeg mødte en gruppe kvinder med mødrehjerter. Det var unge kvinder, som holdt deres pagter. De var intelligente og havde opnået universitetsgrader fra anerkendte universiteter. De brugte nu deres anseelige gaver til at planlægge aftensmaden denne aften og til at udveksle ideer omkring hjem og børn. De underviste toårige i at være venlige mod hinanden. De trøstede småbørn, kyssede forslåede knæ og tørrede tårer. Jeg spurgte en af disse mødre, hvordan det kunne være, at hun med så stor glæde ville overføre sine talenter til moderrollen. Hun svarede: »Jeg ved, hvem jeg er, og jeg ved, hvad der forventes af mig. Resten kommer af sig selv.« Denne unge mor vil bygge tro og karakter ind i den næste generation ved en familiebøn ad gangen, ved studium af skrifterne, ved højtlæsning af en bog, ved en sang, som synges, eller ved familiens måltid gang efter gang. Hun er engageret i et stort værk. Hun ved, at »[børn] er en gave fra Herren … Lykkelig den [kvinde], der fylder sit kogger med dem« (Sl 127:3, 5). Hun ved, at den indflydelse, der kommer ved retskaffent, samvittighedsfuldt, vedvarende og dagligt moderskab har langt større og langt mere magtfuld indflydelse end nogen jordisk stilling eller institution opfundet af mennesket. Hun har visionen, at hun, hvis hun er værdig, har potentialet til at blive velsignet som Rebekka fra fordum til at »blive til titusinders tusinders« moder (1 Mos 24:60).

Kvinder, som holder deres pagter med et moderhjerte, ved, at uanset om moderskabet kommer tidligt eller sent; uanset om de bliver velsignet med et kogger fyldt med børn her på jorden eller ej; uanset om de er enlige, gifte eller har fået overladt ansvaret for forældreskabet alene, så bliver de i det hellige tempel »udrustet med kraft fra det høje« (L&P 38:32) og med denne begavelse modtager de de lovede velsignelser og hilser »deres opfyldelse i det fjerne« (Hebr 11:13).

Hver eneste pige og kvinde, som indgår og holder hellige pagter, kan opnå et moderhjerte. Der er ingen grænser for det, som en kvinde med et moderhjerte kan udrette. Retskafne kvinder har ændret historiens gang og vil fortsat gøre det, og deres indflydelse vil sprede sig og vokse eksponentielt igennem evighederne. Hvor taknemlig er jeg ikke for, at Herren har overdraget den guddommelige moderrolle til kvinder. Ligesom moder Eva er jeg »glad« (se Moses 5:11) for at vide dette. I Jesu Kristi navn. Amen.