Rødder og grene
Kort sagt så modtager vi livets største velsignelser, hvis vores kærlighed til Jesus Kristus er rodfæstet dybt i vores hjerte.
Hver gang vi skal gennem et sikkerhedscheck i en lufthavn, bliver vi bedt om at vise billed-ID. Vi forstår grunden og fremviser det, fordi vi ved, at det er nødvendigt og effektivt. Men jeg viser billedet af mig lidt undskyldende, når jeg skal bruge det som bevis på min sande identitet. Hvis nogen ser mit pasfoto og siger, at det ligner mig, så vil jeg vide, at det er på tide at tage hjem. Men jeg viser det undskyldende af en anden grund. Billedet viser intet om mine rødder og grene. De er en vigtig del af min identitet. Kan man sige særlig meget om et træ ved at se et billede, der kun viser dens stamme? Nej! Træets rødder og grene giver meget mere information. Sådan er det med os både personligt og med vores religion.
Personlige rødder
Personlige rødder er meget vigtige. Søster Nelson og jeg kender en familie, der med stolthed viser deres families rødder på store malerier malet på ydersiden af deres hus. Den smukke kunst viser tydeligt begge familiers slægtslinjer.
Når slægtninge står rundt om en nyfødt baby, hører man uundgåeligt kommentarer såsom »hun har rødt hår ligesom sin mor« eller »han har et smilehul i kinden ligesom sin far«.
Hver af os har slægtsrødder. Hver mand har nogle genetiske markører, der er magen til hans fars. Hver kvinde har nogle genetiske markører, der er magen til hendes mors.1 Derudover har hver af os andre genetiske gaver, der gør os unikke.
Fordi vi har en ånd såvel som et fysisk legeme,2 har vi også åndelige rødder, som går langt tilbage. De påvirker vore værdier, vores overbevisning og vores tro. Vore åndelige rødder styrer vores forpligtelse over for Herrens idealer og lærdomme.3
Børn har et naturligt ønske om at efterligne deres forældres eksempel. Normalt hælder drenge mod deres faders holdninger og arbejde, piger søger efter at leve som deres mødre gør. Og I forældre, bliv ikke for overraskede, hvis jeres børn på et eller andet tidspunkt bliver bedre end jer.
Vi bør være taknemmelige for vores fysiske og åndelige rødder. Jeg er min Skaber såvel som mine kære forældre og forfædre takskyldig for mit liv. Jeg prøver at ære dem ved at lære om dem og tjene dem i templet.4 Forældre har et ansvar for at dele deres viden om deres personlige rødder med deres børn og børnebørn. Når man sammen lærer om sin families historie, bliver familiens enhed styrket.
Religiøse rødder
Vi er også nødt til at kende vore religions rødder. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er, selv om den officielt blev organiseret i 1830, blevet genoprettet fra rødder, der også går langt tilbage. Sandheder fra tidligere uddelinger er nu blevet samlet, uddybet og tydeliggjort.5 For os som forældre og lærere er trosartiklerne et fantastisk undervisningsredskab. Dette dokument, der blev skrevet af Joseph Smith,6 henviser til mange lærdomme, der er grundlæggende for vores religion. Det omtaler Guddommen, handlefrihed, Adams fald og Jesu Kristi forsoning. Det forklarer de grundlæggende principper og ordinancer ved tro, omvendelse, dåb og håndspålæggelse for Helligåndens gave. Det taler om præstedømmets myndighed og organisation. Det nævner de hellige skrifter, Bibelen, Mormons Bog og en stadig strøm af åbenbaring fra Gud. Og det omhandler virkeligheden af Israels indsamling.7 Når vi belærer om vores religiøse rødder, er disse artikler en vidunderlig skat af sandheder.
Andre åbenbarede lærdomme om vores religions rødder omhandler skabelsen, opstandelsen, tiendeloven, bøn og templets vidunderlige velsignelser. Når vi belærer om disse lærdomme, indser vi, hvor sikker vores grundvold er. Når vi anvender disse lærdomme i vores liv, bliver vores religions rødder en del af vores egen åndelige styrke.
Nyomvendte har brug for at styrke deres religiøse rødder. Præsident Gordon B. Hinckley har forklaret, at enhver nyomvendt har brug for en ven, et ansvar og næring ved Guds gode ord. Med sådanne rødder til at støtte dem og deres børn, bliver dyrebare nyomvendte til pionerer, som deres egen familie vil følge.
Uheldigvis er der nogle medlemmer af trofaste familier, der falder fra, fordi deres egne rødder er svage. Det gør ondt i hjertet, når jeg hører om sådanne, der vender sig bort fra deres pionerforfædres tro. En faglig anerkendt ven og talentfuld søn af trofaste forfædre har ladet tvivl om en lærdom overskygge sit syn på evangeliets fylde og drevet en kile mellem ham og templet. En anden bekendt, en sød søster med meget berømte pionerforfædre, siger nu høfligt, at hun ikke er et »udøvende medlem« af Kirken.
Har disse kære mennesker accepteret den moderne verden i en sådan grad, at de har glemt deres rødder? Har de glemt, hvad genoprettelsen virkelig betyder, og hvad den krævede? Har de glemt deres pionerarv og deres slægtslinje, som er omtalt i patriarkalske velsignelser? Vil de blot for nogle flygtige fordele nu glemme og gå glip af evigt liv? Fordi de ikke ænser de rødder, der har velsignet dem, nyder de ikke længere de åndelige velsignelser, som hellige, der er engagerede i den almægtige Guds værk, modtager.
Deres ædle forfædre »kom til kundskab om sandheden … i overensstemmelse med åbenbaringens og profetiens ånd og Guds kraft.« Deres forfædre »blev omvendt til Herren [og faldt] aldrig fra troen.«8 Hvordan vil disse forfædre føle ved deres efterkommeres frafald? Deres skuffelse vil sikkert ende i sorg, for frugt, der ikke mere er i forbindelse med rødderne, kan ikke overleve længe.
Herren kom med denne alvorlige advarsel:
»Efter I er blevet vederkvæget ved Guds gode ord … vil I forkaste profeternes ord? Og vil I forkaste alle de ord, der er talt om Kristus … og Guds kraft og den Helligånds gave … og drive spot med forløsningens store plan, som er blevet lagt frem for jer?
… [Opstandelsen vil] få jer til at stå med skam og forfærdelig skyld for Guds domstol.«9
Jeg beder indtrængende hver af os om at lytte til denne hellige advarsel.
Personlige grene
Ligesom vore rødder til en vis grad bestemmer, hvem vi er, er vore grene også en vigtig del af vores identitet. Personlige grene er vore lænders frugt.10 Skrifterne belærer os: »I kan altså kende dem på deres frugter.«11 Tidligere har søster Nelson og jeg ofte mødt unge mennesker, som sagde, at de følte, at de kendte os, fordi de kendte vore børn. Nu hilser de varmt på os, fordi de kender vore børnebørn.
Religiøse grene
På nogenlunde lignende måde er vores religion kendt ved grenenes frugt. For nyligt mødtes jeg med embedsmænd fra et fjerntliggende land. De var dybt imponeret over Kirken og dens indsats i hele verden. De syntes om vores lærdomme om familien og ville gerne have eksemplarer af vores Proklamation til verden samt lektionshæftet til familieaften. De ønskede at vide mere om vores velfærdsprogram og humanitære hjælp. Vi gjorde så meget, som vi kunne, og så skiftede opmærksomheden fra, hvad vi gjorde til, hvorfor vi gjorde det. Jeg forklarede det med en analogi af et træ. »Man bliver tiltrukket af forskellige frugter af vores tro«, sagde jeg. »De er i overflod og kraftfulde. Men man kan ikke nyde frugten, medmindre man kender det træ, der producerer det. Og man kan ikke forstå træet, medmindre man kan forstå dets rødder. Med vores religion kan man ikke have frugterne uden rødderne.« Dette forstod de.
Frugterne fra evangeliets træs grene omfatter »kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed« og tro.12 Præsident Harold B. Lee har engang sagt: »Smuk, sød og saftig frugt kan ikke udvikles, hvis ikke [træets] rødder er plantet i fed, frugtbar muld, og medmindre der bliver sørget for tilpas beskæring, kultivering og vanding. Det samme er tilfældet med de frodige frugter af dyd og kyskhed, ærlighed, mådehold, retskaffenhed og troskab mod principperne: Man vil ikke kunne finde dem udviklet i det menneske, hvis liv ikke grunder sig på et fast vidnesbyrd om evangeliets sandheder, om den Herre Jesu Kristi liv og mission.«13
Evangeliets frugter er vidunderlige for dem, der adlyder Herren. Vi stræber efter uddannelse, fordi vi ved, at »Guds herlighed er intelligens.«14 Tiendelovens velsignelser kommer, når vi betaler tiende.15 Vi høster velsignelserne ved visdomsordet ved at efterleve det.16 Vi lærer ved at efterleve evangeliet, at bøn, overholdelse af sabbatsdagen og deltagelse i nadveren beskytter os fra syndens trældom. Vi holder os fra pornografi og umoral, fordi vi ved, at vi kun kan have freden ved personlig renhed, hvis vi lever i overensstemmelse med evangeliets love.
Herren gav dette løfte og befaling: »I er allerede rene på grund af det ord, som jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer … Jeg er vintræet, I er grenene.«17 Kort sagt så modtager vi livets største velsignelser, hvis vores kærlighed til Jesus Kristus er rodfæstet dybt i vores hjerte.18
Vidnesbyrd
Personlig identitet er meget mere end et pasfoto. Vi har også rødder og grene. Guddommelighed er rodfæstet i hver af os. »Vi er alle sammen [vores Skabers] værk.«19 Vi er evige væsener. I det førjordiske rige blev vi brødre forudordineret til vores præstedømmeansvar.20 Før jorden blev grundlagt, blev kvinder forberedt, så de kunne få børn og ære Gud.21
Vi kom her til jorden for at få et legeme, for at blive prøvet og testet.22 Vi skal danne familier og blive beseglet i hellige templer med glæde og kærlige relationer, der vil vare for evigt. Vi er personligt rodfæstet i disse evige sandheder.
Vores families og evangeliets grene bærer frugt, der beriger vores liv. Guds ære og herlighed – at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket – kan blive vores.23 Vi kan bo hos ham og med vores familie, for evigt. Disse velsignelser vil blive givet til de trofaste på hans egen måde og på hans egen tid.24
Gud lever. Jesus er Kristus. Joseph Smith er denne sidste uddelings åbenbarer og profet. Mormons Bog er sand. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Herrens kirke oprettet endnu engang på jorden. Præsident Gordon B. Hinckley er hans levende profet. Hvis vi er rodfæstet til disse sandheder, vil vores grenes frugter vare ved.25 Dette vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.